Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet har i tre sager taget stilling til kravet om lokalplanpligt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Denne bestemmelse kræver, at der udarbejdes en lokalplan før gennemførelse af større bygge- eller anlægsarbejder. For projekter i landzone gælder desuden, at en landzonetilladelse forudsætter, at en eventuelt nødvendig lokalplan er vedtaget, jf. Planloven § 35, stk. 2.
En kommune meddelte landzonetilladelse til en tankstation og en dobbelt vaskehal på en ubebygget landbrugsejendom. Ejendommen var beliggende i et område udpeget til skovrejsning og som særligt værdifuldt landbrugsområde. Den lå desuden inden for kystnærhedszonen og grænsede op til planlagte bolig- og erhvervsområder.
En kommune gav landzonetilladelse til en eksisterende 18-hullers discgolfbane, en ny 9-hullers bane samt en aktivitets-sø på en landbrugsejendom, der i forvejen havde en fodboldgolfbane og andre mindre aktiviteter.
En kommune vurderede, at opførelse af 12 boliger i fire rækkehuse på i alt 1.188 m² på en tidligere erhvervsgrund i et mindre bysamfund ikke var lokalplanpligtigt. Projektet indebar nedrivning af eksisterende erhvervsbygninger og etablering af fællesarealer og parkeringspladser.
Planklagenævnet ophævede kommunernes afgørelser i alle tre sager med den begrundelse, at projekterne var lokalplanpligtige efter Planloven § 13, stk. 2.
Et flertal i nævnet fandt, at projektet ville medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø. Der blev lagt vægt på, at det var et visuelt markant byggeri på en hidtil ubebygget ejendom, og at den forventede trafik på ca. 91.000 biler årligt var betydelig. Nævnet mente, at projektet reelt fungerede som en udvidelse af et nærliggende erhvervsområde og derfor burde vurderes i en større planlægningsmæssig sammenhæng, hvor offentligheden sikres indflydelse.
Et enigt nævn vurderede, at den samlede udvidelse af aktiviteterne var lokalplanpligtig. Selvom de enkelte elementer ikke i sig selv var afgørende, ville det samlede projekt med discgolfbaner, aktivitets-sø og eksisterende tilbud ændre ejendommens karakter markant. Nævnet lagde vægt på omfanget af aktiviteterne, det forventede besøgstal på mindst 3.000 årligt, og at ejendommen ikke var udlagt til rekreative formål. Udviklingen burde derfor ske gennem en samlet planlægning.
Et flertal i nævnet fandt, at projektet var lokalplanpligtigt. Nævnet lagde vægt på byggeriets omfang (12 boliger, 1.188 m²) i et mindre bysamfund. I et blandet bolig- og erhvervsområde som det pågældende vil der normalt være lokalplanpligt, medmindre byggeriet er af beskedent omfang. Anvendelsesændringen fra erhverv til bolig ville desuden markant ændre områdets karakter, da kun én erhvervsejendom ville være tilbage, omgivet af boliger.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Ældreministeriet
Sagen omhandler Hedensted Kommunes landzonetilladelse til opførelse af 12 ferieboliger med dertilhørende fællesbygninger på en ejendom i Stouby. Ejendommen, der er på ca. 3,7 ha, ligger i landzone og er omfattet af kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen samt skovbyggelinjen. Området er desuden udpeget som økologisk forbindelse, område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, bevaringsværdigt landskab, rekreativt område og værdifuldt kulturmiljø i kommuneplan 2017 for Hedensted Kommune. Ejendommen er også beliggende i Natura 2000-område nr. 78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord.
Ejendommen har historisk set været anvendt som badehotel med ferielejligheder siden 1970'erne. Dele af bebyggelsen nedbrændte i 2012 (bygning 1) og 2017 (bygning 4). Efter brandene har ejeren været i løbende dialog med myndighederne om ejendommens fremtidige anvendelse. Tidligere ansøgninger om helårsboliger blev afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet, da de blev betragtet som nybyggeri og ændret anvendelse.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
I marts 2020 ansøgte ejeren om opførelse af 12 ferieboliger og et fælleshus, der skulle erstatte de nedbrændte bygninger. De nye bygninger skulle have samme placering, bygningsvolumen og udtryk som de tidligere. Kystdirektoratet meddelte dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvilket blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet i januar 2021. Hedensted Kommune gav landzonetilladelse den 15. juni 2020, idet de vurderede, at projektet var i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke afveg væsentligt fra den eksisterende bebyggelse.
Danmarks Naturfredningsforening klagede til Planklagenævnet den 14. juli 2020. Klagen anførte navnlig, at der var tale om en ændret anvendelse, der burde betragtes som nybyggeri, og at betingelserne i Planloven § 5 b, stk. 4 og Planloven § 5 b, stk. 5 ikke var opfyldt i forhold til kystnærhedszonen. Klageren gjorde desuden gældende, at offentlighedens adgang til stranden ville blive væsentligt forringet, og at afgørelsen var præcedensdannende. Kommunen fastholdt, at der var tale om genopførelse med samme formål (turisme/udlejning), at særlige forhold i kystnærhedszonen var opfyldt, og at offentlighedens adgang ville blive sikret og fremmet.
Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² ove...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes afslag på at offentliggøre et forslag til lokal...
Læs mere