Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Procesbevillingsnævnet for påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om appeltilladelse. Klageren, der er uddannet civilingeniør, lider af et betydeligt synshandicap som følge af nethindeløsning, hvilket har resulteret i blindhed på det ene øje og svære læsevanskeligheder på det andet. Tilstanden er permanent og beskrevet i en speciallægeerklæring som værende en væsentlig barriere for erhvervsevnen i fag, der kræver læsning.
Klageren ansøgte i september 2018 om tilladelse til at indbringe en landsretsdom for Højesteret. I ansøgningen anførte han eksplicit, at han grundet sit synshandicap ikke havde mulighed for at uddybe sin begrundelse på ansøgningstidspunktet. Procesbevillingsnævnet anmodede herefter klageren om at indsende yderligere dokumentation og bemærkninger inden for en kort frist. Klageren svarede, at det kun var lykkedes ham at læse nævnets brev med ekstern hjælp, og at han fortsat var forhindret i at komme med uddybende bemærkninger pga. sit handicap.
Klageren gjorde gældende, at Procesbevillingsnævnet udøvede indirekte forskelsbehandling ved ikke at tage hensyn til hans handicap. Han argumenterede for, at det omfattende sagsmateriale på flere hundrede sider var utilgængeligt for ham, og at nævnet burde have givet ham en reel mulighed for at blive hørt, herunder ved at stille hjælpemidler til rådighed eller dække udgifter til personlig bistand.
Procesbevillingsnævnet anførte heroverfor, at de havde fulgt deres sædvanlige praksis. De fremhævede følgende punkter:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at Procesbevillingsnævnet ikke har handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5 i forbindelse med behandlingen af klagerens ansøgning.
Nævnet fastslog indledningsvist, at klageren har et handicap omfattet af loven. Herefter delte nævnets medlemmer sig i to grupper vedrørende selve afgørelsen:
Flertallet (3 medlemmer): Vurderede, at Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5 ikke indebærer en pligt til rimelig tilpasning. Derfor var Procesbevillingsnævnet ikke forpligtet til at gennemgå materiale for klageren, yde juridisk rådgivning eller betale for personlig bistand. De fandt ikke grundlag for at give klageren medhold.
Mindretallet (2 medlemmer): Fandt, at Procesbevillingsnævnets neutrale praksis i princippet kunne stille personer med synshandicap ringere, hvilket skabte en formodning for indirekte forskelsbehandling. De vurderede dog, at denne forskelsbehandling var objektivt begrundet i saglige formål som lighed for ansøgere og ressourcemæssige hensyn. Mindretallet lagde vægt på, at nævnet havde tilbudt telefonisk høring, hvilket de anså som en tilstrækkelig og rimelig tilpasning af praksis.
| Vurderingstema | Flertallets begrundelse | Mindretallets begrundelse |
|---|---|---|
| Pligt til tilpasning | Ingen lovhjemlet pligt til rimelig tilpasning | Formodning for indirekte forskelsbehandling |
| Sagsbehandling | Fulgt sædvanlig praksis | Saglig begrundet og proportional |
| Telefonisk høring | Ikke afgørende for resultatet | Velegnet tiltag til at imødekomme handicap |
Da der var stemmeflertal for, at Procesbevillingsnævnet ikke havde overtrådt loven, blev klagen ikke taget til følge i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Sagen omhandler en butiksassistent under 18 år, der blev opsagt fra sin stilling i et supermarked efter mindre end en måneds ansættelse. Klageren blev ansat den 27. august 2014 og modtog sin opsigelse den 19. september 2014, officielt begrundet i fem konkrete kundehenvendelser og klager.
Uenigheden mellem parterne centrerer sig om den egentlige årsag til opsigelsen. Klageren gør gældende, at afskedigelsen skyldes hans synshandicap, mens indklagede fastholder, at opsigelsen udelukkende skyldtes klagerens manglende kundefokus og de modtagne klager.
Klagers argumenter:
Socialt udsatte mennesker oplever, at det er vanskeligt at klage over kommunale afgørelser, og derfor er der få, der gør det. Omgørelsesprocenterne fra Ankestyrelsen viser ellers, at når de endelig klager, får de ofte ret.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Indklagedes argumenter:
| Punkt | Klagers forklaring | Indklagedes forklaring |
|---|---|---|
| Årsag til opsigelse | Synshandicap | Dårlig kundehåndtering og klager |
| Kendskab til handicap | Oplyst under samtalen; afgørende for fyring | Først oplyst under samtalen; uden betydning for beslutningen |
| Adfærd i butikken | Ikke nærmere uddybet | Manglende prioritering af kunder ved kassen |
Det juridiske spørgsmål i sagen er, om klageren kan anses for at have et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, og om der er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på forskelsbehandling.
Sagen omhandler en mand, der som følge af døvhed på det ene øre og tinnitus måtte opgive sit tidligere hverv som lærer. ...
Læs mereSagen omhandler en uddannet socialrådgiver, der i 2014 søgte en stilling som handicaprådgiver i en kommune. Klageren har...
Læs mere