Stadfæstelse af samværsret trods aftale om samvær med biologisk far

Sagen omhandler en ankesag ved Østre Landsret vedrørende samvær mellem et barn og dets sociale forælder, Mor 1, efter at Familieretten på Bornholm havde afsagt dom i første instans. Appellanten, Mor 2 (barnets mor), påstod frifindelse, hvilket indebar, at der ikke skulle fastsættes samvær med Mor 1. Indstævnte, Mor 1, påstod dommen stadfæstet, dog med en forskydning af den fastsatte samværsordning.

Baggrund for Sagen

Mor 2 havde indgået en samværsaftale med Barns biologiske far, Person, efter byrettens dom. Denne aftale omfattede weekendsamvær, ekstra dage i ferier og "familiedage" i sommerferien, og den udelukkede anvendelse af bestemmelser om erstatningssamvær.

Mor 2 forklarede, at hun var imod samvær med Mor 1, da Barn angiveligt reagerede negativt på det, og Mor 2 var utryg ved Mor 1's omsorg. Mor 2 mente, at Barn havde fået det bedre, efter samværene med Mor 1 var stoppet, og hun havde ikke udleveret Barn til samvær i henhold til dommen. Mor 2 formaliserede samværsaftalen med Person med henblik på at udelukke samvær med Mor 1, idet hun mente, at Forældreansvarsloven § 20, stk. 2 udelukkede dette.

Mor 1 forklarede, at hun aldrig havde overladt Barn til sig selv, og at Mor 2 havde afbrudt kontakten med Person. Mor 1 oplevede Mor 2 som psykisk voldelig og var flyttet fra Bornholm på grund heraf. Mor 1s mor havde nægtet at udlevere Barn til samvær. Mor 1 bestred, at samvær var udelukket efter Forældreansvarsloven § 20, stk. 2.

Landsretten stadfæstede familierettens dom, dog med en optrapning af den fastsatte samværsordning. Retten fandt, at det var bedst for Barn, at der blev fastsat samvær med Mor 1, jf. Forældreansvarsloven § 4 og Forældreansvarsloven § 20, stk. 2. Der var ikke grundlag for at fastsætte overvåget samvær.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten lagde vægt på, at Mor 1 som social forælder ikke havde adopteret Barn inden samlivsophævelsen, og at Barns biologiske far var kendt. Samvær skulle derfor fastsættes efter Forældreansvarsloven § 20, stk. 2.

Den fremlagte samværsaftale mellem Mor 2 og Barns biologiske far blev anset for at være upræcist formuleret og af begrænset omfang. Landsretten vurderede, at aftalen havde mere karakter af familiebesøg og fremstod konstrueret med det formål at udelukke samvær med Mor 1. Retten bemærkede, at der ikke forud for ankesagen var oplysninger om samvær med den biologiske far, og at aftalen først var indgået efter familierettens dom. Mor 2's vedholdende modstand mod samvær og øvrige adfærd, herunder den negative påvirkning af Barn, blev karakteriseret som samværschikane. Det var heller ikke oprindeligt hensigten, at Barns biologiske far skulle være en aktiv del af Barns liv. På denne baggrund fandt landsretten, at aftalen med den biologiske far ikke var til hinder for samvær med Mor 1 efter Forældreansvarsloven § 20, stk. 2.

Den Fastsatte Samværsordning

Samværsordningen blev optrappet som følger:

Valg af sommerferie:

• I ulige år vælger Mor 1 først (meddeles Mor 2 skriftligt senest 1. marts). Hvis fristen ikke overholdes, overgår valget til Mor 2 (inden 1. april).
• I lige år vælger Mor 2 først (meddeles Mor 1 skriftligt senest 1. marts). Hvis fristen ikke overholdes, overgår valget til Mor 1 (inden 1. april).

Løse helligdage:

• Løbende samvær udvides til at omfatte helligdagen, hvis den falder i forbindelse med weekendsamvær. For Kristi Himmelfartsdag udvides det også til fredagen.

Bortfald:

• Løbende samvær bortfalder helt, hvis det helt eller delvist ligger i Mor 2s ferie med Barn i skoleferierne.

Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.