Drabssag med psykiatrisk anbringelse efter [Straffeloven § 73](/ref/straffeloven_§_73)
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Status
Endelig
Dato
4. februar 2015
Sted
Vestre Landsret
Sagsemner
Liv og legemeStrafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden var mod Tiltalte. Sagen udsprang af en dom afsagt af Retten i Aalborg den 19. august 2014.
Påstande fra Parterne
- Tiltalte påstod principalt strafbortfald med anbringelse i psykiatrisk afdeling, subsidiært anbringelse i psykiatrisk afdeling, indtil straffen kunne fuldbyrdes.
- Anklagemyndigheden påstod, at tiltalte i medfør af Straffeloven § 73 skulle idømmes en straf og i medfør af Straffeloven § 68, 2. pkt. dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes. Det blev endvidere påstået, at der ikke skulle fastsættes længstetid, jf. Straffeloven § 68 a, stk. 2.
Supplerende Oplysninger og Mentalerklæringer
Retspsykiatriens Udtalelse
Retspsykiatrien, Aalborg Universitetshospital, afgav den 13. oktober 2014 en supplerende udtalelse om tiltaltes psykiske helbredstilstand. Det fremgik, at tiltalte siden april 2014 havde været surrogatvaretægtsfængslet i lukket retspsykiatrisk afdeling, primært på grund af selvmordstanker. Hendes tilstand havde været svingende, præget af angst, tristhed og selvmordstanker, men også perioder med forbedring. Efter byrettens dom forværredes tilstanden igen med tristhed, angst, søvnbesvær og selvbebrejdelser. Hun udviste ikke sindssygelige symptomer, og realitetstestningen var intakt. Konklusionen var en belastningsreaktion med angst- og depressive symptomer, og der var ikke anledning til at ændre den oprindelige mentalerklærings konklusion.
Retslægerådets Udtalelse
Retslægerådet udtalte den 3. november 2014, at tiltalte ikke kunne antages at have været sindssyg på tidspunktet for drabet og ikke var påvirket af rusmidler. Rådet vurderede dog, at hun aktuelt befandt sig i en psykisk abnormtilstand, der i lange perioder kunne ligestilles med sindssygdom. Tiltalte havde siden december 2013 været indlagt på retspsykiatrisk afdeling, hvor hendes tilstand i starten forværredes med påtrængende selvmordstanker og et selvmordsforsøg i april 2014. Hendes tilstand var fortsat præget af højt angstniveau, forsænket stemningsleje, søvnbesvær, isolationstendens og selvmordsforestillinger. Retslægerådet fandt, at symptomerne medførte, at hun aktuelt befandt sig i en tilstand ligestillet med sindssygdom, med fortsat behov for langvarig og tæt psykiatrisk overvågning, støtte og behandling på grund af en ikke ubetydelig selvmordsrisiko. Rådet anbefalede derfor dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling, subsidiært indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes, da hun med overvejende sandsynlighed var omfattet af Straffeloven § 73.
En læge, som Retslægerådets udtalelse blev forelagt, meddelte den 29. oktober 2014, at hun var uenig i Retslægerådets indstilling, da hun fortsat ikke mente, at tiltalte befandt sig i en tilstand, der var ligestillet med sindssygdom.
Landsrettens Afgørelse
Landsretten lagde på baggrund af Retslægerådets erklæring til grund, at tiltalte efter drabet var kommet i en tilstand af sindssygdom, jf. Straffeloven § 73. På trods af dette fandt retten, at der på grund af kriminalitetens karakter og grovhed ikke var grundlag for at lade straffen bortfalde i medfør af samme paragraf.
Stemmefordeling om Strafudmåling
- Fire voterende dommere tiltrådte byrettens strafudmåling og stemte for at stadfæste den.
- To voterende dommere fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet for straffen for drab og stemte for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år.
Byrettens afgørelse om strafudmålingen blev stadfæstet efter stemmeflertallet.
Anbringelse i Psykiatrisk Afdeling
Alle voterende dommere udtalte herefter, at tiltalte i medfør af Straffeloven § 73 skulle anbringes i psykiatrisk afdeling, indtil fængselsstraffen måtte kunne fuldbyrdes. Der blev ikke fastsat nogen længstetid for anbringelsen, jf. Straffeloven § 68 a, stk. 2.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den anførte ændring om anbringelse. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken og skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Lignende afgørelser