Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet præciserer i denne orientering kravene til kommunernes sagsbehandling, når der træffes afgørelser om dispensationer fra lokalplaner og landzonetilladelser. En central problemstilling er kommunernes tendens til at "sætte skøn under regel", hvilket sker, hvis interne retningslinjer eller ønsket om at undgå præcedens træder i stedet for en individuel vurdering.
Når en kommune behandler en ansøgning om dispensation, skal der foretages en konkret og individuel vurdering. Selvom en kommune lovligt kan have en restriktiv praksis, må den ikke fastsætte regler, der udelukker et skøn. Kommunen skal i hver enkelt sag overveje, om der foreligger særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af den normale praksis.
En skriftlig afgørelse, der ikke giver parten fuldt ud medhold, skal indeholde en begrundelse jf. Forvaltningslovens § 22. Kravene til denne begrundelse er specificeret i Forvaltningslovens § 24:
"En begrundelse skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende resultat."
Ved afgørelser om landzonetilladelser skal kommunen præcisere, om der er tale om en tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 eller en vurdering af undtagelser i Planlovens § 36. Da Planklagenævnet har fuld prøvelsesret i disse sager, kan nævnet i visse tilfælde selv færdigbehandle en sag trods mangelfuld begrundelse, hvis det er åbenbart, at en tilladelse ikke kan gives af landskabelige hensyn.
Planklagenævnet har gennem en række afgørelser fastslået, at manglende overholdelse af begrundelsespligten og kravet om konkret skøn ofte fører til ugyldighed og hjemvisning af sagen til fornyet behandling.
Nævnet understreger, at hensynet til at undgå præcedens er et sagligt hensyn, men det kan ikke stå alene. Afgørelsen skal forklare, hvilken form for præcedens der frygtes, og hvorfor det konkrete projekt adskiller sig negativt fra det ønskede plangrundlag. Hvis en kommune først fremfører de bærende hensyn under klagesagsbehandlingen, betragtes det ofte som uantagelig "efterrationalisering", hvilket medfører hjemvisning.
| Sag (Journalnr.) | Emne | Udfald | Primær årsag til ugyldighed |
|---|---|---|---|
| 18/09269 | Tagudformning | Ugyldig | Manglende konkret vurdering; kun henvist til præcedens. |
| NMK-33-04318 | Udstykning | Ugyldig | Manglende retsgrundlag og mangelfuld skønsudøvelse. |
| NMK-31-02245 | Redskabsskur | Ugyldig | Manglende angivelse af landzonehensyn jf. Planlovens § 35. |
| 18/06170 | Fortætning | Ugyldig | Manglende henvisning til Planlovens § 19. |
| 19/05473 | Idrætshal | Gyldig | Grundig redegørelse for terræn- og nabogener. |
Nævnet konkluderer, at en korrekt begrundelse sikrer retssikkerheden ved at give borgeren mulighed for at vurdere klagegrundlaget og ved at tvinge myndigheden til at sikre et sagligt grundlag før afgørelsen træffes.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på en ansøgning om dispensation til opførelse af et enfamiliehus i to etager på ejendommen A 2, 5600 Faaborg. Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 19, A 1.
Byplanvedtægtens § 5.1 fastsætter, at bygninger kun må opføres med én etage med udnyttet tagetage. Ansøgningen om et hus i to fulde etager var derfor i strid med denne bestemmelse.
Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte afslag den 23. marts 2020. Kommunen begrundede afslaget med, at et hus i to fulde etager ville have en betydelig indvirkning på omgivelserne, skille sig væsentligt ud fra den eksisterende bebyggelse og medføre indbliksgener ud over det forventelige og acceptable for området. Kommunen henviste til byplanvedtægtens § 5.1.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Ejeren af ejendommen klagede den 11. april 2020 til Planklagenævnet. Klageren anførte navnlig, at kommunens begrundelse var vag, og at ansøgningen ikke var blevet ordentligt behandlet. Klageren mente, at afslaget udelukkende skyldtes, at bygningen blev betegnet som "2 plan" i stedet for "1,5 plan", selvom alle øvrige mål inden for byplanvedtægten blev overholdt. Klageren var uforstående over for, at et to-etagers hus skulle medføre større indbliksgener end et 1,5-etagers hus, som kunne være højere og have store kviste. Desuden fremhævede klageren, at området A 1 allerede indeholder mange forskellige hustyper, hvilket ville gøre, at det ansøgte hus ville passe ind snarere end at skille sig ud.
Kommunen fastholdt, at et hus i to fulde plan er i strid med byplanvedtægten og ville medføre uacceptable indbliksgener for naboerne, da vinduer på en 1. sal generelt giver mere indblik end tagvinduer. Kommunen gjorde gældende, at området primært er bebygget med huse i 1 og 1,5 etage, selvom skrånende terræn kan give indtryk af to etager ved fritlagte kældre.

Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus...
Læs mere
Sagen omhandler Næstved Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et opført skur på ejendommen A 1 i Næstved....
Læs mere