Afvisning af sag om påstået forskelsbehandling af folketingskandidat på grund af køn og religion

Sagens kerne drejer sig om, hvorvidt de danske regler om ligebehandling finder anvendelse på politiske kandidaturer, samt om de faktiske hændelser kan dokumenteres.

Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Afgørelsen hviler på to centrale juridiske vurderinger: nævnets kompetence og behovet for mundtlig bevisførelse.

Nævnets kompetence og lovgrundlag

Nævnet vurderede først, om politiske kandidaturer overhovedet er omfattet af Ligebehandlingsloven § 5 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3.

Et flertal på fire medlemmer fandt, under henvisning til EU-Domstolens praksis (sag C-587/20), at stillinger af politisk karakter er omfattet af direktivbeskyttelsen mod forskelsbehandling. Flertallet lagde vægt på, at et politisk parti må anses som en enhed, der træffer afgørelse om adgang til erhvervsmæssig beskæftigelse. Et mindretal mente derimod, at processen omkring politisk opstilling falder uden for lovens anvendelsesområde.

Begrundelse for afvisning

Selvom flertallet anerkendte nævnets kompetence til at behandle sagen, endte nævnet med at afvise den på grund af sagens bevisforhold:

• Modstridende forklaringer: Parterne har afgivet fundamentalt forskellige forklaringer på forløbet.
• Manglende dokumentation: Der foreligger ikke skriftlige beviser eller anden dokumentation, der kan understøtte klagers eller indklagedes påstande.
• Krav om mundtlighed: Da en afgørelse kræver en vurdering af parternes troværdighed gennem mundtlige vidneforklaringer, kan nævnet ikke træffe afgørelse.

Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1, hvorefter nævnet kan afvise klager, der ikke er egnet til skriftlig behandling.

Klageren mente, at eventen reproducerede kønsundertrykkende strukturer, hvilket havde en negativ påvirkning på hendes motivation og evne til at søge arbejde.

Jobcenterets redegørelse

Indklagede beklagede klagerens oplevelse, men afviste, at der var tale om forskelsbehandling. De anførte, at fire medarbejdere med forskellig baggrund var til stede under hele oplægget, og ingen af disse fandt indholdet anstødeligt eller diskriminerende. Jobcenteret forklarede, at:

• Oplægsholderens brug af kønsopdelte referencer var ment som personlige eksempler til at levendegøre pointer om social marginalisering og selvrealisering.
• Referencen til en Ferrari blev brugt til at illustrere, at materiel rigdom ikke er det samme som livsglæde.
• Arrangementet var en del af en innovationsstrategi, der skulle udfordre borgernes tankegang og give dem nye perspektiver.