Samlet lovforslag om ændringer på udlændinge-, indfødsrets- og integrationsområdet

Vilkår for Asylansøgere

• Beskæftigelse, privat indkvartering og egen bolig (§ 14 a, § 42 k, § 42 l): Reglerne skærpes for asylansøgere. Udlændinge på tålt ophold (personer udelukket fra asyl, men som ikke kan udsendes) mister adgangen til at tage beskæftigelse, bo i egenfinansieret bolig eller blive indkvarteret privat. Desuden indføres følgende ændringer:
  • Tidsbegrænsning: Godkendelse til beskæftigelse for asylansøgere meddeles fremover for højst 1 år ad gangen med mulighed for forlængelse. Ansøgning om forlængelse skal indgives før udløb.
  • Inddragelse: Betingelserne for at inddrage en tilladelse til beskæftigelse, egen bolig eller privat indkvartering præciseres og skærpes. En tilladelse kan nu inddrages ved f.eks. svig, udeblivelse fra indkvarteringsstedet, eller hvis udlændingen bliver omfattet af udelukkelsesgrundene (f.eks. udvises ved dom).
• Separat indkvartering af mindreårige (§ 42 a, stk. 7): Hjemlen til at indkvartere mindreårige asylansøgere, der er gift eller samlevende, separat fra deres partner tydeliggøres. Formålet er at beskytte den mindreårige, give en betænkningsperiode og modvirke tvangsægteskaber. Separat indkvartering er udgangspunktet, medmindre hensynet til familiens enhed vejer tungere og det ikke strider mod den mindreåriges tarv. Der indføres en ny klageadgang til Udlændingenævnet for afgørelser om separat indkvartering.
• Fuldbyrdelse af anbringelser af uledsagede mindreårige (§ 62 l): Der indføres klare regler for fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige. Ansvaret placeres hos kommunalbestyrelsen, som får adgang til indkvarterings- og anbringelsessteder uden retskendelse for at effektuere en anbringelse. Processen skal være så skånsom som muligt, og politiet kan yde bistand.

Klageadgang for sundhedsydelser (§ 46 a)

Klagesager over Udlændingestyrelsens afgørelser om dækning af udgifter til sundhedsydelser og sociale foranstaltninger for asylansøgere flyttes fra Udlændingenævnet til Ankestyrelsen. Begrundelsen er, at Ankestyrelsen i forvejen behandler lignende sager på det sociale område.

Ændringer i Lov om Dansk Indfødsret (§ 2)

• Genindførelse af erklæringsadgang (§ 5 A): Der genindføres en midlertidig ordning, der løber frem til 1. juli 2026. Ordningen giver tidligere danske statsborgere, som har mistet deres statsborgerskab ved erhvervelse af et fremmed statsborgerskab, mulighed for at generhverve dansk indfødsret ved at afgive en skriftlig erklæring. Betingelserne er:
  • At man ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem tabet af statsborgerskab og afgivelse af erklæring.
  • For personer født i udlandet gælder visse bopæls- eller opholdskrav i Danmark før det fyldte 22. år.
  • Børn under 18 år kan som bipersoner erhverve statsborgerskab sammen med forælderen under visse betingelser.

Ændring i Integrationsloven (§ 3)

• Præcisering af Danskbonus (§ 22): Der foretages en teknisk justering af reglerne for danskbonus. Det præciseres, at bonussen er forbeholdt udlændinge (flygtninge og familiesammenførte), der er blevet tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, og som i øvrigt opfylder betingelserne om selvforsørgelse og bestået danskprøve.

Ikrafttrædelse og Overgangsregler (§ 4 og § 5)

Loven træder i kraft i to tempi:

• § 3 (Integrationsloven): Træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
• § 1 (Udlændingeloven) og § 2 (Indfødsretsloven): Træder i kraft den 1. juli 2021.

Der er fastsat en række overgangsregler for at håndtere sager, der er i gang ved lovens ikrafttræden.

Ændringer som følge af EU-samarbejdet

Lovforslaget implementerer flere ændringer som følge af udviklingen i EU-samarbejdet:

• Schengen-udvidelse: Som følge af Rådets afgørelser anerkendes Bulgarien og Rumænien nu som fuldgyldige Schengenlande i dansk lovgivning. Dette indebærer, at personkontrollen ved de indre luft- og søgrænser er ophævet. Ligeledes ophæves de særlige bestemmelser for Cypern i relation til Schengeninformationssystemet (SIS), da landet nu anvender systemet fuldt ud.
• Ind- og Udrejsesystemet (EES): For at forberede implementeringen af EU's kommende EES-system foreslås det at ændre beregningen af det tilladte kortvarige ophold (90 dage inden for en 180-dages periode). Fremover skal ophold på Færøerne og i Grønland medregnes i denne periode for tredjelandsstatsborgere. Der indføres desuden en pligt for tredjelandsstatsborgere til at afgive biometriske oplysninger (f.eks. fingeraftryk) til EES ved indrejse. Nægtelse heraf kan medføre afvisning ved grænsen.
• Dublinforordningen: Klageadgangen til Flygtningenævnet udvides i sager om Dublin-overførsler. Dette sker som opfølgning på en EU-dom (C-19/21) og skal sikre, at f.eks. en uledsaget mindreårig kan påklage en afgørelse, hvor Danmark afviser at overtage ansvaret for dennes asylsag fra et andet medlemsland.
• Schengeninformationssystemet (SIS): Reglerne for, hvornår en udlænding kan indberettes som uønsket i SIS, justeres. Det præciseres, at en udvisning efter straffelovens §§ 22-24 kun medfører indberetning, hvis lovovertrædelsen har en strafferamme på mindst et års fængsel, hvilket bringer dansk lov i overensstemmelse med SIS-forordningen.

Afskaffelse af Opholdstilladelse som Udsendelseshindret

Lovforslaget afskaffer muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Denne ordning gav mulighed for opholdstilladelse til afviste asylansøgere, hvis udsendelse ikke havde været mulig i mindst 18 måneder, og hvor personen havde medvirket til udsendelsen. Afskaffelsen begrundes med et ønske om at reducere administrative byrder (opgavebortfald), da ordningen har ført til meget få tildelte opholdstilladelser. Som konsekvens ophæves også de tilknyttede bestemmelser i hjemrejseloven.

Ændring af Kompensationsordning for Naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård

Betingelserne for at modtage kompensation for naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård justeres. Formålet er at rette op på uhensigtsmæssigheder i den oprindelige lov, som utilsigtet udelukkede visse naboer. Ændringen lemper kravet til bopælsregistrering, så en ejer kan være berettiget til kompensation, hvis vedkommende eller dennes ægtefælle havde bopæl på ejendommen den 25. maj 2021 samt på ansøgningstidspunktet, selvom de har været fraflyttet i en mellemliggende periode.

Ikrafttrædelse og Overgangsregler

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025. Dog fastsætter udlændinge- og integrationsministeren et senere ikrafttrædelsestidspunkt for de bestemmelser, der vedrører EES-systemet, så det kan koordineres med den EU-dækkende idriftsættelse.

Der er fastsat overgangsregler, som sikrer, at ansøgninger om opholdstilladelse som udsendelseshindret, der er indgivet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Ligeledes vil personer, der allerede har en sådan tilladelse, fortsat kunne søge om forlængelse.