Afvisning af klage over kønsdiskrimination ved ophør af samarbejdsaftale for selvstændig fysioterapeut på barsel

Sagen omhandler en tvist mellem en selvstændig fysioterapeut og en fysioterapiklinik vedrørende ophøret af en indlejekontrakt om praksisret. Klageren havde siden 2008 haft en kontrakt med klinikken, der gav hende ret til at praktisere som fysioterapeut i klinikkens lokaler. Begge parter var betragtet som selvstændige erhvervsdrivende, og klinikken havde ingen ledelses- eller instruktionsbeføjelse over for klageren.

Opsigelse og barselsforløb

I juni 2012 valgte klinikken at opsige kontrakterne med samtlige tilknyttede fysioterapeuter. Begrundelsen var økonomisk usikkerhed og varslede begrænsninger (limiteringer) fra regionens side vedrørende omsætningsrammer. Opsigelsen af klagerens kontrakt fandt sted præcis samme dag, som hun fødte sit barn og påbegyndte sin barselsorlov.

Forløbet omkring de nye kontrakter

I efteråret 2012 indledte klinikken en proces for at udvælge de fysioterapeuter, der skulle tilbydes nye kontrakter under de ændrede økonomiske rammer. Klageren blev via en kollega bekendt med et informationsmøde på klinikken, men blev bedt om ikke at deltage. I stedet blev hun indkaldt til en individuel samtale ugen før de andre kolleger, hvor hun fik besked om, at hun ikke ville blive tilbudt en ny kontrakt.

Parternes påstande og argumenter

Klageren mente, at forløbet var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn og barsel. Hun anførte blandt andet:

• At hun var et "let offer", fordi hun under sin barsel ikke genererede indtjening.
• At hun bevidst blev holdt uden for informationsmøder.
• At klinikken efterfølgende ansatte nye fysioterapeuter udefra i stedet for at genansætte hende.

Klinikken afviste påstandene og gjorde gældende, at beslutningen byggede på en faglig og personlig vurdering af, hvem der passede bedst til klinikkens nye profil. De påpegede, at en mandlig fysioterapeut ligeledes blev valgt fra, og at klagerens barsel ingen betydning havde for beslutningen.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling i strid med Ligestillingsloven.

Afvisning af status som lønmodtager

Nævnet vurderede indledningsvist, om sagen skulle behandles efter Ligebehandlingsloven § 9. Da klageren fungerede som selvstændig erhvervsdrivende med egen økonomisk risiko og uden instruktionsbeføjelser fra klinikken, slog nævnet fast, at hun ikke var lønmodtager. Sagen blev derfor i stedet behandlet efter Ligestillingsloven, som dækker levering af tjenesteydelser til offentligheden.