Klage over afslag på kompensation for manglende direkte arealstøtte afvist grundet overskredet klagefrist

Sagen omhandler en klage indgivet af [virksomhed1] på vegne af [person1] over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse af 23. marts 2017. Afgørelsen vedrørte afslag på kompensation for manglende direkte arealstøtte for årene 2014 og 2015.

[virksomhed1] anførte i klagen, at sagsforløbet havde været langt og utilfredsstillende, og at [person1] retmæssigt havde søgt hektarstøtte til et specifikt areal siden 2010. Klager oplevede pres fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, hvilket førte til, at arealet blev trukket ud af Fællesskemaet for 2014, da man ikke kunne forudse udfaldet af den såkaldte Demmer-sag, som senere fik tilbagevirkende kraft. Det blev også anført, at det var utilgiveligt, at kompensation for 2015 blev afvist med henvisning til manglende ansøgning i 2014.

Sagsforløb hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Den 26. juli 2016 anmodede [person1] om kompensation for mark 21-0 på 6,10 ha for 2014 og 2015. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen traf den 14. december 2016 en afgørelse, der gav klager fuldt medhold. Denne afgørelse blev dog påklaget af [person1] den 18. december 2016, da han ikke modtog grøn støtte for 2015 og manglede renter for 2014 og 2015.

Styrelsen meddelte den 10. marts 2017, at afgørelsen af 14. december 2016 var forkert og ville genoptage sagen for at træffe en ny afgørelse.

Den påklagede afgørelse

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen traf ny afgørelse den 23. marts 2017, hvor [person1] fik afslag på kompensation for direkte arealstøtte for 2014 og 2015. Begrundelsen var, at mark 21-0 ikke var omfattet af [person1]s senest indsendte Fællesskema 2014 af 15. juli 2014. For 2015 var arealet anmeldt som en del af mark 20-0, der var anmeldt som et ikke-støtteberettiget areal. Arealet levede derfor ikke op til betingelserne for kompensation, jf. Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 3.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsens bemærkninger

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fastholdt, at sagsbehandlingen forud for afgørelsen af 23. marts 2017 havde været korrekt og fyldestgørende. Styrelsen bemærkede desuden, at den anden sag, som klager nævnte, ikke omhandlede kompensation efter den relevante bekendtgørelse, men derimod genoptagelse af tidligere afgørelser, hvorfor de to sager ikke kunne sammenlignes. Styrelsen havde den 27. juni 2017 fremsendt en opstilling af udbetalte og opkrævede beløb til klager for perioden 2010-2015.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse af 23. marts 2017.

Klagefrist og rettidighed

Klagen skulle indbringes inden 4 uger fra den dag, afgørelsen blev meddelt, jf. Bekendtgørelse om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 7, stk. 1. Afgørelser truffet i henhold til landbrugsstøtteloven eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1. Klagen skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 2.

Den påklagede afgørelse blev lagt i Tast Selv den 23. marts 2017. Nævnet lagde til grund, at afgørelsen kom frem samme dag. Klagen skulle derfor være modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest den 20. april 2017 for at være rettidig. Klagen blev dog først modtaget den 7. maj 2017, hvilket var 17 dage efter fristens udløb.

Vurdering af fristoverskridelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser som udgangspunkt for sent modtagne klager. Selvom klagefristen ikke kan suspenderes, kan en for sent indgivet klage i særlige tilfælde behandles (oprejsningsbevilling). Ved vurderingen tages der hensyn til klagefristens længde, fristoverskridelsens længde, om der foreligger undskyldelige grunde, samt afgørelsens betydning for klager.

Nævnet fandt efter en konkret vurdering ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i denne sag, der berettigede en realitetsbehandling af klagen på trods af fristoverskridelsen på 17 dage.

Resultat

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste klagen fra realitetsbehandling. Som følge heraf blev anmodningen om, at klagen tillægges opsættende virkning, ikke behandlet.