Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens (LBS) afgørelse af 3. december 2015 vedrørende grundbetaling og grøn støtte for 2015. Klagen, indgivet den 12. december 2015, omhandlede primært en støttenedsættelse på 0,41 hektar for mark nr. 70-10.
Klager anførte, at der allerede i februar 2015 var indsendt et ændringsforslag til markblokken med en bemærkning om, at "Denne blokgrænse skal flyttes har tidligere dannet skel men skel er nu rettet ud". Klager mente, at sagsbehandleren havde misforstået opgaven, hvilket resulterede i en ukorrekt udretning af markblokken. Klager påpegede, at LBS burde have kontaktet ansøger ved tvivl, især da luftfoto fra 2015, der kunne have afklaret den ønskede ændring, var tilgængeligt.
LBS modtog ændringsforslaget den 20. februar 2015 og klagers ansøgning om grundbetaling den 23. marts 2015. Den 24. marts 2015 ændrede LBS markblokken baseret på ortofotos fra 2014. Klager blev informeret om ændringen den 31. marts 2015 med en frist for rettelser til den 11. maj 2015.
En fysisk kontrol den 10. september 2015 afslørede en overanmeldelse på 0,41 hektar på mark nr. 70-10, da en del af marken (F1) overlappede med en nabomark, og klager ikke havde rådighed over arealet pr. 21. april 2015. Klager kommenterede kontrolresultatet den 29. september 2015 og fastholdt, at ændringsforslaget var misforstået, og at arealet burde accepteres som støtteberettiget, da rådighedskrav var opfyldt.
LBS fastholdt i sin afgørelse af 3. december 2015 nedsættelsen af det støtteberettigede areal med 0,41 hektar for mark nr. 70-10 på grund af manglende rådighed ved ansøgningsfristen. LBS bemærkede, at ændringsforslaget var behandlet ud fra de indsendte bemærkninger, og at klager ikke havde oplyst om uoverensstemmelser efter orienteringen om ændringen. LBS understregede, at det er ansøgers eget ansvar at ansøge korrekt og rettidigt, herunder at tjekke og rette ændringer i Internet Markkort (IMK) inden fristen den 11. maj 2015. Det blev også oplyst, at det nedskrevne areal på 0,41 hektar var søgt af en anden landbruger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Landbrugsstyrelsens (LBS) afgørelse af 3. december 2015 om grundbetaling og grøn støtte for 2015. Nævnet begrænsede sin prøvelse til de væsentligste forhold i sagen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
MFKN afviste at behandle klagepunktet om tilbageførsel af betalingsrettigheder svarende til 0,41 hektar. Nævnet fastslog, at LBS's afgørelse af 3. december 2015 alene vedrørte støtte efter grundbetalingsordningen og ikke betalingsrettigheder. Spørgsmålet om betalingsrettigheder blev behandlet i en separat afgørelse af 4. januar 2016, og klagen af 12. december 2015 kunne derfor ikke omfatte denne. MFKN var således ikke kompetent til at behandle dette forhold, jf. .
MFKN vurderede, at LBS ikke havde pligt til at høre klager yderligere om ændringerne i Internet Markkort (IMK). Det fremgår af Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 4, stk. 1 og Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 5, stk. 2, at ansøger selv skal søge om at få fejl i markblokken rettet ved at indsende ændringsforslag. Klager blev informeret om ændringen den 31. marts 2015 og havde mulighed for at reagere inden ændringsfristen den 11. maj 2015, jf. Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 7, stk. 2. Nævnet fandt, at klager havde haft tilstrækkelig mulighed for at orientere sig og gøre indsigelser gældende.
MFKN fandt, at klager ikke var berettiget til grundbetaling for det omstridte areal på 0,41 hektar på mark nr. 70-10. Dette skyldtes, at arealet (F1) ikke var til rådighed for klager ved ansøgningsfristen den 21. april, hvilket er et krav ifølge Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 19, stk. 2. Ifølge Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 9, stk. 2 anses størrelsen af den indtegnede mark som det anmeldte areal. Kortmaterialet viste, at klager ikke havde rådighed over F1 og heller ikke havde anmeldt den del af marken, som kontrolløren benævnte 70-10A. Det forhold, at klager havde anmodet om en ændring af markblokken, ændrede ikke ved kravet om rådighed over det anmeldte areal.
Ansøgningsrunden for bio-ordningen miljø- og klimavenligt græs er nu genåbnet, efter at en datafejl i kortlaget i Internet Markkort er blevet udbedret.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i mark 1-0, som inkluderede den omstridte mark 1b. Landbrugsstyrelsen gennemførte kontrol og konstaterede, at mark 1b på 0,30 hektar, anmeldt som vårhavre, reelt var græs uden kløvergræs og fysisk adskilt af et hegn. Styrelsen fandt, at aktivitetskravet for græsarealer ikke var opfyldt, da arealet hverken var slået eller tilstrækkeligt afgræsset. Dette førte til en nedsættelse af det støtteberettigede areal med 1,10 hektar til 44,11 hektar. Som følge heraf traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om inddragelse af 1,92 hektar overskydende betalingsrettigheder, da landbrugeren rådede over 46,03 hektar betalingsrettigheder, men kun havde 44,11 hektar støtteberettiget areal. Styrelsen henviste til og vedrørende aktivitetskravet og vedrørende inddragelse af betalingsrettigheder.
Regeringens ekspertudvalg for kulstoffangst og -lagring anbefaler, at flere bruger dyrkningsformer som regenerative metoder til at drive landbrug i fremtiden. På den måde bliver kulstof fanget og lagret i jorden, hvilket styrker landets klimaindsats. Godt, at der nu kommer bud på, hvordan landbruget kan udlede mindre CO2, når jorden bliver dyrket, siger Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart.
Et nyt, opdateret retentionskort gør det muligt at identificere, hvor kvælstof naturligt tilbageholdes i landskabet for bedre at kunne målrette indsatser mod kvælstofudledning.
Landbrugeren klagede over afgørelserne og anførte, at mark 1b var støtteberettiget, da den indgik i en hønsegård, hvor varierende plantehøjde var vigtig for dyrevelfærden. Klageren mente, at hønsene havde afgræsset arealet tilstrækkeligt og bestred antallet af inddragede betalingsrettigheder. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at mark 1b skulle betragtes som en selvstændig mark på grund af afgrødeforskellen og den fysiske adskillelse, og at dyrevelfærdskrav ikke var en støttebetingelse under grundbetalingsordningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag vedrørende Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afslag på grundbetaling og gr...
Læs mereSagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af direkte arealstøtte for 2019. Klager indse...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
