Lovforslag om skærpet straf for ulovlig omskæring, ændret rapporteringspligt og ophævelse af årsberetning for Styrelsen for Patientklager

En væsentlig konsekvens af den skærpede straf er, at ulovlig omskæring vil blive betragtet som alvorlig kriminalitet. Dette giver sundhedspersoner hjemmel i sundhedslovens § 43 (værdispringsreglen) til at videregive oplysninger til politiet ved mistanke om en ulovlig omskæring, uden at skulle indhente samtykke fra forældrene. Dette skal styrke politiets efterforskningsmuligheder.

Ændring af rapporteringspligt for utilsigtede hændelser

For at mindske den administrative byrde for sundhedspersonale og fokusere på de mest relevante hændelser, ændres reglerne for rapportering af utilsigtede hændelser (UTH).

• Ny bemyndigelse (§ 199, stk. 2): Styrelsen for Patientsikkerhed får en klar hjemmel til at fastsætte regler for, hvilke utilsigtede hændelser der skal rapporteres, og hvilke der ikke skal rapporteres.

• Fokuseret rapportering: Formålet er at begrænse den obligatoriske rapporteringspligt til:

  • Hændelser med alvorlige eller dødelige konsekvenser.
  • Hændelser, der potentielt kunne have haft alvorlige eller dødelige konsekvenser.
  • Andre hændelser, hvor sundhedspersonen vurderer, at der er et væsentligt læringspotentiale.

• Samlerapportering: Bemyndigelsen giver også mulighed for at indføre såkaldt samlerapportering. Dette indebærer, at hyppigt forekommende, mindre alvorlige hændelser (f.eks. fald uden skade eller mindre medicinfejl på et plejehjem) kan samles og rapporteres periodisk, f.eks. ugentligt. Dette skal lette administrationen, især i den kommunale sundhedssektor, uden at man mister muligheden for at lære af hændelserne.

Ophævelse af årsberetning for Styrelsen for Patientklager

For at optimere ressourceanvendelsen i klagesystemet foreslås følgende:

• Ophævelse af pligt (§ 12, stk. 5 og 6): Styrelsen for Patientklagers lovpligtige forpligtelse til at udarbejde og offentliggøre en årsberetning ophæves. Dette fjerner også den afledte pligt for regioner og kommuner til at redegøre for, hvilke initiativer årsberetningen har givet anledning til.

• Begrundelse: Formålet er at frigøre administrative ressourcer i styrelsen, som i stedet kan anvendes på kerneopgaver som klagesagsbehandling og anden vidensformidling.

• Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn (§ 16): Det præciseres, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn fortsat skal udarbejde en årsberetning om sin virksomhed. Pligten flyttes til en selvstændig bestemmelse for at sikre, at den ikke bortfalder sammen med pligten for Styrelsen for Patientklager.

Ikrafttrædelse og territorialt anvendelsesområde

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de nødvendige tilpasninger.

Skærpet straf ved ulovlige omskæringer af drengebørn

Lovforslaget har til formål at bekæmpe ulovlige og farlige omskæringer af drenge under 18 år. Dette gøres ved at indføre en ny, specifik bestemmelse i autorisationsloven.

• Ny bestemmelse (§ 74, stk. 5): Det fastslås eksplicit, at en person, der ikke er autoriseret læge eller fungerer som læges medhjælp, ikke må fjerne forhuden på en dreng under 18 år. Dette præciserer, at omskæring er et operativt indgreb forbeholdt læger.
• Skærpet straf (§ 89, stk. 2): Overtrædelse af den nye bestemmelse straffes med fængsel i indtil 1 år. Bemærkningerne til loven angiver, at strafniveauet forventes at stige markant, med et udgangspunkt på omkring 30 dages fængsel, og at bødestraf ikke længere vil være en mulighed i disse sager.
• Delegation: Loven ændrer ikke på, at en læge kan delegere opgaven til en medhjælp, f.eks. i trossamfund, så længe det sker under lægens ansvar og efter gældende retningslinjer, som kræver en læges tilstedeværelse.
• Videregivelse af oplysninger: Den skærpede strafferamme betyder, at ulovlig omskæring betragtes som alvorlig kriminalitet. Dette giver sundhedspersoner en klarere hjemmel (via sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, den såkaldte "værdispringsregel") til at videregive oplysninger til politiet ved mistanke om en ulovlig omskæring, selv uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

Fælles visitation til kommunal hjemmesygepleje og akutfunktioner

For at styrke det tværkommunale samarbejde gives kommunerne nye muligheder for at organisere hjemmesygeplejen.

• Delegation af myndighedsopgave (§ 138, stk. 2): En kommunalbestyrelse kan fremover delegere ansvaret for tildeling (visitation) af hjemmesygepleje til de øvrige kommuner, der deltager i et tværkommunalt samarbejde.
• Praktisk betydning: Dette muliggør, at en medarbejder i en fælles kommunal enhed (f.eks. en akutfunktion) kan tildele ydelser til en borger, uanset hvilken af de samarbejdende kommuner borgeren bor i, og hvor medarbejderen er ansat. Dette skal effektivisere visitationen og sikre en mere sammenhængende indsats.
• Ansvar: Borgerens bopælskommune bevarer det endelige myndighedsansvar for hjemmesygeplejen som helhed. Etablering af et sådant samarbejde forudsætter en juridisk bindende aftale og fælles politisk vedtagne visitationskriterier.

Ændring af rapporteringspligt for utilsigtede hændelser (UTH)

Pligten til at rapportere utilsigtede hændelser justeres for at mindske den administrative byrde og øge fokus på hændelser med reelt læringspotentiale.

• Målrettet rapportering (§ 199, stk. 2): Bemyndigelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed præciseres, så styrelsen kan fastsætte regler om, hvornår rapportering skal ske eller ikke skal ske.
• Fremtidig rapporteringspligt: Pligten vil blive målrettet hændelser, der:
  • Har medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten.
  • Kunne have haft alvorlige eller dødelige konsekvenser.
  • Vurderes at have et læringspotentiale for at forbedre patientsikkerheden.
• Samlerapportering: Der åbnes for muligheden for at indføre "samlerapportering", hvor hyppige, mindre alvorlige hændelser (f.eks. fald uden skade eller medicinfejl uden konsekvens) kan samles og rapporteres periodisk, f.eks. ugentligt.

Ophævelse af årsberetning for Styrelsen for Patientklager

For at optimere ressourceanvendelsen i klagesystemet afskaffes en administrativ forpligtelse.

• Ophævelse af pligt (§ 12, stk. 5 og 6): Pligten for Styrelsen for Patientklager til at udarbejde og offentliggøre en årlig beretning ophæves. Dermed bortfalder også regioners og kommuners pligt til at redegøre for initiativer taget på baggrund af beretningen.
• Bevaret pligt for Disciplinærnævnet: Det sikres samtidig, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn fortsat skal udarbejde en årsberetning. Denne forpligtelse flyttes til en ny, selvstændig bestemmelse (§ 16, stk. 2) for at undgå tvivl.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2023. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de nødvendige tilpasninger.