Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Polen, Europa-Kommissionen, Østrig, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, Italien, Ungarn, Estland, Irland, Tjekkiet, EU-medlemsstater, Cypern, Frankrig
Generaladvokat
Xuereb
Sagen angår en præjudiciel anmodning fra Giudice delle indagini preliminari presso il Tribunale di Bolzano (forundersøgelsesdommeren ved retten i Bolzano, Italien) vedrørende fortolkningen af artikel 15, stk. 1, i e-Privacy-direktivet (direktiv 2002/58/EF) sammenholdt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Chartrets artikel 7, 8 og 52).
Anmodningen opstod i forbindelse med straffesager mod ukendte gerningsmænd for to grove tyverier af mobiltelefoner. Anklagemyndigheden søgte tilladelse til at indhente omfattende trafik- og lokaliseringsdata (herunder IMEI-numre, opkaldstider, besøgte celler og forbindelser) fra teleselskaberne for at identificere de mistænkte.
Den italienske lovgivning (artikel 132, stk. 3, i lovdekret nr. 196/2003) tillader adgang til disse data for lovovertrædelser, der straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst tre år. Den forelæggende ret rejste tvivl om, hvorvidt denne tærskel er i overensstemmelse med EU-rettens proportionalitetsprincip, især Domstolens praksis, hvorefter adgang til en samling af kommunikationsdata, der muliggør præcise slutninger om en persons privatliv, kun kan tillades i forbindelse med retsforfølgning af grov kriminalitet eller alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed (jf. C-746/18, Prokuratuur-dommen).
Den nationale dommer anførte, at en tærskel på tre år potentielt dækker lovovertrædelser, der kun forvolder begrænset social uro (f.eks. simpelt tyveri), hvilket ville udgøre et uproportionalt indgreb i grundlæggende rettigheder såsom privatlivets fred og databeskyttelse.
Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF, sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1, ikke er til hinder for en national bestemmelse, der tillader adgang til lagrede kommunikationsdata for lovovertrædelser med en maksimal straf på mindst tre års fængsel, forudsat at den nationale ret, der foretager den forudgående kontrol, bevarer en reel beføjelse til at nægte adgang.
Domstolen bekræftede, at adgang til en samling af trafik- og lokaliseringsdata, som muliggør præcise slutninger om en brugers privatliv (daglige vaner, sociale relationer osv.), udgør et alvorligt indgreb i Chartrets artikel 7 og 8. Sådanne alvorlige indgreb kan kun retfærdiggøres ved bekæmpelse af grov kriminalitet eller alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed.
Selvom det tilkommer medlemsstaterne at definere, hvad der udgør en »alvorlig lovovertrædelse«, skal denne definition overholde proportionalitetsprincippet og sikre, at fravigelsen af kommunikationshemmeligheden forbliver undtagelsen og ikke hovedreglen.
Domstolen vurderede, at en tærskel baseret på en maksimal fængselsstraf på mindst tre år ikke i sig selv er uforholdsmæssigt lav. Imidlertid:
den nationale ret er beføjet til at nægte den nævnte adgang, hvis der anmodes herom som led i en efterforskning af en lovovertrædelse, som åbenbart ikke er alvorlig i betragtning af de fremherskende samfundsforhold i den pågældende medlemsstat.
Den nationale domstol skal således have skønsbeføjelsen til konkret at vurdere proportionaliteten af indgrebet i forhold til den faktiske alvor af den lovovertrædelse, der efterforskes, uanset om lovovertrædelsen formelt opfylder straffetærsklen.
JustitsministerietRegeringen præsenterer et nyt lovforslag, der skal bekæmpe parallelsamfund ved at kriminalisere mæglingsråd og skærpe straffen for æresrelateret kriminalitet.
DatatilsynetDatatilsynet
Denne præjudicielle forelæggelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauens øverste forvaltningsdomstol) vedrører fortolkningen af direktiv 2002/58/EF (e-Privacy-direktivet) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) i relation til brugen af trafik- og lokaliseringsdata i administrative sager. Sagen udspringer af en tvist anlagt af A.G., en tidligere anklager i Litauen, der blev afskediget fra sit embede efter en administrativ efterforskning af embedsmisbrug i forbindelse med korruption. Bagmandspolitiet, Lietuvos Respublikos Generalinė prokuratūra, brugte data i disciplinærsagen, som oprindeligt var blevet indsamlet i forbindelse med kriminalefterretningsoperationer, og som var lagret af udbydere af elektroniske kommunikationstjenester med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet. Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den efterfølgende anvendelse af disse alvorligt indgribende data til efterforskning af embedsmisbrug var proportional i henhold til EU-retten, idet embedsmisbrug anses for at være et mindre alvorligt formål end det oprindelige formål med datalagringen.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en virksomhed havde tilgået og downloadet e-mails fra en tidligere ansats private e-mailkonto som led i en tvist mellem parterne.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag vedrørende Helsingør Kommunes behandling af ulovligt tilvejebragte oplysninger.
| Spørgsmål | Centrale Retsgrundlag | |:---|:---| | Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58, sammenholdt med chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1, fortolkes således, at den er til hinder for, at de kompetente offentlige myndigheder anvender data, som er lagret af udbydere af elektroniske kommunikationstjenester (med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet), i efterforskningen af embedsmisbrug i forbindelse med korruption? | Artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF og Chartrets artikel 7 (privatliv), 8 (databeskyttelse) og 52, stk. 1 (begrænsninger). |
Sagen omhandler gyldigheden af direktiv 2006/24/EF om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med elektr...
Læs mereLovforslaget reviderer de danske regler for teleselskabers registrering og opbevaring af teledata (logning). Formålet er...
Læs mereLov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)
