Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Jürimäe
Sagen C-442/22 vedrører fortolkningen af artikel 203 i momsdirektivet (direktiv 2006/112/EF), som fastslår, at enhver person, der anfører moms på en faktura, er betalingspligtig for afgiften. Tvisten opstod i Polen mellem selskabet P, en momspligtig virksomhed, og de polske skattemyndigheder (Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Lublinie) om momsansvaret for tusindvis af falske fakturaer.
Baggrunden for sagen var, at en ansat i selskabet P, P.K., i perioden 2010 til 2014 uretmæssigt udstedte 1679 fiktive fakturaer, der angav momsbeløb og brugte selskabet P’s navn og CVR-nummer. Disse fakturaer afspejlede ikke reelle transaktioner, men blev udstedt med henblik på svig for at gøre det muligt for modtagerne uretmæssigt at opnå momsafradrag. Selskabet P’s ledelse hævdede, at fakturaerne blev udstedt uden deres viden eller samtykke og ikke blev bogført i virksomhedens regnskab.
De polske skattemyndigheder fastholdt, at selskabet P var betalingspligtig for momsen, idet de argumenterede for, at selskabet ikke havde udvist den fornødne omhu i tilsynet med den ansatte. Den ansatte havde nemlig beføjelse til at udstede fakturaer uden for selskabets centrale IT-system og uden yderligere godkendelse fra ledelsen, hvilket lettede svigen.
Den forelæggende ret, Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager), forelagde spørgsmål for Domstolen for at afklare, om den betalingspligtige person efter artikel 203 i sådanne tilfælde er arbejdsgiveren (hvis identitet blev misbrugt) eller den ansatte (som faktisk udstedte fakturaen), og i hvilket omfang arbejdsgiverens manglende tilsyn var afgørende for ansvaret.
Domstolen fastslog indledningsvist, at artikel 203 skaber en objektiv betalingsforpligtelse for den, der anfører moms på en faktura, for at afværge risikoen for tab af afgiftsindtægter, især i svigtilfælde hvor modtagere ellers ville kunne fradrage den anføre moms.
Med henblik på bekæmpelse af svig konkluderede Domstolen, at hvis den momspligtige person, hvis identitet er blevet misbrugt, synes at være i god tro, og skattemyndigheden kender identiteten på den person, der faktisk har udstedt den falske faktura (den ansatte), er det denne sidstnævnte person, der skal anses for at være den betalingspligtige person i henhold til artikel 203.
Domstolen introducerede dog en afgørende undtagelse baseret på den momspligtige arbejdsgivers adfærd. Princippet om, at erhvervsdrivende skal udvise den fornødne omhu for at undgå at deltage i momssvig, blev anvendt i konteksten af en arbejdsgivers tilsynspligt.
Domstolen afgjorde, at:
Artikel 203 Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at når en ansat hos en person, som er betalingspligtig for merværdiafgift (moms), har udstedt en falsk faktura med angivelse af moms ved brug af arbejdsgiverens identitet som afgiftspligtig uden arbejdsgiverens vidende og samtykke, skal denne ansatte anses for at være den person, som anfører momsen på en faktura som omhandlet i denne artikel 203, medmindre denne afgiftspligtige arbejdsgiver ikke har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves for at kontrollere nævnte ansattes adfærd.
SkattestyrelsenSkattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Sagen omhandler Gábor Tóths fradragsret for moms i forbindelse med byggearbejde udført af en underentreprenør, M.L. De ungarske skattemyndigheder nægtede Tóth fradrag, da M.L.'s licens var blevet inddraget, han ikke havde anmeldt sine ansatte, og Tóth ikke havde undersøgt forholdene omkring M.L.'s ansatte.
Legfelsőbb Bíróság forelagde spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af momsdirektivet 2006/112/EF og princippet om afgiftsneutralitet.
Tóth argumenterede for, at han havde handlet i god tro og opfyldt sine forpligtelser, mens skattemyndighederne mente, at han burde have undersøgt M.L.'s forhold nærmere.
EU-Domstolen fastslog, at medmindre skattemyndighederne kan bevise, at Tóth vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig, kan fradragsretten ikke nægtes alene på baggrund af M.L.'s manglende overholdelse af regler eller Tóths manglende undersøgelser.
Retten på Frederiksberg har i dag afsagt dom i en sag, hvor 5 mænd er idømt fængselsstraffe på op til 4 år for moms- og skattesvig for 32 millioner kr.
To mænd er idømt fængsel og store bøder for at have benyttet fiktive fakturaer til hvidvask af ulovlige midler og unddragelse af moms.
Sagen omhandler en polsk virksomhed, PPUH Stehcemp, der blev nægtet momsfradrag af de polske skattemyndigheder. Fradrage...
Læs mereSagen Maks Pen EOOD mod Direktor na Direktsia "Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika" Sofia omhandler en anmodning...
Læs mere