Frie kapitalbevægelser og gaveafgift: Fritagelse for landejendomme beliggende i andre medlemsstater

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State (Nederlandene) vedrørende fortolkningen af artikel 63 TEUF om frie kapitalbevægelser. Sagen er anlagt af Staatssecretaris van Economische Zaken og Staatssecretaris van Financiën mod Q, vedrørende afslag på at anerkende en ejendom i Storbritannien som en "landgoed" (landejendom) og dermed nægte fritagelse for gaveafgift.

Q, bosiddende i Nederlandene, ønskede at give sin ejendom "The Bean House" i Storbritannien til sin søn. Ifølge nederlandsk lov kan en sådan gave være fritaget for afgift, hvis ejendommen er en "landgoed" beliggende i Nederlandene. De nederlandske skattemyndigheder afviste at anerkende "The Bean House" som en "landgoed", da den ikke var beliggende i Nederlandene.

Raad van State stillede spørgsmål om, hvorvidt begrænsningen af fritagelsen for gaveafgift til landejendomme beliggende i Nederlandene er i overensstemmelse med EU-retten, særligt artikel 63 TEUF om frie kapitalbevægelser. Retten ønskede at vide, om formålet om at bevare nationale naturskønne områder og kulturarv kan begrunde en sådan begrænsning, og om de nederlandske myndigheder kan anmode om bistand fra andre medlemsstater til at kontrollere ejendomme beliggende der.

Domstolen skulle afgøre, om artikel 63 TEUF er til hinder for en national lovgivning, der begrænser fritagelse for gaveafgift til ejendomme beliggende på det nationale område, når disse ejendomme er beskyttede som en del af den nationale kulturarv.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 63 TEUF ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der begrænser fritagelse for gaveafgift for visse beskyttede ejendomme (som er en del af den nationale kulturarv) til ejendomme beliggende på statens eget område. Dette gælder dog ikke, hvis fritagelsen er udelukket for ejendomme, der kunne indgå i medlemsstatens nationale kulturarv, selvom de er beliggende i en anden medlemsstat.

Domstolen præciserer, at den tungere skattebyrde, der pålægges gaver af fast ejendom beliggende i en anden medlemsstat, udgør en begrænsning af de frie kapitalbevægelser. Dog kan en sådan begrænsning være forenelig med traktaten, hvis forskelsbehandlingen vedrører situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at formålet med fritagelsen for gaveafgift er at beskytte integriteten af landejendomme, der er typiske for det traditionelle nederlandske landskab. Dette formål omfatter bevaring af den kulturelle og historiske arv. En skattepligtig person, der giver en landejendom med en residens, befinder sig ikke i en objektivt sammenlignelig situation med en person, der giver en ejendom i en anden medlemsstat, selvom denne indeholder fredede monumenter.

Domstolen understreger, at en ejendom i en anden medlemsstat kun kan betragtes som en del af den nederlandske kulturarv, hvis den ville have været beskyttet under lov om naturskønne områder, hvis den havde været beliggende i Nederlandene.

Centrale EU-retlige principper

• Frie kapitalbevægelser (Artikel 63 TEUF): Forbud mod restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne.
• Objektiv sammenlignelighed: Forskelsbehandling skal vedrøre situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige.
• Tvingende almene hensyn: Begrænsninger af frie kapitalbevægelser kan være berettigede, hvis de forfølger et tvingende alment hensyn.
• Proportionalitetsprincippet: Restriktioner skal være egnede og nødvendige for at opnå det forfulgte mål.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvender princippet om frie kapitalbevægelser til gaveafgifter på fast ejendom beliggende i en anden medlemsstat. Den vurderer, om den nederlandske lovgivning udgør en restriktion og om denne restriktion kan begrundes.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer, at beskyttelse af national kulturarv kan udgøre et tvingende alment hensyn, der kan begrunde restriktioner for de frie kapitalbevægelser. Den understreger dog, at forskelsbehandlingen skal være objektivt begrundet og proportional.