Afslag på SU som EU-arbejdstager grundet manglende lønnet arbejde på ansøgningstidspunktet og krav om ny ansøgning

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har stadfæstet styrelsens afslag på SU for september og oktober 2011 samt afvist kravet om SU for den efterfølgende periode.

Manglende arbejdstagerstatus ved studiestart

Nævnet vurderede, at klageren ikke kunne anses for arbejdstager i september og oktober 2011 i henhold til SU-bekendtgørelsen § 67. Begrundelsen var, at klageren ifølge oplysninger fra SKAT ikke havde haft nogen lønindkomst i disse måneder. Efter EU-Domstolens praksis (herunder sag C-14/09, Genc) kræver arbejdstagerstatus, at der ydes tjenesteydelser mod vederlag, og at arbejdet ikke fremstår som et rent marginalt supplement. Da der ikke var dokumenteret lønnet arbejde på ansøgningstidspunktet, var betingelserne i SU-loven § 2 a, stk. 2 ikke opfyldt.

Afslag på støtte med tilbagevirkende kraft

For perioden efter oktober 2011 fandt nævnet, at klageren under ingen omstændigheder kunne tildeles SU, da han ikke havde indsendt en ny ansøgning. Nævnet lagde vægt på følgende juridiske principper:

• I henhold til SU-loven § 38 b, stk. 2, kan SU tidligst udbetales fra den måned, hvor ansøgningen er modtaget.
• En ansøgning, der er afgjort med et endeligt afslag, giver ikke ret til løbende genvurdering i efterfølgende måneder.
• Hvis en studerendes arbejdsforhold ændrer sig, således at de senere hen måtte opfylde kravene til arbejdstagerstatus, påhviler det den studerende selv at indgive en ny ansøgning.

Nævnet ændrede således styrelsens oprindelige begrundelse for den senere periode; styrelsen havde fejlagtigt foretaget en konkret vurdering af arbejdsomfanget efter 2011, mens nævnet fastslog, at afslaget alene følger af den manglende ansøgning.

Ankenævnet forelagde EU-Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt en medlemsstat kan tillægge det betydning, at en person er indrejst med henblik på at studere som hovedaktivitet, når det vurderes, om personen kan anses for arbejdstager med ret til studiestøtte.

Den danske og norske regering argumenterede for, at en fuldtidsstuderende, der er indrejst med det formål at studere, kan nægtes studiestøtte i de første fem år af sit ophold, selvom vedkommende har et deltidsarbejde.

Europa-Kommissionen anførte, at en unionsborger, der er arbejdstager, har ret til ligebehandling og dermed også studiestøtte, uanset formålet med indrejsen.