Landsrettens dom i sag om flyforsinkelse: Usædvanlige omstændigheder og Finnairs ansvar

Denne sag omhandler en flyforsinkelse og spørgsmålet om, hvorvidt flyselskabet Finnair Oyj var berettiget til at undgå erstatningsansvar under henvisning til "usædvanlige omstændigheder" i henhold til EU-lovgivningen.

Sagens Baggrund

Sagen blev oprindeligt behandlet ved Retten i Kolding, som den 11. september 2018 afsagde dom i første instans. Dommen blev efterfølgende anket til Vestre Landsret af Finnair Oyj med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Sagen blev behandlet som en småsag efter retsplejelovens kapitel 39, og ankesagen blev afgjort skriftligt.

Parternes Påstande

Appellanten, Finnair Oyj, fastholdt sin påstand fra byretten om frifindelse. De indstævnte, Flyhjælp ApS (Part 1 og Part 2), påstod dommen stadfæstet.

Sagens Kerne

Den centrale problemstilling i sagen var, om en teknisk fejl i flyets brændstofsystem, som havde forårsaget forsinkelsen den 11. juli 2016, kunne kvalificeres som en "usædvanlig omstændighed" i henhold til EU-forordning nr. 261/2004, artikel 5, stk. 3. Denne bestemmelse fritager flyselskaber for kompensation, hvis aflysningen eller forsinkelsen skyldes omstændigheder, der ikke kunne have været undgået, selvom alle rimelige forholdsregler var truffet.

Det blev under sagen lagt til grund, at Finnair var bekendt med den pågældende fejl i brændstofsystemet, og at fejlen havde forekommet flere gange over en periode på flere måneder forud for den konkrete forsinkelse.

Landsrettens Afgørelse og Begrundelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvilket indebar, at Finnair Oyj blev fundet ansvarlig for den forsinkede flyafgang. Afgørelsen byggede på en vurdering af, hvorvidt forsinkelsen skyldtes "usædvanlige omstændigheder" som defineret i EU-forordning nr. 261/2004, artikel 5, stk. 3.

Vurdering af Usædvanlige Omstændigheder

Landsretten lagde til grund, at Finnair var bekendt med den tekniske fejl i flyets brændstofsystem, som forårsagede forsinkelsen. Det blev fremhævet, at fejlen havde optrådt flere gange over en periode på flere måneder forud for den konkrete episode den 11. juli 2016. På baggrund heraf fandt retten, at der ikke forelå sådanne usædvanlige omstændigheder, der kunne fritage Finnair for ansvar.

Retten henviste til EU-Domstolens praksis (C-549/07) og Højesterets dom (Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 2377), som fastslår, at tekniske fejl som hovedregel ikke udgør "usædvanlige omstændigheder", medmindre de er resultatet af begivenheder uden for luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse og kontrol, eller skyldes skjulte fabrikationsmangler. Da fejlen var kendt og gentagende, faldt den ikke ind under undtagelsen.

Manglende Dokumentation for Forholdsregler

Landsretten bemærkede desuden, at Finnair ikke havde godtgjort, at selskabet havde truffet alle rimelige forholdsregler for at undgå forsinkelsen, hvilket også er et krav for at undgå ansvar i henhold til EU-forordning nr. 261/2004, artikel 5, stk. 3.

Sagsomkostninger

Finnair Oyj blev pålagt at betale 2.500 kr. i sagsomkostninger til Flyhjælp ApS (Part 1 og Part 2) for ankesagen. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand og er fastsat under hensyntagen til, at sagen blev behandlet som en småsag efter retsplejelovens kapitel 39 og afgjort skriftligt. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.