Huslejenævnet afviser sanktion mod lejer for påstået hundehold og støjgener

Sagen omhandler en udlejers anmodning til Huslejenævnet om at tildele en lejer en sanktion på baggrund af påståede ordensbrud. Lejeaftalen, der trådte i kraft den 1. oktober 2024, vedrører en familiebolig på 101 m2.

Udlejers påstande

Udlejer modtog den 4. marts 2025 en naboklage vedrørende generende hundehold samt støj og larm fra lejemålet. Som følge heraf påtalte udlejer forholdene over for lejeren den 10. marts 2025. Efterfølgende, den 19. marts 2025, indløb endnu en naboklage specifikt om gener fra hunden, hvilket foranledigede udlejers indbringelse af sagen for Huslejenævnet.

Lejers forsvar

Lejeren blev partshørt i sagen og oplyste i sit høringssvar, at hunden var blevet afskaffet. Lejeren kunne desuden ikke vedkende sig påstandene om støj og larm fra lejemålet.

Nævnets undersøgelse

Nævnet har i sin behandling af sagen vurderet grundlaget for de fremsatte klager. Specifikt har nævnet overvejet, om de påståede gener fra hundeholdet fortsat var relevante, og om omfanget af støj og larm overskred, hvad der almindeligvis må tåles af omgivelserne, jf. principperne om god skik og orden i lejemål, som blandt andet er reguleret af Almenlejeloven § 82, stk. 1.

Huslejenævnet traf enstemmig afgørelse om, at der ikke var grundlag for at tildele lejeren en sanktion. Lejeren fik dermed medhold i sagen.

Begrundelse for afgørelsen

• Hundehold: Nævnet lagde vægt på lejerens oplysning om, at hunden var afskaffet. Dette betød, at grundlaget for eventuelle fremtidige gener fra hundeholdet ikke længere var til stede.
• Støj og larm: Vedrørende klagerne om støj og larm vurderede nævnet, at det ikke var påvist eller sandsynliggjort, at lejerens adfærd afveg fra, hvad der må tåles af omgivelserne. Der var således ikke tilstrækkeligt bevis for, at lejerens adfærd udgjorde et brud på god skik og orden, som kunne berettige en sanktion i henhold til Almenlejeloven § 82, stk. 1.