Støtte til udvidet bilkøb pga. Duchennes muskeldystrofi

En 9-årig dreng med Duchennes muskeldystrofi oplevede gradvis svind af muskelkraft, hvilket påvirkede hans mobilitet betydeligt. Han kunne kun gå 70-80 meter før udtrætning, havde usikker gang, og kunne ikke selv stige ind i en bil. Drengen var afhængig af forskellige hjælpemidler som mini-crosser, run-mobil og en manuel kørestol, som han ikke selv kunne betjene. Det var forventet, at han inden for få år ville blive permanent el-kørestolsbruger.

Forældrene ansøgte om udvidet lån til køb af bil for at kunne transportere drengens nødvendige og pladskrævende hjælpemidler. Amtskommunen og det sociale nævn afslog ansøgningen om udvidet lån og tilkendte kun støtte til køb af bil inden for den almindelige låneramme. De begrundede afgørelsen med, at drengen på daværende tidspunkt ikke var fast kørestolsbruger, og at hans behov kunne dækkes af en standardbil. Nævnet henviste dog til muligheden for førtidig udskiftning af bil, jf. bilbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 3.

Efter nævnets afgørelse blev drengen bevilget en indendørs el-stol, og det blev oplyst, at han inden for et år forventedes at skulle benytte el-kørestol permanent.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fandt, at drengen var berettiget til støtte til køb af bil ud over sædvanlig låneramme, jf. bilbekendtgørelsens § 6 og Serviceloven § 99.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på en samlet, konkret skønsmæssig vurdering af drengens progressive lidelse:

• Drengens Duchennes muskeldystrofi var af en sådan sværhedsgrad, at en større og dyrere bil var nødvendig for at medbringe hans hjælpemidler.
• Det blev forudset, at lidelsen inden for den 6-års periode for billånet ville medføre en progression, hvor drengen sandsynligvis alene ville kunne færdes i el-kørestol.
• Det blev anset for hensigtsmæssigt at bevilge det udvidede lån nu for at undgå en situation, hvor førtidig udskiftning af bilen ville blive nødvendig.

Ankestyrelsen bemærkede, at der efter nævnets afgørelse var sket yderligere progression af drengens lidelse, og at han aktuelt afprøvede el-kørestole. Ankestyrelsen tog ikke stilling til valg af bilmodel, hvilket fortsat var amtskommunens opgave som første instans, jf. bilbekendtgørelsens § 6, stk. 2.