Tysk arveafgiftsnedsættelse: Krav om forudgående national beskatning er foreneligt med fri kapitalbevægelighed

Sagen omhandler et præjudicielt spørgsmål fra Bundesfinanzhof (Tyskland) vedrørende foreneligheden af den tyske arveafgiftslovgivning (Erbschaftsteuer- und Schenkungsteuergesetz – ErbStG) med EU-retten om frie kapitalbevægelser.

Max-Heinz Feilen, bosiddende i Tyskland, arvede i 2007 aktiver fra sin mor, som hovedsageligt bestod af hendes andel af arven efter hendes datter (Feilens søster). Den første arveoverførsel (fra datter til mor i 2004) fandt sted i Østrig, hvor begge parter var bosiddende, og afgiften blev betalt der.

Feilen anmodede i Tyskland om den arveafgiftsnedsættelse, som er fastsat i ErbStG’s § 27. Denne bestemmelse giver en nedsættelse af afgiften på aktiver, der overføres flere gange inden for ti år mellem nære slægtninge. Finanzamt Fulda afviste nedsættelsen med den begrundelse, at § 27 kun finder anvendelse, hvis den tidligere erhvervelse var blevet pålagt arveafgift i Tyskland, hvilket ikke var tilfældet for arven fra Østrig.

Det præjudicielle spørgsmål

Bundesfinanzhof ønskede afklaret, om artikel 63, stk. 1, TEUF (frie kapitalbevægelser) er til hinder for en national lovgivning, der udelukker afgiftsnedsættelse, når den forudgående arveoverførsel er pålagt afgift i en anden medlemsstat, men ikke i den afgiftsopkrævende medlemsstat (Tyskland).

Domstolen fastslog, at artikel 63, stk. 1, TEUF og artikel 65 TEUF ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der betinger en arveafgiftsnedsættelse af, at der i forbindelse med den forudgående arveoverførsel er blevet opkrævet arveafgift i denne medlemsstat.

Restriktion for kapitalbevægelser

Domstolen anerkendte, at den tyske lovgivning, ved at nægte afgiftsnedsættelsen i grænseoverskridende situationer, udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser, da den medfører en formindskelse af værdien af arven i forhold til rent indenlandske sager (præmis 22).

Begrundelse og sammenhæng i afgiftsordningen

Restriktionen kunne dog begrundes i tvingende almene hensyn, specifikt nødvendigheden af at bevare sammenhængen i den nationale afgiftsordning.

• Formålet med ErbStG’s § 27 er at reducere afgiftsbyrden og delvist undgå en dobbeltafgiftspålæggelse af de samme aktiver inden for kort tid i Tyskland (præmis 32).
• Domstolen fandt, at der var en direkte sammenhæng (logisk symmetri) mellem den tyske afgiftsfordel (nedsættelsen) og den tidligere afgiftsopkrævning i Tyskland. Denne logik ville blive brudt, hvis fordelen blev givet, selvom den tidligere beskatning ikke fandt sted i Tyskland.
• Da Tyskland ikke havde nogen skattekompetence over den forudgående arvesag i udlandet, er det proportionalt at begrænse afgiftsnedsættelsen til de tilfælde, hvor der faktisk er opkrævet afgift i Tyskland (præmis 40).