Landsskatteretten stadfæster afgørelse om registreringsafgift vedrørende flex-taxa

Sagen omhandler et selskab, der driver flex-taxa forretning, og som blev opkrævet yderligere registreringsafgift af Motorstyrelsen. Baggrunden var, at et af selskabets køretøjer, en Skoda Octavia, der var afgiftsfritaget til erhvervsmæssig persontransport i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, blev anvendt i strid med betingelserne for denne fritagelse.

Faktiske omstændigheder

Køretøjet blev standset af politiet den 17. oktober 2017, hvor førerens kone var passager. Føreren var ansat i selskabet, men hans vagt var sluttet. Politiet fik oplyst fra kørselskontoret, at køretøjet også havde været brugt den 13. og 16. oktober efter lukketid, uden at der var registrerede opgaver. Selskabets direktør forklarede, at føreren ikke havde fået opgaver efter lukketid, og at privat kørsel var forbudt ifølge ansættelseskontrakten. Føreren blev sigtet for brugstyveri, men frifundet ved byretten den 8. januar 2018, da dommen fandt, at der var tale om "helt særlige konkrete omstændigheder", og at forholdet ikke var omfattet af Straffeloven § 293a. Selskabet meddelte føreren en skriftlig advarsel.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen opkrævede selskabet 72.102 kr. i yderligere registreringsafgift, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3 og Registreringsafgiftsloven § 4, med den begrundelse, at køretøjet var anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse. Motorstyrelsen fastholdt, at kørslen den 17. oktober 2017 var privat, da køretøjet ikke var i trafik, og føreren transporterede sin ægtefælle. De henviste også til de yderligere kørsler den 13. og 16. oktober 2017. Motorstyrelsen anførte, at frifindelsen for brugstyveri ikke påvirkede vurderingen af, om køretøjet var anvendt i strid med afgiftsfritagelsen. Selskabet hæftede for afgiftskravet, jf. Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5.

Klagerens argumenter

Selskabet påstod, at køretøjet fortsat var fritaget for registreringsafgift, da det udelukkende anvendes til erhvervsmæssig personbefordring. De fremhævede, at føreren ikke havde tilladelse til privat kørsel, og at selskabet ikke havde kendskab til den private brug. De henviste til frifindelsen for brugstyveri og den skriftlige advarsel til føreren som bevis på, at der var tale om et enkeltstående tilfælde, der ikke burde ændre køretøjets afgiftsstatus.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt køretøjet var anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse i henhold til dagældende Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6.

Retten lagde til grund, at køretøjet blev standset efter endt arbejdstid den 17. oktober 2017, uden at have registrerede opgaver, og at passageren var førerens ægtefælle og ikke en betalende kunde. Det blev yderligere lagt til grund, at kørsel registreret via GPS den 13. og 16. oktober 2017 også var sket efter endt arbejdstid uden registrerede opgaver.

Konklusion

På baggrund af de faktiske oplysninger fandt Landsskatteretten, at køretøjet var anvendt til privat kørsel i strid med afgiftsfritagelsen i Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6. Retten bemærkede, at frifindelsen af føreren for brugstyveri af motorkøretøj ikke var afgørende for den retlige vurdering af, om køretøjet blev anvendt til privat personbefordring. Ligeledes ændrede det faktum, at selskabet havde udstedt en advarsel til føreren, ikke på, at køretøjet allerede havde været anvendt i strid med afgiftsfritagelsen.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Motorstyrelsens afgørelse om opkrævning af 72.102 kr. i yderligere registreringsafgift.