Investering i vindmølle- og solcelleprojekter via partnerselskaber anset for passiv kapitalanbringelse og afskåret fra skattemæssig succession

Sagen omhandlede, hvorvidt en overdragelse af kapitalandele i et selskab kunne ske med skattemæssig succession. Dette afhang af, om selskabets investeringer i vindmølle- og solcelleprojekter via partnerselskaber skulle klassificeres som aktiv erhvervsvirksomhed eller passiv kapitalanbringelse.

Baggrund for sagen

En appellant overdrog den 25. maj 2018 kapitalandele i selskabet Virksomhed ApS 1 som gave til sine døtre som led i et generationsskifte. Virksomhed ApS 1 ejede 100 % af Virksomhed ApS 2, hvis primære aktivitet var investeringer i andele af vindmøller og solcelleanlæg. Disse investeringer blev foretaget gennem partnerselskaberne Obton Balance Selskabsinvestor P/S og Obton Windpark Selskabsinvestor P/S.

Spørgsmålet var, om overdragelsen opfyldte betingelserne for succession i Aktieavancebeskatningsloven § 34. En central betingelse er, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad må bestå af passiv kapitalanbringelse (den såkaldte "pengetank-regel").

Parternes anbringender

Appellantens synspunkt

Appellanten gjorde gældende, at investeringerne i solcelle- og vindmølleprojekter ikke var passiv kapitalanbringelse. Argumenterne var:

• Der var tale om aktiv elproduktionsvirksomhed.
• Ejerandele i skattemæssigt transparente selskaber (som P/S'er) er ikke et selvstændigt aktiv, men en ideel andel af de underliggende aktiver og passiver.
• Investeringerne kunne ikke sidestilles med "værdipapirer eller lignende", som nævnt i loven.

Skatteministeriets synspunkt

Skatteministeriet anførte, at der var tale om passiv kapitalanbringelse. Argumenterne var:

• Virksomhed ApS 2 drev ikke reel erhvervsvirksomhed, men foretog passive investeringer i projekter via partnerselskaber.
• Selskabet var kommanditaktionær med begrænset hæftelse, hvilket svarer til en kapitalejer i et kapitalselskab.
• Investeringerne kunne sidestilles med værdipapirer eller "fast ejendom" og var omfattet af det brede aktivkriterium i loven.
• Det blev tillagt processuel skadevirkning, at appellanten ikke havde fremlagt dokumentation for investeringerne.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom og fandt, at overdragelsen af kapitalandele i selskabet ikke kunne ske med skattemæssig succession.

Højesterets begrundelse

Højesteret lagde til grund, at opregningen af aktiver, der anses for passiv kapitalanbringelse i Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6, ikke er udtømmende. Aktiver, der kan sidestilles med fast ejendom, kontanter og værdipapirer, skal også medregnes. Der var derfor ikke grundlag for den snævre fortolkning, som appellanten argumenterede for.

Konkret vurdering af investeringerne

Retten foretog en konkret vurdering af, om investeringerne i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber skulle anses for passiv kapitalanbringelse. Højesteret bemærkede følgende:

• Virksomhed ApS 1's eneste aktiv var ejerskabet af Virksomhed ApS 2.
• Virksomhed ApS 2's aktiver bestod primært af finansielle anlægsaktiver, herunder investeringer i partnerselskaberne Obton Balance Selskabsinvestor P/S og Obton Windpark Selskabsinvestor P/S.
• Appellanten havde, trods opfordring, ikke fremlagt detaljerede oplysninger om de konkrete projekter, aftalegrundlaget eller aktietegningen.
• Obton-selskaberne var investeringsselskaber, der via andre partnerselskaber investerede i vindmøller og solcelleparker, og markedsførte sig som en udbyder af investeringsprodukter som alternativ til aktier og obligationer.

På denne baggrund konkluderede Højesteret, at Virksomhed ApS 2's investeringer måtte anses som passiv kapitalanbringelse.

Afgørelse

Overdragelsen af kapitalandelene i Virksomhed ApS 1 kunne dermed ikke ske med skattemæssig succession. Landsrettens dom blev stadfæstet.

Appellanten blev pålagt at betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet, som skulle forrentes i henhold til Renteloven § 8a.