Afslag på støtte til bil på trods af stomigener

En 40-årig kvinde, der boede alene og var tilkendt førtidspension, ansøgte om støtte til køb af bil. Hun led af kronisk tarmbetændelse med ileostomi, gigt og sammenfald i ryggen. Kvinden oplyste, at hun kunne gå op til 1 km, men havde behov for pauser og lånte en kørestol til længere strækninger. Hun havde desuden store problemer med sin stomi, hvor posen løsnede sig hyppigt, hvilket medførte daglige udslip af afføring og behov for hurtig adgang til toilet.

Kvinden ønskede bilen til besøg hos familie og venner, indkøb, fritidsinteresser, lægebesøg og ture i naturen, med et årligt kørselsbehov på 5.000-6.000 km. Hun kunne benytte offentlig transport, men havde vanskeligheder med at bære ting og frygtede ydmygelse ved udslip.

Kommunen og det sociale nævn afslog ansøgningen. De lagde vægt på, at kvindens gangfunktion ikke var tilstrækkeligt nedsat til at berettige bilstøtte på trivselsmæssigt grundlag. Nævnet vurderede, at hendes stomiproblemer ikke kunne begrunde støtte til køb af bil, da de ikke konstant forhindrede hende i at færdes uden egen bil.

Ankestyrelsen stadfæstede det sociale nævns afgørelse og fandt, at kvinden ikke var berettiget til støtte til køb af bil efter Serviceloven § 114.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvindens funktionsevne ikke var så væsentlig nedsat, at hun ikke kunne færdes uden brug af egen bil. Selvom hun havde smerter ved gang, behov for pauser og støtte ved indkøb, og måtte tage smertestillende medicin, blev hendes mobilitet ikke anset for tilstrækkeligt begrænset.

Ankestyrelsen anerkendte kvindens usædvanligt store problemer med stomiposerne, herunder hyppige tømninger, løsning af posen og daglige udslip af afføring, som vanskeliggjorde benyttelse af offentlige transportmidler. Dog vurderede Ankestyrelsen, at disse problemer ikke var af et sådant omfang, at de berettigede til bevilling af bil, da de ikke var til stede konstant.