Afgørelse om afslag på afgiftsfritagelse til bil
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Serviceloven
Emner
Hjælpemiddel, Bil, Afgiftsfritagelse, Andre kørselsordninger, Kørselsbehov
Lovreferencer:
En 71-årig mand med svært nedsat funktionsevne grundet ryglidelse, slidgigt, hjerteproblemer og svimmelhed, med en gangdistance på kun 65 meter med albuestokke, ansøgte om afgiftsfritagelse til sin bil. Han oplyste et kørselsbehov til indkøb, familiebesøg og fritidsaktiviteter. Ægteparret havde kørt ca. 6.000 km over to år.
Amtskommunen afslog ansøgningen, men Nævnet ændrede afgørelsen og bevilgede afgiftsfritagelse. Nævnet lagde vægt på, at mandens aktivitetsniveau og kørselsbehov bedst kunne tilgodeses med egen bil, og at vejret i vinterhalvåret ville begrænse brugen af et el-køretøj. Sagen blev af nævnet anset for sammenlignelig med Sociale Meddelelser C-9-99.
Ankestyrelsen behandlede sagen for at afklare mandens berettigelse til bilstøtte og afgiftsfritagelse, især i forhold til omfanget af det samlede kørselsbehov.
Manden fandtes ikke berettiget til afgiftsfritagelse til sin bil, da han ikke opfyldte betingelserne for at opnå støtte til bil. Ankestyrelsen vurderede, at støtte til bil ikke i væsentlig grad ville afhjælpe følgerne af hans funktionsnedsættelse eller lette hans daglige tilværelse.
Begrundelse for afgørelsen
- Kørselsbehovet: Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden og hustruen kun havde kørt ca. 3.000 km årligt i gennemsnit. Dette beskedne kørselsbehov, primært til indkøb og lokale familiebesøg, kunne mere hensigtsmæssigt tilgodeses via andre ordninger.
- Alternative transportmuligheder: Selvom mandens funktionsevne berettigede ham til at være i personkredsen for bilstøtte, fandt Ankestyrelsen, at hans behov kunne dækkes af:
- Anvendelse af et el-køretøj i nærområdet, da hans bolig lå tæt på dagligvarebutikker, skole og bibliotek (100-150 m).
- Brug af individuel handicapkørsel til familiebesøg og andre formål.
- Sammenligning med SM C-9-99: Ankestyrelsen fandt, at sagen ikke var sammenlignelig med SM C-9-99, som primært omhandlede en ændret formulering af bilbekendtgørelsen. Borgeren i den sag havde desuden et tidligere kørselsbehov på 15.000 km årligt og et fortsat betydeligt aktivitetsniveau.
Lignende afgørelser