Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Den tiltalte, A, stod anklaget for groft bedrageri og efterfølgende hvidvask af udbyttet i perioden fra januar 2020 til december 2022. Sagen omhandlede en række systematiske transaktioner, hvor A, som betroet medarbejder i Virksomhed X, oprettede og godkendte betaling af fiktive fakturaer til selskaber kontrolleret af A.
Anklagemyndigheden gjorde gældende, at A’s handlinger udgjorde groft bedrageri efter Straffeloven § 279, idet de fiktive fakturaer vildledte Virksomhed X og påførte den et betydeligt tab. Det samlede tab for virksomheden udgjorde 5.540.000 kr.
Derudover var A tiltalt for hvidvask af udbyttet i henhold til Straffeloven § 290c, da pengene umiddelbart efter overførslen blev kanaliseret igennem flere lag af private og selskabsrelaterede konti for at sløre det kriminelle ophav.
| Forhold | Lovhjemmel | Beløb | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
| Bedrageri (Forhold 1-15) | Straffeloven § 279 | 5.540.000 kr. | Vildledende fakturering til Virksomhed X |
| Hvidvask |
| 5.540.000 kr. |
| Overførsel og sløring af udbyttet |
Anklagemyndigheden argumenterede for, at både bedrageriet og hvidvasken var af særlig grov karakter på grund af det høje beløb og det misbrug af tillid, som A havde udøvet i sin stilling. Anklageren påstod ubetinget fængselsstraf på ikke under fire år og konfiskation af hele udbyttet.
Forsvaret erkendte de faktiske pengeoverførsler, men hævdede, at tiltalte manglede det nødvendige forsæt til at sløre midlernes oprindelse, som krævet i hvidvaskbestemmelsen. Forsvaret mente, at mange af overførslerne blot var forbrug og derfor ikke udgjorde en aktiv hvidvaskningshandling. Der blev påstået en væsentligt mildere straf, eventuelt delvist betinget, med henvisning til A's personlige forhold.
Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt tiltalte skyldig i alle anklagepunkter. Retten lagde vægt på, at fremgangsmåden, hvor pengene blev overført til et kommanditselskab og derfra videre til A's private konti, objektivt set havde til formål at sløre midlernes kriminelle ophav.
Landsretten fandt, at der forelå det fornødne forsæt til hvidvask i henhold til Straffeloven § 290c, da transaktionernes kompleksitet og formål ikke kunne forklares som almindeligt forbrug. Svindlen var desuden særligt strafskærpende, da den var begået af en person i en betroet stilling i strid med Straffeloven § 279.
"Misbrugen af den særlige tillid, som A var blevet vist, samt det meget betydelige beløb, der er stjålet og hvidvasket, berettiger en langvarig ubetinget fængselsstraf."
Landsretten udmålte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder.

En ny rapport fra Hvidvasksekretariatet afslører, hvordan kriminelle udnytter det danske handelssystem og fakturafabrikker til at skjule ulovlige midler.


Sagen vedrører en landmand, T, der blev tiltalt for overtrædelse af Gødningsanvendelsesloven § 5 ved at have gødsket med væsentligt mere kvælstof end tilladt i planperioderne 2006/2007 (Forhold 1) og 2008/2009 (Forhold 2). Den centrale problemstilling var, om T skulle frifindes, fordi en lovændring i 2016 (Fødevare- og Landbrugspakken) lempede kvælstofnormerne, så overgødskningen efter de nye regler ville have været lovlig.
T gjorde gældende, at han skulle frifindes i medfør af princippet om mildere lovgivning, jf. Straffeloven § 3, stk. 1, 1. pkt. Han anførte, at lempelsen af gødningsnormerne i 2016 var baseret på politiske og samfundsmæssige betragtninger om at fremme dansk fødevareproduktion, og derfor ikke faldt ind under undtagelsen for tekniske forhold i § 3, stk. 1, 2. pkt.
En ny temarapport dokumenterer en voldsom vækst i antallet af fældende afgørelser for hvidvask fra 2018 til 2022.
Østre Landsret skal over 100 retsdage vurdere en sag om organiseret fakturasvindel for 297 millioner kroner, hvor 14 personer er tiltalt.
Derudover påstod T frifindelse, fordi han mente, at det nationale retsgrundlag var ugyldigt, da Danmark angiveligt havde tilsidesat EU-retlige procedurkrav i forbindelse med udarbejdelsen af nitrathandlingsplaner, herunder krav om miljøvurdering efter SMV-direktivet og konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet.
Anklagemyndigheden bestred, at Straffeloven § 3 overhovedet fandt anvendelse, da selve forbudsnormen i gødningsanvendelsesloven var uændret. Kvoterne var årligt fastsatte, tidsbegrænsede regler, og overtrædelse heraf var fortsat ulovlig for de pågældende planperioder. Subsidiært mente anklagemyndigheden, at hvis § 3 fandt anvendelse, var det undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. (ydre, strafskylden uvedkommende forhold) der gjaldt, da formålet fortsat var miljøbeskyttelse.
Angående de EU-retlige indsigelser anførte anklagemyndigheden, at en eventuel processuel mangel i handlingsplanerne ikke kunne føre til, at gødningsanvendelsesloven var ugyldig, da dette ville stride mod formålet med direktiverne, som netop var at begrænse forurening.
| Instans | Forhold 1 (2006/2007) | Forhold 2 (2008/2009) | Straf for Forhold 2 |
|---|---|---|---|
| Retten i Holstebro | Frifindelse (pga. § 3) | Frifindelse (pga. § 3) | - |
| Vestre Landsret | Frifindelse (pga. forældelse) | Domfældelse | Bøde 24.500 kr. (reduceret pga. sagsbehandlingstid) |

Denne sag omhandler en omfattende sag om bedrageri og databedrageri af særligt grov beskaffenhed, samt forsøg herpå, beg...
Læs mere
Denne sag, behandlet som en tilståelsessag, vedrører en omfattende sagskompleks kaldet 'Hvepsebo', hvor tiltalte T var e...
Læs mere