Beskatning af udbytte: Ingen pligt til at sidestille skattefordel for tredjestater med EU-medlemsstater under dobbeltbeskatningsoverenskomster

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Tribunal de première instance de Liège (retten i første instans i Liège, Belgien) vedrørende fortolkningen af artikel 63 TEUF og 65 TEUF om frie kapitalbevægelser i forhold til Belgiens beskatning af udbytte modtaget fra et selskab i en anden EU-medlemsstat, Polen.

Ægtefællerne Guy Riskin og Geneviève Timmermans, der er bosiddende i Belgien, modtog udbytte fra et polsk selskab, hvorpå Polen indeholdt 15% i kildeskat. De belgiske skattemyndigheder nægtede fuld modregning af den polske skat i den belgiske personskat.

Nægtelsen skyldtes, at den belgisk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DTC) henviste til den belgiske indkomstskattelov (CIR 92, artikel 285), som betingede modregningen af udenlandsk skat af, at den pågældende kapital var forbundet med udøvelsen af erhvervsvirksomhed i Belgien – et krav, som ikke var opfyldt i denne sag.

Konflikt med Tredjestatsaftaler

Sagsøgerne gjorde gældende, at denne ordning var i strid med EU-retten, idet Belgien havde indgået andre DTC’er med visse tredjestater (ikke-EU-lande), som tillod ubetinget modregning af kildeskat i den belgiske skat. De argumenterede for, at denne forskelsbehandling gjorde investeringer i EU-medlemsstater (Polen) mindre attraktive end investeringer i tredjestater og dermed udgjorde en restriktion af de frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF).

Domstolen fastslog, at artikel 63 TEUF og 65 TEUF ikke er til hinder for, at Belgien ikke udvider den fordelagtige behandling, der er aftalt i en DTC med en tredjestat, til at omfatte en hjemmehørende aktionær, som modtager udbytte fra en EU-medlemsstat, når DTC'en med sidstnævnte medlemsstat stiller yderligere betingelser.

Sammenlignelighed af situationer

Domstolen fandt, at de situationer, der sammenlignes – udbytte fra en EU-medlemsstat (Polen) og udbytte fra en tredjestat under en bilateral overenskomst – ikke er objektivt sammenlignelige.

• Den fordelagtige behandling, som Kongeriget Belgien har forpligtet sig til i en DTC med en tredjestat, udgør en integrerende del af den pågældende overenskomst og bidrager til den generelle ligevægt i de gensidige forbindelser mellem de to kontraherende stater (præmis 33).
• En medlemsstat er ikke forpligtet til at udvide de fordele, der er aftalt i en bilateral aftale med en tredjestat, til at omfatte en anden medlemsstat, da dette ville forstyrre den aftalte ligevægt i overenskomsten med tredjestaten.

Konklusion

Følgelig udgør den ufordelagtige behandling af udbyttet fra Polen, sammenlignet med udbyttet fra en tredjestat under en mere lempelig DTC, ikke en hindring, som er forbudt i henhold til traktatens bestemmelser om frie kapitalbevægelser (præmis 35). Domstolen afviste desuden det andet præjudicielle spørgsmål som hypotetisk, da kapitalen i sagen ikke var forbundet med erhvervsvirksomhed.