Command Palette

Search for a command to run...

Støtte til bilkøb - Bedømmelsesgrundlag ved ledighedsydelse og fleksjob

Dato

11. juli 2013

Eksterne links

Læs hele sagen

Juridisk område

Serviceloven

Emner

Bil, Ledighedsydelse, Bedømmelsesgrundlag, Fleksjob

En borger søgte i februar 2003 om støtte til køb af bil, fritagelse for brændstofsafgift og tilskud til særlig indretning efter Serviceloven § 99. Borgeren var i januar 2004 startet i virksomhedspraktik med henblik på et fleksjob.

Amtskommunen afslog i september 2004 ansøgningen, da de ikke fandt borgerens funktionsevne nedsat i en grad, der væsentligt vanskeliggjorde fastholdelse af arbejde uden bil. Borgeren blev afskediget i oktober 2004 og modtog ledighedsydelse, indtil et fleksjob på 15-18 timer ugentligt startede i februar 2005.

Nævnet ændrede i december 2004 amtskommunens afgørelse og bevilgede støtte til bil og særlig indretning. Nævnet vurderede, at borgeren fortsat skulle bedømmes på erhvervsmæssigt grundlag, selvom borgeren var afskediget, da funktionsevnen var varigt nedsat, og et fleksjob ikke kunne fastholdes uden bil på grund af skånehensyn.

Amtskommunen klagede over nævnets afgørelse. De anførte, at borgeren var arbejdsløs på afgørelsestidspunktet, og at ansøgningen derfor burde bedømmes på trivselsmæssigt grundlag. De mente ikke, der var hjemmel til at bedømme på forventet erhverv uden konkrete oplysninger om arbejde, afstand og varighed. Klagen gjorde også gældende, at nævnets afgørelse stred mod Ankestyrelsens praksis for ensidige benlidelser.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fandt, at ansøgningen om støtte til køb af bil på tidspunktet for nævnets afgørelse burde have været vurderet på trivselsmæssigt grundlag.

Begrundelsen var, at borgeren på afgørelsestidspunktet ikke var i et ansættelsesforhold, men modtog ledighedsydelse, og der forelå intet konkret tilbud om fleksjob. Borgerens kørselsbehov var heller ikke nærmere konkretiseret. Det er en betingelse for støtte på erhvervsmæssigt grundlag, at der er behov for kørsel til og fra et arbejde, jf. bilbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nu § 3.

Ankestyrelsen vurderede desuden, at nævnets afgørelse var udtryk for en mild vurdering, især taget i betragtning af den ensidige benlidelse og oplysningerne om gangdistancen, samt at ansøgningen burde have været vurderet på trivselsmæssigt grundlag. Ankestyrelsens afgørelse medførte dog ingen ændring i forhold til det lån til støtte til køb af bil, der allerede var bevilget af nævnet.

Lignende afgørelser