Direkte virkning af Afgørelse 565/2014 for tredjelandsborgere og luftfartsselskabers ansvar ved uberettiget boardingafvisning

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af en cypriotisk domstol vedrørende fortolkningen af EU-regler om grænsekontrol, visumfri rejse og luftfartspassagerrettigheder. Hovedsagen involverede D.Z., en statsborger fra Kasakhstan med en midlertidig opholdstilladelse udstedt af Cypern, som blev nægtet boarding af det rumænske luftfartsselskab Blue Air på en flyvning fra Larnaka (Cypern) til Bukarest (Rumænien).

Blue Air afviste D.Z. med henvisning til, at hans rejselegitimation var ufuldstændig, da han angiveligt krævede et rumænsk visum. Dette skete på trods af, at Rumænien i medfør af EU-Afgørelse nr. 565/2014 havde forpligtet sig til ensidigt at anerkende en cypriotisk opholdstilladelse som ligestillet med et nationalt visum.

Tvisten rejste centrale spørgsmål om:

• Direkte virkning af Afgørelse 565/2014 for tredjelandsborgere over for medlemsstater.
• Hvorvidt et luftfartsselskab kan anses for at handle som en forlængelse af staten (emanation of the state).
• Krav til proceduren for nægtelse af indrejse i henhold til Schengengrænsekodeksen (Forordning 562/2006).
• Luftfartsselskabets erstatningsansvar og anvendeligheden af ansvarsbegrænsningsklausuler under Forordning 261/2004 (luftfartspassagerrettigheder).

Domstolen fastslog i sin afgørelse, at EU-retten var til hinder for luftfartsselskabets fremgangsmåde og klargjorde rækkevidden af Afgørelse 565/2014 samt luftfartsselskabernes forpligtelser under Forordning 261/2004 og Schengengrænsekodeksen.

Direkte Virkning af Afgørelse 565/2014

Domstolen fandt, at artikel 3, stk. 1, i Afgørelse nr. 565/2014 har direkte virkning og tillægger tredjelandsstatsborgere rettigheder (ret til visumfri indrejse), som de kan gøre gældende over for destinationsmedlemsstaten (Rumænien), når denne stat har forpligtet sig til at anvende ordningen.

Luftfartsselskabets status som en forlængelse af staten

• Et luftfartsselskab kan ikke anses for at handle som en forlængelse af staten, når det afviser en passager med henvisning til en afgørelse fra destinationsmedlemsstaten om at nægte indrejse.
• Luftfartsselskabets opgave består alene i at kontrollere, at TCN'er er i besiddelse af de krævede rejsedokumenter (Schengenkonventionens artikel 26). Denne opgave er forskellig fra de grænsekontrolopgaver, der udføres af medlemsstaternes grænsevagter (Schengengrænsekodeksens artikel 7).

Krav til nægtelse af indrejse og begrundelsespligt

EU-retten (Schengengrænsekodeksens artikel 13) er til hinder for, at et luftfartsselskab afviser en TCN fra boarding under henvisning til en nægtelse af indrejse, hvis denne nægtelse ikke har været genstand for en skriftlig, begrundet afgørelse, der er udleveret til statsborgeren.