Kendelse om stadfæstelse af beslaglæggelse af personbil i sag om vanvidskørsel

Retten i Holstebro afsagde den 6. september 2021 en kendelse, der godkendte politiets beslaglæggelse af en personbil (Reg. nr. 1) og tillod opretholdelse af beslaglæggelsen. Denne kendelse blev kæret af flere parter:

• Kærende A/S, et leasingselskab, der tidligere var kendt som Virksomhed A/S.
• Kærende 1, den tidligere sigtede i sagen.
• Kærende 2, den tidligere vidne i sagen.

Parternes Påstande

• Kærende A/S nedlagde påstand om, at beslaglæggelsen af den af selskabet tilhørende personbil, en Audi A5 Coupe, skulle ophæves, og at bilen skulle udleveres til leasingselskabet. Selskabet påstod desuden, at anklagemyndigheden skulle anerkende, at beslaglæggelse og konfiskation af bilen ikke kunne ske uden samtidig fuld erstatning af bilens værdi på beslaglæggelsestidspunktet.
• Kærende 1 nedlagde påstand om, at beslaglæggelsen skulle ophæves, og at bilen skulle udleveres til rette ejer.
• Kærende 2 nedlagde påstand om, at beslaglæggelsen skulle ophæves, og at bilen skulle udleveres til ham.
• Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens kendelse.

Supplerende Oplysninger

Straffesagen mod Kærende 1 var berammet til hovedforhandling den 12. januar 2022.

Leasingkontrakten, indgået den 23. marts 2021, var for en periode på 12 måneder med en samlet betaling på 75.983,75 kr. Den månedlige ydelse var 2.998,75 kr., og en ekstraordinær ydelse udgjorde 39.998,75 kr. Leasingtager, Kærende 2, skulle desuden betale ejerafgift, forsikring og brændstof.

Kærende 2, født i 2000, havde ifølge årsopgørelserne for 2019 og 2020 en personlig indkomst på henholdsvis 217.288 kr. og 63.924 kr.

Leasingselskabet ophævede leasingaftalen den 21. maj 2021, da bilen var blevet beslaglagt i forbindelse med "vanvidskørsel", og fordi Kærende 2 havde lånt bilen ud i strid med aftalen.

Forklaringer fra Kærende 1 og Kærende 2

• Kærende 1 forklarede, at han fik nøglerne til bilen af en "Person" og ikke vidste, hvorfra "Person" havde dem. Han var ikke klar over, at Kærende 2 ikke havde givet tilladelse til kørslen. Han benægtede at have kørt over 100 km/t.
• Kærende 2 forklarede, at han nu arbejder som selvstændig tømrer og ikke tjener meget. Han havde ikke forestillet sig, at "Person" ville udlevere bilen til andre, og han skældte Kærende 1 ud for at køre bilen. Han oplyste, at han ikke havde mulighed for at betale erstatning til leasingselskabet.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten bemærkede, at beslaglæggelse med henblik på konfiskation er et foreløbigt retsmiddel, og den endelige afgørelse om konfiskation træffes under den efterfølgende straffesag. Landsretten kunne ikke tage stilling til leasingselskabets anerkendelsespåstand under kæremålsbehandlingen.

Mistanke om Vanvidskørsel

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at Kærende 1 med rimelig grund var mistænkt for at have kørt med en hastighed på mere end 100 km/t på en strækning med en tilladt hastighed på 50 km/t. Der var ingen oplysninger, der anfægtede målingens rigtighed. Da hastigheden oversteg den tilladte med mere end 100%, ville konfiskationsreglen i Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt. finde anvendelse, hvis Kærende 1 blev fundet skyldig.

Bestemmelsen i Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt. blev indført ved lov nr. 534 af 27. marts 2021 og finder anvendelse på forhold begået den 31. marts 2021 eller senere, samt for leasingaftaler indgået efter den 16. december 2020. Landsretten fandt, at bestemmelsen ikke var udformet i strid med Grundloven § 73 eller Danmarks internationale forpligtelser.

Vurdering af Uforholdsmæssighed

Spørgsmålet var herefter, om køretøjet burde konfiskeres i henhold til betingelsen i Retsplejeloven § 802, stk. 1, nr. 2.

• Brugsstjålet: Efter Kærende 1's forklaring og byrettens grunde var der ikke grundlag for at anse køretøjet for brugsstjålet på kørselstidspunktet. En eventuel konfiskation ville derfor ikke være uforholdsmæssigt indgribende på dette grundlag.

• Leasingselskabets situation: Leasingselskabet var ejer af køretøjet, og leasingaftalen var ophævet på grund af misligholdelse. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at en eventuel konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende over for Kærende 2. Leasingselskabet burde inden aftaleindgåelsen have påregnet en betydelig risiko for, at Kærende 2, der var 21 år og havde varierende indtægter, ikke ville kunne betale et erstatningskrav i tilfælde af misligholdelse. Der var heller ikke grundlag for at antage, at Kærende 2 ikke ville være i stand til at tjene penge til at betale erstatningskravet over tid, eventuelt sammen med Kærende 1, der også blev anset for en ung, arbejdsdygtig mand.

På denne baggrund fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at anse en eventuel konfiskation for uforholdsmæssigt indgribende over for leasingselskabet.

Afgørelse

Landsretten tiltrådte, at betingelserne for at opretholde beslaglæggelsen af køretøjet var opfyldt.

Byrettens kendelse stadfæstes.