Støtte til køb af bil bevilget trods mulighed for Flextrafik og handicaptransport

En borger med svær lammelse i begge ben, højresidig lammelse, svære sproglige og kommunikative vanskeligheder (afasi og apraksi) efter en blodprop i hjernen, samt kroniske rygsmerter, ansøgte om støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse. Borgeren er permanent kørestolsbruger og kan maksimalt sidde 2-3 timer ad gangen på grund af smerter.

Kommunen og efterfølgende Det Sociale Nævn afslog ansøgningen. De vurderede, at borgerens kørselsbehov kunne dækkes af eksisterende transportordninger som Movia Flextrafik og visiteret kørsel til træning, og at en bil ikke i væsentlig grad ville afhjælpe følgerne af borgerens lidelse eller lette den daglige tilværelse.

Borgeren og dennes hustru klagede over afgørelsen og fremhævede, at borgeren i praksis ville være spærret inde i hjemmet uden egen bil, og at en specialindrettet bil ville give afgørende bevægelsesfrihed og mulighed for at medbringe nødvendige hjælpemidler.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at borgeren er berettiget til støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at borgerens helbredsmæssige forhold og kørselsbehov opfylder betingelserne for bilstøtte. Borgeren har en varigt og massivt nedsat funktionsevne, der i væsentlig grad nedsætter evnen til at færdes uden bil. Dette skyldes svær lammelse, sproglige vanskeligheder og kroniske rygsmerter, som forværres ved længere ventetid og brug af individuelle kørselsordninger.

Ankestyrelsen lagde vægt på en konkret, individuel og samlet vurdering af:

• Borgerens svære fysiske og kommunikative funktionsnedsættelse.
• Et væsentligt kørselsbehov til daglige indkøb, næsten daglige genoptræninger, ugentlige familiebesøg, læge- og hospitalsbesøg samt fritids-, idræts- og kulturaktiviteter.
• At alternative transportordninger, som Movia Flextrafik og DSB's handicapledsagelse, ikke hensigtsmæssigt kan tilgodese borgerens behov på grund af den væsentligt nedsatte funktionsevne og smertesymptomer, der forværres ved ventetid.

Samlet set fandt Ankestyrelsen, at borgerens helbredsmæssige forhold, stærkt nedsatte funktionsevne og kørselsbehov er af en sådan art, at betingelserne for støtte til bil efter Serviceloven § 114, stk. 1 er opfyldt.