Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en socialpædagog, der blev ansat ved en region i 2013. I 2014 fik klageren konstateret medfødt hoftedysplasi i begge hofter, hvilket medførte betydelige smerter og begrænset gangfunktion. Som følge af helbredsproblemerne blev der indgået en § 56-aftale, og klageren gennemgik flere operationer i 2015 og 2018.
På grund af de fysiske begrænsninger kunne klageren ikke varetage de sædvanlige plejeopgaver. Parterne blev derfor enige om, at klageren i perioder skulle varetage administrative opgaver og senere en funktion som arbejdstidsplanlægger på fuld tid. I denne rolle stod klageren for vagtplanlægning for tre afdelinger. Efter en fornyet hofteoperation i 2018 og efterfølgende sygemelding opstod der dog udfordringer med stabiliteten i opgavevaretagelsen.
I starten af 2019 besluttede arbejdsgiveren, at klageren skulle ophøre som arbejdstidsplanlægger på grund af usikkerhed og fejl i arbejdet. Klageren blev i stedet forsøgt omplaceret til en pædagogisk stilling i en afdeling med lettere arbejdsopgaver, hvor arbejdet primært bestod i verbal guidning og dokumentation uden tunge løft. Klageren anførte heroverfor, at:
Sagen rejste det juridiske spørgsmål, om arbejdsgiveren havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse over for en medarbejder med handicap, og om afskedigelsen på grund af sygefravær var sagligt begrundet.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af klageren ikke var i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2.
Nævnet vurderede indledningsvist, at klageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand, da hoftedysplasien medførte langvarige begrænsninger i hendes evne til at deltage i arbejdslivet. Efter Forskelsbehandlingsloven § 7a fandt nævnet, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte formodning for forskelsbehandling, da afskedigelsen var begrundet i sygefravær relateret til handicappet.
Nævnet fandt dog, at regionen havde løftet bevisbyrden for, at de havde opfyldt deres tilpasningsforpligtelse efter Forskelsbehandlingsloven § 2a. Begrundelsen herfor var:
Som følge heraf blev regionen frifundet.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.


Sagen omhandler en socialpædagog, der blev ansat ved et specialiseret botilbud for voksne med autisme i en kommune i 2008. Medarbejderen fik i 2012 konstateret den kroniske bindevævssygdom lupus, hvilket førte til indgåelsen af en § 56-aftale grundet forøget sygerisiko. Efter en operation for navlebrok i februar 2014 opstod der komplikationer i form af ekstrem træthed og ledsmerter relateret til hendes grundsygdom, hvilket resulterede i en længerevarende deltidssygemelding.
I foråret 2014 deltog klageren i flere fraværs- og rundbordssamtaler med ledelsen og bopælskommunens jobcenter. Klageren gav udtryk for, at hun på daværende tidspunkt kun kunne magte at arbejde mellem 15 og 20 timer om ugen. Indklagede kommune fastholdt imidlertid, at botilbuddet af hensyn til beboernes behov for struktur og forudsigelighed krævede medarbejdere på fuld tid eller med et væsentligt højere timetal (25-28 timer).
Der er en hel række håndtag at dreje på, hvis man vil gøre det attraktivt for medarbejdere i ældreplejen at forlænge deres arbejdsliv. Det kan handle om arbejdsmiljø, belastninger og arbejdstid, men også faktorer som anerkendelse og kompetenceudvikling.
En omfattende evaluering foretaget af COWI for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser positive beskæftigelseseffekter for borgere med handicap.
Undervejs blev muligheden for omplacering til børne- og ungeområdet nævnt. Klageren var dog afvisende over for dette, da arbejdet med børn indebar mange fysiske løft, som hendes læge havde frarådet på grund af ledsmerter og nedsat lungefunktion. Da klageren ikke kunne angive en præcis dato for tilbagevenden på fuld tid, valgte kommunen at indlede en afskedigelsessag baseret på driftsmæssige hensyn.

En pædagog, der havde været ansat siden 2002 ved en institution for børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktion...
Læs mere
Sagen omhandler en pædagog ansat i en kommunal skolefritidsordning (BFO), der efter endt barselsorlov i december 2010 bl...
Læs mere