Højesteret frifinder i sag om ulovlig erhvervsmæssig personbefordring

Sagen omhandler en tiltale mod Tiltalte 1 for overtrædelse af lov om buskørsel ved at have udført erhvervsmæssig personbefordring uden den krævede tilladelse. Sagen er anket til Højesteret efter domme fra Retten i Gråsten og Vestre Landsret. Kernen i sagen er fortolkningen af begrebet "nærmere tilknytning" i relation til, hvornår personbefordring anses for at være erhvervsmæssig og dermed kræver tilladelse.

Sagens Baggrund

Tidligere Instanser

Sagen blev oprindeligt behandlet af Retten i Gråsten, som afsagde dom den 17. marts 2006. Efterfølgende blev sagen anket til Vestre Landsret, der afsagde dom den 22. november 2006.

Ankens Indhold

Tiltalte 1 har anket dommen til Højesteret med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen.

Lovgrundlag og Forarbejder

Lov om buskørsel (1978)

Den oprindelige Lov om buskørsel § 1, stk. 1 (lov nr. 115 af 29. marts 1978) fastslog, at kørsel med motorkøretøjer indrettet til befordring af flere end 9 personer kræver tilladelse. Lov om buskørsel § 1, stk. 3 undtog kørsel, der ikke udføres erhvervsmæssigt.

Bekendtgørelse om buskørsel (1997)

Med hjemmel i loven blev der udstedt bekendtgørelse nr. 33 af 15. januar 1997 om buskørsel. Denne bekendtgørelse definerede i § 1, stk. 4, at kørsel anses for ikke-erhvervsmæssig personbefordring, hvis der udelukkende befordres personer med nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører kørslen.

Lov om buskørsel (1999)

Ved lov nr. 399 af 2. juni 1999 blev Lov om buskørsel § 1, stk. 1 og Lov om buskørsel § 1, stk. 4 (nu Lov om buskørsel § 1, stk. 3) affattet på ny. Den nye formulering af Lov om buskørsel § 1, stk. 3, nr. 1 definerer erhvervsmæssig personbefordring som kørsel med personer uden en nærmere tilknytning til den, der udfører kørslen, hvis kørslen udføres mod vederlag, eller som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.

Lovforarbejdernes Fortolkning

I bemærkningerne til lovændringen fra 1999 fremgår det, at afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig buskørsel blev indsat direkte i loven for at skabe klarhed. Det anføres, at "nærmere tilknytning" foreligger ved befordring af den nærmeste familie, men ikke ved befordring af f.eks. naboer, venner og bekendte. Dette indikerer en snæver fortolkning af begrebet i lovforarbejderne.

Dansk Sprognævns Udtalelse

Dansk Sprognævn udtalte i et brev af 27. marts 2006, at spørgsmålet om betydningen af "nærmere tilknytning" primært er et juridisk spørgsmål. De bemærkede dog, at udtrykket i almensproget er vagt og kan omfatte flere personer end egentlige slægtninge, såsom nære kolleger og venner.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Højesteret bemærker, at afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig buskørsel blev indsat direkte i Lov om buskørsel i 1999 for at sikre klarhed over lovens anvendelsesområde.

Fortolkning af "Nærmere Tilknytning"

Højesteret finder, at begrebet "nærmere tilknytning" i Lov om buskørsel § 1, stk. 3, nr. 1 sprogligt og begrebsmæssigt ikke kan begrænses til "nærmeste familie". Selvom lovforarbejderne indikerer en snævrere fortolkning, fremgår denne begrænsning ikke af selve lovteksten.

Afgørelse

På baggrund heraf fastslår Højesteret, at Tiltalte 1 ved at have befordret sin nabo og kollega ikke har udført erhvervsmæssig personbefordring. Derfor har Tiltalte 1 ikke overtrådt Lov om buskørsel § 1, stk. 1. Som konsekvens heraf frifindes Tiltalte 1 for alle forhold (forhold 1, 2 og 3). Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.