Mand dømt til at betale over 140.000 kr. for natklubregning trods påstand om stærk beruselse

Sagen omhandlede et krav fra et konkursbo (Appellant, tidligere Sagsøger ApS) mod en tidligere kunde (Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte) på 140.900 kr. Beløbet stammede fra ni dankorttransaktioner, som kunden foretog på sagsøgerens natklub i løbet af en aften.

Sagen blev anket til Østre Landsret af konkursboet, efter at Roskilde Ret den 11. februar 2010 havde afsagt en dom, som konkursboet var utilfreds med.

Parternes påstande i landsretten

• Appellant (konkursboet): Påstod appelindstævnte dømt til at betale 140.900 kr. med procesrente.
• Appelindstævnte (kunden): Påstod frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagens kerne

Appelindstævnte forklarede, at han havde været meget beruset og mødte en kvinde, som foreslog, at de skulle gå på natklub. Her foretog han de ni betalinger med sit dankort. Han gjorde gældende, at aftalerne var ugyldige, fordi hans tilstand var blevet udnyttet, og fordi priserne var urimelige. I byretten havde han også henvist til Restaurationsloven § 29, stk. 1, nr. 2, men dette anbringende blev frafaldet i landsretten.

Østre Landsret ændrede byrettens dom og dømte appelindstævnte (tidligere sagsøgte) til at betale det fulde krav på 140.900 kr. til konkursboet efter Sagsøger ApS.

Landsrettens begrundelse

Landsretten lagde til grund, at appelindstævnte selv havde foretaget de ni dankorthævninger ved brug af sin personlige pinkode. Retten fandt det ikke bevist, at en del af beløbet (37.000 kr.) var udbetalt kontant til ham.

Vurdering af ugyldighedsgrunde

• Stærk beruselse: Selvom appelindstævnte forklarede, at han var meget fuld, fandt landsretten det ikke godtgjort, at hans dispositioner kunne tilsidesættes som ugyldige efter Aftaleloven § 31 om udnyttelse.
• Urimelige priser: Landsretten vurderede, at priserne for ydelserne måtte have stået klart for appelindstævnte, senest da han godkendte de enkelte transaktioner. Uanset prisernes størrelse fandt retten derfor ikke grundlag for at tilsidesætte aftalerne som urimelige efter Aftaleloven § 36.

Da der ikke var grundlag for at tilsidesætte betalingerne, blev konkursboets påstand taget til følge.

Sagsomkostninger

Appelindstævnte blev dømt til at betale sagsomkostninger for begge instanser med i alt 42.040 kr. til konkursboet. Beløbet skulle forrentes i henhold til Renteloven § 8a.