Mand dømt i landsretten for groft hæleri og hvidvask af 1,5 millioner kr. fra bedrageri

Sagen omhandlede en tiltalt (T), der stod over for anklager om groft hæleri og hvidvask, relateret til et større beløb, der stammede fra organiseret bedrageri mod ældre borgere. I perioden fra foråret til efteråret 2022 modtog T ca. 1,5 millioner DKK på sine bankkonti, som var udbytte fra svindel begået via telefon (spoofing).

Anklagemyndighedens Påstand

Anklagemyndigheden hævdede, at T havde gjort sig skyldig i groft hæleri ved gentagne gange at modtage penge, der stammede fra bedrageri, i strid med Straffeloven § 290, stk. 2. Dette skyldtes, at T enten vidste eller i hvert fald havde en stærk mistanke om, at pengene havde kriminel oprindelse.

Derudover blev T tiltalt for hvidvask i medfør af Straffeloven § 290 a, stk. 1, da han kort efter modtagelsen overførte de store kontantbeløb via et kompliceret netværk af transaktioner, herunder veksling til kryptovaluta, for bevidst at sløre pengenes spor og oprindelse. Anklagemyndigheden krævede en ubetinget fængselsstraf.

Forsvarets Argumenter

Forsvareren påstod frifindelse, idet T fastholdt, at han havde handlet i god tro. T forklarede, at han troede, beløbene var betaling for lovligt udført konsulentarbejde i udlandet, og at han blot fulgte instruktioner fra sin 'arbejdsgiver' om at flytte midlerne.

• T argumenterede for, at han ikke havde det fornødne forsæt til hæleri, da han ikke kendte til, at pengene stammede fra bedrageri mod ældre.
• Subsidiært blev det påstået, at en eventuel straf skulle gøres betinget, idet T ikke havde haft en aktiv rolle i selve bedrageriet, men kun i den efterfølgende formueoverførsel. Byretten havde tidligere fundet T skyldig og idømt ham fængsel i 2 år, hvilket T havde anket med påstand om frifindelse.

Østre Landsret stadfæstede Byrettens dom, idet man fandt T skyldig i både groft hæleri og hvidvask af et beløb på cirka 1,5 millioner kr. Landsretten lagde vægt på omfanget af transaktionerne og den bevidste sløring af pengestrømmene.

Begrundelse for Skyldspørgsmålet

Landsretten fandt det bevist, at T måtte have indset, at pengene stammede fra en strafbar handling. Beløbenes størrelse, hyppigheden af overførslerne og den usædvanlige og komplicerede metode, herunder brug af kryptovaluta og konti i flere lande, pegede klart på, at formålet var at dække over en kriminel handling.

"Retten fandt, at den tiltaltes forklaring om, at han troede, der var tale om vederlag for konsulentarbejde, måtte tilsidesættes som utroværdig, navnlig henset til transaktionernes karakter og det fuldstændige fravær af dokumentation for et reelt ansættelsesforhold."