Højesteretsdom om tålegrænse ved flytning af arbejdssted i Skatteforvaltningen

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt tre medarbejdere i Skatteforvaltningen var forpligtet til at tåle en flytning af deres arbejdssted som led i en større administrativ reform. Højesteret skulle vurdere, om flytningerne lå inden for rammerne af ledelsesretten, eller om de overskred den tålegrænse, som medarbejderne var underlagt.

Baggrund for sagen

• I perioden 2017-2021 blev det daværende SKAT erstattet af Skatteforvaltningen, hvilket indebar flytning af 1.500-2.000 medarbejdere.
• A, B og C modtog i 2019 besked om, at deres arbejdssteder ville blive flyttet.
• B skulle flytte fra Fredensborg til Næstved, mens A og C skulle flytte fra Høje-Taastrup til Fredensborg.
• Alle tre opsagde deres stillinger som følge af flytningerne.

Administrations- og Servicestyrelsens metode

• Styrelsen anvendte en standardiseret metode til at vurdere tålegrænsen for flytning.
• Metoden baserede sig primært på mertransporttid til og fra arbejde.
• Flytning skulle tåles, hvis mertransporttiden ikke oversteg 60 minutter for tjenestemænd og 45 minutter for overenskomstansatte.
• Mertransporttiden blev beregnet via krak.dk (bil) eller Rejseplanen.dk (offentlig transport).
• Individuelle forhold kunne føre til fravigelse af metoden.

Højesterets vurdering af metoden

• Højesteret fandt, at metoden holdt sig inden for rammerne af gældende principper for administrative reformer og tålegrænser, jf. tidligere domme (UfR 2011.551/2 og UfR 2011.2104).
• Medarbejderne skulle som udgangspunkt acceptere at blive bedømt efter den standardiserede metode.

De konkrete sager

• B: Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fravige brugen af krak.dk til beregning af mertransporttid, selvom B anførte myldretidstrafik.
• A: Højesteret fandt, at A ikke havde fremlagt tilstrækkelige særlige omstændigheder til at fravige beregningen baseret på bilkørsel, selvom hun hidtil havde cyklet.
• C: Højesteret fandt, at C heller ikke havde fremlagt tilstrækkelige særlige omstændigheder til at fravige beregningen baseret på bilkørsel.

Dissens

• To dommere var uenige og mente, at der skulle foretages en mere individuel vurdering af generne ved flytningen, herunder myldretidstrafik og hidtidigt transportmønster.
• Disse dommere mente, at flytningerne var en for stor gene for A, B og C.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom vedrørende A og frifandt Administrations- og Servicestyrelsen for påstandene vedrørende B og C. Dette indebar, at A var forpligtet til at tåle flytningen, mens B og C ikke var. Administrations- og Servicestyrelsens krav om tilbagebetaling af sagsomkostninger blev taget til følge. Centralorganisationen af 2010 for Dansk Told & Skatteforbund som mandatar for A, B og C blev dømt til at betale 138.500 kr. i sagsomkostninger for landsret og Højesteret.