Hjemvisning af sag om afslag på ændring af bierhvervsfiskerstatus til erhvervsfiskerstatus

Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på at ændre en borgers bierhvervsfiskerstatus til erhvervsfisker med A-status. Klager ansøgte i maj og juli 2016 om statusændringen samt omregistrering af sit fartøj fra ØF- til FKA-fartøj og eventuel tildeling af fiskekvote. Fiskeristyrelsen meddelte afslag den 21. september 2016.

Fiskeristyrelsens begrundelse for afslag

Fiskeristyrelsen begrundede afslaget med, at en forventet årlig indkomst på omkring 50.000 kr. fra fiskeri, som klager havde oplyst, ikke forekom realistisk i forhold til kravet om, at indtægten fra fiskeri skal udgøre mindst 60 % af bruttoindkomsten for erhvervsfiskere. Styrelsen vurderede, at kravet om en betydelig forventet indkomst som erhvervsfisker ikke var opfyldt i henhold til Fiskerilovens § 21.

Fiskeristyrelsen undersøgte også, om klager opfyldte de almindelige krav for erhvervsfisker med A-status efter Fiskerilovens § 14, som blandt andet kræver beskæftigelse med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder og mindst 60 % af bruttoindkomsten fra fiskeri. Da klager ikke kunne dokumentere opfyldelse af disse krav, fandt styrelsen heller ikke grundlag for at tildele status efter denne bestemmelse.

Vedrørende fartøjet oplyste Fiskeristyrelsen, at det kun kunne registreres som FKA-fartøj, hvis klager anskaffede FKA og fik fartøjet omregistreret. Styrelsen bemærkede, at klager kun behøvede at købe 0,01 ‰ FKA. Fiskeristyrelsen var dog indstillet på at ændre klagers bierhvervsfiskerstatus, så klager fremover kunne fiske med trawl som bierhvervsfisker.

Klagers anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 26. september 2016 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og sagen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017. Klagers primære anbringende var, at Fiskeristyrelsen burde have meddelt dispensation til at ændre bierhvervsfiskerstatus til erhvervsfisker med A-status. Klager anførte desuden, at det ikke var muligt for ham at købe FKA med henblik på omregistrering af fartøjet.

Fiskeristyrelsens bemærkninger til klagen

Fiskeristyrelsen fastholdt i sine bemærkninger af 18. oktober 2016, at Fiskerilovens § 21 er en undtagelsesbestemmelse, der kun anvendes i ganske særlige tilfælde, typisk for personer med særlige helbredsmæssige eller sociale forhold, der forhindrer andet arbejde end fiskeri. Styrelsen oplyste, at der næsten udelukkende meddeles tilladelse til bierhvervsfiskerstatus under denne bestemmelse, og at indtægtskravet for bierhvervsfiskere efter § 21 er minimum 10.000 kr. årligt. Styrelsen vurderede, at klager ikke realistisk ville kunne opfylde indtægtskravet for erhvervsfiskere med A-status. Fiskeristyrelsen bemærkede endvidere, at klager ville få tildelt status som erhvervsfisker med A-status efter Fiskerilovens § 14, hvis klager dokumenterede at opfylde kravene. Endelig kunne Fiskeristyrelsen ikke overføre FKA til klagers fartøj, da klager ikke var omfattet af de særlige ordninger for yngre fiskere.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fiskeristyrelsens afgørelse af 21. september 2016 om afslag på at ændre bierhvervsfiskerstatus til erhvervsfisker med A-status og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnets prøvelse og begrundelse

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, og fandt anledning til at behandle forhold vedrørende forvaltningslovens krav om begrundelse. En skriftlig afgørelse skal begrundes, hvis støttemodtager ikke får fuldt ud medhold, jf. Forvaltningslovens § 22. Begrundelsen skal indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, og hvis afgørelsen er truffet på baggrund af et skøn, skal hovedhensynene bag skønnet angives, jf. Forvaltningslovens § 24.

Nævnet bemærkede, at Fiskeristyrelsen i sin afgørelse havde redegjort for, at klager ikke kunne få tildelt status som erhvervsfisker med A-status efter Fiskerilovens § 14, stk. 1, da klager ikke opfyldte betingelserne. Klager havde ubestridt alene ønsket dispensation fra disse betingelser efter Fiskerilovens § 21, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der efter ordlyden af Fiskerilovens § 21 og forarbejderne til bestemmelsen alene kan lægges vægt på særlige sociale eller helbredsmæssige hensyn ved bedømmelsen af, om der kan meddeles dispensation. De krav, Fiskeristyrelsen opstillede i forhold til dispensationsbestemmelsen, var de samme, som skal være opfyldt efter Fiskerilovens § 14, stk. 1. Dispensationsbestemmelsen i Fiskerilovens § 21 fritager netop en ansøger fra at skulle opfylde betingelserne i Fiskerilovens § 14, stk. 1 for at kunne opnå status som erhvervsfisker med A-status.

Fiskeristyrelsen havde ikke begrundet afslaget med, hvorfor de sociale eller helbredsmæssige hensyn, der gjorde sig gældende for klager, ikke kunne føre til meddelelse af dispensation til status som erhvervsfisker med A-status. Nævnet bemærkede, at klager allerede havde bierhvervsfiskerstatus efter Fiskerilovens § 21, hvorfor de sociale og helbredsmæssige hensyn for at få dispensation allerede var vurderet opfyldt på tidspunktet for meddelelsen af denne dispensation.

Krav til fornyet behandling

Fiskeristyrelsen skal ved den fornyede behandling af sagen forholde sig til, om klagers sociale og helbredsmæssige forhold kan begrunde, at klager får tildelt status som erhvervsfisker med A-status efter Fiskerilovens § 21. Nævnet fandt desuden anledning til at anføre, at det ikke fremgik af sagens oplysninger, at styrelsen havde anmodet klager om at uddybe sin ansøgning.