Opsigelse ved væsentlig stillingsændring under barsel var ikke kønslig forskelsbehandling

Indklagede argumenterede for, at virksomheden befandt sig i en alvorlig økonomisk krise med negativ egenkapital, hvilket nødvendiggjorde akutte besparelser. De anførte, at ændringerne var baseret på objektive kriterier såsom kvalifikationer, anciennitet og behovet for kørende sælgere, hvor kun én medarbejder (medarbejder 6) fortsat havde behov for bil til landsdækkende kundebesøg.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at opsigelsen ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnets vurdering

Nævnet tog indledningsvist stilling til et spørgsmål om passivitet, da der var gået tid fra opsigelsen til sagens indbringelse. Nævnet fandt dog ikke, at klageren havde udvist passivitet, da hun løbende havde fastholdt sit krav over for virksomheden.

Vedrørende selve opsigelsen lagde nævnet følgende til grund:

• Varslingen af de væsentlige vilkårsændringer var juridisk at sidestille med en opsigelse.
• Da klageren var på barsel, fandt den omvendte bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 anvendelse.
• Virksomheden dokumenterede et reelt behov for økonomiske nedskæringer grundet underskud.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet vurderede, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at ændringerne ikke var begrundet i klagerens barsel. Begrundelsen var:

• Beslutningen om at målrette besparelserne mod sælgergruppen lå inden for ledelsesretten.
• Fire ud af fem medarbejdere i sælgergruppen fik varslet lønnedgang.
• Forskellene i de varslede vilkår (herunder lønniveau og bibeholdelse af fri bil) kunne forklares ved saglige årsager som forskellig anciennitet, erfaring og specifikke arbejdsfunktioner.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold i, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Herudover rejste klageren et spørgsmål om manglende lønregulering og lønsamtaler. Hun påpegede, at hun ikke var blevet indkaldt til lønsamtaler under sin barsel, og at hendes løn ikke var steget i en periode på fire år. Hun mente, at dette var udtryk for forskelsbehandling som følge af hendes orlov.

Arbejdsgiveren argumenterede for, at forflyttelsen skete i henhold til den indgåede kontrakt, og at man havde forsøgt at imødekomme klageren ved også at tilbyde hende andre placeringer, da hun udtrykte utilfredshed med Butik B. Vedrørende lønnen anførte virksomheden, at der var tale om en generel løntilbageholdenhed i hele branchen, og at lønvurderinger blev foretaget internt af ledelsen for alle chefer, uanset om de var på barsel eller ej.