Støtte til boligskifte: En kommunes sagsbehandlingstid på 20 måneder for at anvise en bolig var for lang

En 21-årig mand pådrog sig en alvorlig hjerneskade efter en bilulykke og havde behov for pleje og overvågning døgnet rundt. Hans familie ønskede at passe ham i hjemmet, men deres bolig på 3. sal uden elevator var uegnet. Familien, der bestod af 12 personer, havde brug for en ny, handicapvenlig bolig.

Faderen, som var værge, søgte kommunen om støtte til køb af en ejerbolig. Kommunen afslog i første omgang at bevilge støtte til køb og meddelte, at den først ville forsøge at finde en egnet lejebolig. Kommunen oplyste en vejledende sagsbehandlingstid på op til 20 måneder til at finde en løsning.

Faderen klagede over den lange sagsbehandlingstid, som han fandt urimelig i lyset af sønnens akutte behov for en egnet bolig, da han ikke kunne udskrives fra hospitalet til den nuværende bolig. Han mente også, at kommunen havde trukket et tidligere tilsagn tilbage.

Ankestyrelsen tiltrådte kommunens afgørelse om, at manden ikke aktuelt var berettiget til støtte til køb af en ejerbolig. Begrundelsen var, at det på afgørelsestidspunktet ikke kunne udelukkes, at kommunen kunne anvise en egnet lejebolig, hvilket er en betingelse for at yde støtte til køb efter Serviceloven § 102, stk. 2.

Principiel afklaring af sagsbehandlingstid

Ankestyrelsen fastslog dog, at en kommunes forsøg på at anvise en bolig skal ske inden for rimelig tid. Vurderingen af, hvad der er rimelig tid, afhænger konkret af:

• Sandsynligheden for at finde en egnet bolig hurtigt.
• Hvor akut borgerens behov er.

I denne sag fandt Ankestyrelsen, at en samlet sagsbehandlingstid på op til 20 måneder var for lang og i strid med kravet om hurtig sagsbehandling i Retssikkerhedsloven § 3. Der blev lagt vægt på mandens akutte behov for en varig bolig og de forventninger, kommunens sagsbehandling havde skabt hos familien.

Øvrige forhold

Ankestyrelsen vurderede, at kommunens tidligere udtalelser om at behandle sagen som en boligkøbssag ikke var en bindende afgørelse, men en foreløbig tilkendegivelse. Det blev desuden kritiseret, at kommunens oprindelige afgørelse var mangelfuldt begrundet, men dette medførte ikke, at afgørelsen blev anset for ugyldig.