Vejdirektoratet afviser klage over rabat på privat fællesvej grundet manglende kompetence

En grundejer klagede over Rudersdal Kommunes afslag på at påbyde en nabo at fjerne en rabat og asfaltere arealet for at udvide en privat fællesvej. Klageren mente, at vejen var for smal, og at kommunens afgørelse var i strid med tinglyste deklarationer, lokalplanen og byggeloven.

Sagens baggrund

Rudersdal Kommune vurderede, at den private fællesvej med en asfalteret bredde på ca. 5,10 meter var i en god og forsvarlig stand i henhold til Lov om private fællesveje § 44. Vejen havde fungeret med denne bredde i over 20 år, og kommunen fandt derfor ikke grundlag for at kræve rabatten fjernet. Kommunen traf sin afgørelse som vejmyndighed med hjemmel i Lov om private fællesveje § 45.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var forkert, da den tillod en vejrabat, som indsnævrede vejen og en vendeplads. Klageren henviste til, at afgørelsen var i strid med:

• En privat tinglyst deklaration fra 1957.
• Gældende lokalplan 63.
• Byggeloven og almindelige ejendomsretlige principper.

Klageren mente, at vejlovgivningen var underordnet plan- og byggelovgivningen i denne sag.

Vejdirektoratets kompetence og afgørelse

Vejdirektoratet fastslog, at deres kompetence som klagemyndighed er begrænset til at vurdere lovligheden af kommunale afgørelser truffet efter vejlovgivningen, primært privatvejsloven. Direktoratet kan ikke tage stilling til spørgsmål, der hører under andre lovområder eller myndigheder.

Nedenstående tabel illustrerer de forskellige ansvarsområder, som klagen berørte:

Da klagerens primære indvendinger vedrørte fortolkning af lokalplan, byggelov og private deklarationer, faldt disse uden for Vejdirektoratets kompetence. Den eneste del af afgørelsen, Vejdirektoratet kunne vurdere, var kommunens skøn efter privatvejsloven om, at vejen var i "god og forsvarlig stand". Da klageren eksplicit havde meddelt ikke at ville klage over netop dette forhold, afviste Vejdirektoratet at behandle sagen.

Direktoratet bemærkede, at kommunen burde have henvist til Lov om private fællesveje § 45, stk. 1 og 2 i sin afgørelse, men fandt, at denne formelle fejl under Forvaltningslovens § 24 ikke havde haft betydning for afgørelsens resultat.

Vejdirektoratet afviser at behandle klagen, da de påklagede forhold falder uden for direktoratets kompetence som klagemyndighed for afgørelser truffet efter privatvejsloven. Kommunens afgørelse om, at vejen er i god og forsvarlig stand, og at der derfor ikke er grundlag for at kræve yderligere foranstaltninger, står ved magt.