Studerende unionsborgers ret til studiestøtte som arbejdstager

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Ankenævnet for Uddannelsesstøtten i Danmark vedrørende fortolkningen af direktiv 2004/38 om unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold.

Sagen drejer sig om L.N., en unionsborger, der studerer i Danmark og har haft lønnet beskæftigelse både før og efter studiestart. L.N. fik afslag på studiestøtte, fordi de danske myndigheder mente, at hovedformålet med hans indrejse i Danmark var at studere, hvilket ifølge dem udelukkede, at han kunne betragtes som arbejdstager.

Ankenævnet forelagde EU-Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt en medlemsstat kan tillægge det betydning, at en person er indrejst med henblik på at studere som hovedaktivitet, når det vurderes, om personen kan anses for arbejdstager med ret til studiestøtte.

Den danske og norske regering argumenterede for, at en fuldtidsstuderende, der er indrejst med det formål at studere, kan nægtes studiestøtte i de første fem år af sit ophold, selvom vedkommende har et deltidsarbejde.

Europa-Kommissionen anførte, at en unionsborger, der er arbejdstager, har ret til ligebehandling og dermed også studiestøtte, uanset formålet med indrejsen.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 24, stk. 2, i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at en unionsborger, der studerer i en værtsmedlemsstat og sideløbende udøver reel og faktisk lønnet beskæftigelse, som giver vedkommende status som arbejdstager i henhold til artikel 45 TEUF, ikke kan nægtes studiestøtte, der ydes til statsborgere i den pågældende medlemsstat.

Det er den forelæggende rets opgave at vurdere, om den lønnede beskæftigelse er tilstrækkelig til at give personen arbejdstagerstatus. Det er irrelevant, om den pågældende er indrejst i værtsmedlemsstaten primært for at studere, når det skal fastslås, om vedkommende har arbejdstagerstatus i henhold til artikel 45 TEUF, og dermed om vedkommende har ret til studiestøtte på samme vilkår som statsborgere i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68.

Retlige Principper

• Unionsborgerskabets betydning: Unionsborgerskabet er den grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere og sikrer ligebehandling inden for EUF-traktatens anvendelsesområde.
• Forbud mod forskelsbehandling: Enhver unionsborger kan påberåbe sig forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som er fastsat i artikel 18 TEUF og artikel 24 i direktiv 2004/38.
• Arbejdskraftens frie bevægelighed: Artikel 45 TEUF sikrer retten til fri bevægelighed for arbejdstagere, og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68 fastslår, at arbejdstagere fra andre medlemsstater har ret til samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere.
• Selvstændigt EU-retligt begreb 'arbejdstager': Begrebet "arbejdstager" i artikel 45 TEUF er et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal defineres ud fra objektive kriterier, som karakteriserer arbejdsforholdet, herunder at en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger.
• Studiestøtte som social fordel: Studiestøtte udgør en social fordel i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68.
• Restriktiv fortolkning af undtagelser: Undtagelser til princippet om ligebehandling, som fastsat i artikel 24, stk. 2, i direktiv 2004/38, skal fortolkes restriktivt.