Afgørelse om husvildebolig efter afslag på genhusning

En mand måtte i foråret 2000 fraflytte sin lejlighed grundet renovering. Han afviste et tilbud om genhusning fra udlejeren, da den tilbudte lejlighed ikke havde bad. I august 2000 og igen i maj 2003 søgte han kommunen om en husvildebolig, da han levede på gaden og sov i togvogne. Han havde været skrevet op i et boligselskab i tre år uden held.

Kommunen afslog ansøgningen om husvildebolig, idet de mente, at han ikke akut havde mistet sin bolig, men selv havde valgt at stå uden bolig ved at afvise genhusningstilbuddet.

Det sociale nævn gav manden medhold i hans klage. Nævnet vurderede, at han på tidspunktet for kommunens afgørelse i juni 2003 var omfattet af personkredsen for husvilde, da han stod helt uden tag over hovedet og ikke selv kunne skaffe indkvartering. Nævnet pålagde kommunen at anvise ham husly mod betaling, hvis han fortsat var husvild, men bemærkede, at kommunen ikke var forpligtet til en varig løsning.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, med henvisning til et informationsbrev fra Socialministeriet, og fastholdt, at manden selv havde valgt sin situation og derfor ikke var berettiget til hjælp efter Serviceloven § 66.

Ankestyrelsen fandt, at manden ikke havde ret til midlertidigt husly efter Serviceloven § 66 på tidspunktet for kommunens afgørelse i juni 2003. Dette betød, at den midlertidige indkvartering skulle ophøre.

Begrundelsen var, at hjælp efter Serviceloven § 66 forudsætter, at den husvilde har mistet sin bolig. Tilfælde, hvor boligmanglen skyldes borgerens egen beslutning om at flytte eller afvise et tilbudt lejemål, er som udgangspunkt ikke omfattet af kommunens forpligtelse. Dette blev understøttet af Socialministeriets informationsbrev af 12. maj 2003, som også fremhævede borgerens egen forpligtelse til at være aktiv i løsningen af sit boligproblem.

Ankestyrelsen ændrede dermed nævnets afgørelse vedrørende husvildeforpligtelsen.

Derudover traf Ankestyrelsen følgende afgørelser og bemærkninger:

• Ankestyrelsen hjemviste spørgsmålet om tilbud om udarbejdelse af en handleplan til kommunen. Kommunen skulle tage stilling til, hvorvidt manden var omfattet af Serviceloven § 111, da han igennem flere år havde været uden bolig. Ved udarbejdelse af en handleplan skulle kommunen være opmærksom på principperne i Socialministeriets bekendtgørelse om god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne, navnlig Serviceloven § 7, Serviceloven § 8 og Serviceloven § 9.
• Ankestyrelsen fandt, at kommunen havde begået en sagsbehandlingsfejl ved ikke at vejlede manden om muligheden for hjælp efter Serviceloven § 94, jf. vejledningsforpligtelsen i Serviceloven § 68. Selvom manglen ikke var væsentlig for afgørelsen vedrørende Serviceloven § 66, anmodede Ankestyrelsen kommunen om at yde den fornødne vejledning snarest. Ankestyrelsen bemærkede, at det var amtskommunen, der som første instans skulle træffe afgørelse om berettigelse til hjælp efter Serviceloven § 94.