Stadfæstelse af suspension af fiskerilicens i to måneder grundet gentagne overtrædelser af logbogs- og rapporteringskrav

Nævnet lagde til grund, at de 12 konstaterede forhold var uomtvistelige overtrædelser af EU-fiskerilovgivningen, herunder manglende overholdelse af forpligtelsen til at føre fiskerilogbog (artikel 14, stk. 1, og stk. 2, litra b og f, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009), manglende udfyldelse af landingsopgørelse (artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009) og reglerne om ankomstmelding til havn, jf. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 19, stk. 1 og Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 21, stk. 1.

Vurdering af grovhed og gentagelsesvirkning

MFKN vurderede, at overtrædelserne havde den fornødne grovhed til at være alvorlige overtrædelser og medføre pointtildeling, jf. Bekendtgørelse om pointtildeling m.v. til fiskerilicensindehavere og fartøjsførere i forbindelse med alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik § 1, stk. 1. Nævnet lagde især vægt på kriteriet om gentagelse, jf. artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008:

Ved vurderingen har nævnet lagt vægt på, at alle overtrædelserne er omfattet af bilag XXX, forhold 1, i Kommissionsforordning (EU) nr. 404/2011, samt at klager allerede ved afgørelse af 19. august 2024 er blevet tildelt point for overtrædelse af regler omfattet af dette forhold. På den baggrund vurderer nævnet, at overtrædelsernes gentagelse medfører, at de har den fornødne grovhed til at medføre tildeling af point.

Da overtrædelserne faldt under Bilag XXX, forhold 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, medførte de tildeling af 3 point. Da det samlede pointtal dermed oversteg 18, skulle fiskerilicensen suspenderes i to måneder, jf. Bekendtgørelse om pointtildeling m.v. til fiskerilicensindehavere og fartøjsførere i forbindelse med alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik § 10, stk. 1.

Nævnet afviste argumenterne om formildende omstændigheder (såsom menneskelige/tekniske fejl eller overtrædelser af mindre betydning, jf. Bekendtgørelse om pointtildeling m.v. til fiskerilicensindehavere og fartøjsførere i forbindelse med alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik § 6), da klageren tidligere var blevet vejledt, og flere af de nye overtrædelser skete efter den første pointtildeling. Desuden er det ikke en betingelse for pointtildeling, at overtrædelsen har medført ulovlige fangster eller haft økonomisk vinding for klageren. MFKN stadfæstede derfor styrelsens afgørelse.

Klagerens anbringender

Klageren anførte flere punkter i sin klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet:

• Retsfortabende myndighedspassivitet: Klageren mente, at Fiskeristyrelsen havde udvist passivitet ved at behandle sagen mere end 18 måneder efter den første overtrædelse, hvilket burde medføre, at styrelsen fortabte retten til at tildele point.
• Grovhedsvurdering: Klageren bestred, at overtrædelserne var grove nok til pointtildeling. Det blev fremhævet, at fejlskønnene var foretaget af forskellige fartøjsførere, og at det var fysisk vanskeligt at overholde den 10 % tolerance. Klageren henviste til tidligere praksis og et notat fra Udenrigsministeriet, der indikerede, at Danmark ikke hidtil havde håndhævet reglerne for små bifangster på grund af fysisk umulighed.
• Sletning af point: Klageren mente at opfylde betingelserne for at få slettet 2 point, da fartøjet deltog i en miljømærkeordning, jf. Bekendtgørelse om pointtildeling § 9, stk. 1, nr. 4.
• Klarhed i afgørelsen: Klageren udtrykte forundring over, at afgørelsen var rettet mod både fartøjets ejer, licensindehaver og det fysiske fartøj, og at konsekvenserne ikke var klare for de mulige parter.

Fiskeristyrelsens bemærkninger

Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse og afviste klagerens anbringender. Styrelsen anførte, at der ikke var udvist retsfortabende passivitet, da der løbende var informeret om behandlingen af overtrædelsessager, og at der ikke havde eksisteret en fast administrativ praksis, som klageren kunne have indrettet sig efter. Styrelsen understregede, at klageren som licensindehaver var ansvarlig for begge fejlskøn, hvilket berettigede en samlet grovhedsvurdering, der inkluderede gentagelsesmomentet. Endvidere bemærkede styrelsen, at muligheden for sletning af point først kunne behandles, når pointene var endeligt tildelt efter nævnets afgørelse. Styrelsen præciserede, at de vanskeligheder, klageren henviste til vedrørende 10 % tolerancen, ikke gjaldt for de store mængder sild i denne sag, da det primært vedrørte små bifangster.