Afslag på bilstøtte til blind mand med frivillige hverv

En 55-årig blind mand, der modtog højeste førtidspension, søgte om støtte til køb af bil. Han havde tidligere fået støtte på erhvervsmæssigt grundlag. Ansøgeren varetog en række frivillige hverv som formand og medlem af handicapbestyrelser, hvilket medførte et årligt vederlag på ca. 50.000 kr. og et betydeligt kørselsbehov til møder på ukendte steder, ofte i aftentimerne. Hans hustru skulle fungere som chauffør.

Amtskommunen og det sociale nævn afslog ansøgningen. De vurderede, at ansøgningen skulle bedømmes på ikke-erhvervsmæssigt grundlag, da de frivillige hverv ikke kunne sidestilles med erhvervsmæssig beskæftigelse. De lagde vægt på, at ansøgeren med førerhund i kendte områder eller med ledsager i ukendte områder kunne benytte offentlige transportmidler. Nævnet fandt ikke, at hustruens helbredsforhold hindrede hende i at ledsage ansøgeren i fornødent omfang.

Dansk Blindesamfund og ansøgeren selv argumenterede for, at kørselsbehovet i forbindelse med tillidshvervene var betydeligt og ikke kunne dækkes af kollektiv trafik, især om aftenen. De henviste til tidligere praksis og mente, at nævnets afgørelse var en stramning. Ansøgeren påpegede desuden øget trafiktæthed, moderniserede trafikterminaler, der var ubrugelige for blinde, og en nyopdaget hørenedsættelse, som yderligere vanskeliggjorde færden.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til støtte til køb af bil. Afgørelsen blev begrundet med, at der ikke forelå en så væsentlig varig nedsættelse af ansøgerens funktionsevne, at han med ledsagelse var afskåret fra at benytte offentlige transportmidler.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgerens blindhed, kroniske muskelsmerter og hørenedsættelse ikke alene kunne begrunde støtte til bil. Der var ikke særlige skånehensyn eller andre forhold, der kunne begrunde, at ansøgeren kun kunne færdes i egen bil. Ankestyrelsen henviste til praksis for blinde, jf. Social Meddelelse SM O-7-90, og fandt, at ansøgerens situation ikke kunne sidestilles med de tilfælde, hvor bilstøtte var tilkendt (f.eks. hvor ledsageren havde reduceret bevægelsesfunktion, eller hvor der var tale om erhvervsmæssig beskæftigelse). Hovedsynspunktet i SM O-7-90, om at synshandicap alene ikke er nok til at udløse en bevilling, blev fastholdt.

Ansøgningen blev bedømt på ikke-erhvervsmæssigt grundlag. Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøgerens frivillige hverv, uanset vederlag, kunne sidestilles med erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. Serviceloven § 114, stk. 1. Disse hverv blev vurderet at kunne sidestilles med borgerligt ombud, jf. Social Meddelelse SM O-65-97. Ægtefællens helbred og den kollektive trafiks beskaffenhed om aftenen ændrede ikke den samlede vurdering af ansøgerens funktionsevne. Ankestyrelsen tiltrådte dermed det sociale nævns afgørelse.