Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en klager med færøsk ophav, som mener sig udsat for diskrimination af en kommunes jobcenter gennem en periode på over ti år. Klageren har rettet henvendelse til nævnet med en påstand om, at hans etniske baggrund har været årsag til en usaglig behandling i det sociale system.
Klageren har været tilknyttet kommunens jobcenter i årene fra 2008 til 2019. Han anfører, at han i denne periode uretmæssigt fik frataget revalidering, som endnu ikke var opbrugt. Ifølge klageren blev han efterfølgende fastholdt i kontanthjælpssystemet mod sin vilje i mere end et årti, hvilket han betragter som en form for tvangsflytning på et utilstrækkeligt eksistensgrundlag.
Sagen har været genstand for administrativ behandling af flere omgange:
| Tidspunkt | Sagsbehandling | Udfald af tidligere behandling |
|---|---|---|
| Marts 2021 | Indgivelse af første klage | Sagen blev oprettet under journalnr. 21-13881 |
| Februar 2022 | Første afgørelse | Afvist med henvisning til retsfortabende passivitet |
| September 2022 | Genoptagelse (22-18971) |
| Realitetsbehandling hvor der ikke blev fundet bevis for forskelsbehandling |
Klageren har i sin nyeste henvendelse fremsat krav om en undskyldning fra kommunen samt en økonomisk godtgørelse på 2.530 millioner kr. Han gør gældende, at kommunen bevidst har modarbejdet ham på grund af hans færøske herkomst. Det centrale juridiske spørgsmål er, om der i forbindelse med behandlingen af klagen er sket overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen, da sagen allerede er endeligt afgjort administrativt.
Nævnet konstaterer, at den nuværende klage vedrører nøjagtig de samme forhold, parter og tidsperioder, som nævnet tog stilling til i sin afgørelse af 15. september 2022. Da nævnet på det tidspunkt vurderede, at der ikke forelå faktiske omstændigheder, som tydede på forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, er der ikke grundlag for en ny behandling.
Beslutningen er truffet ud fra følgende kriterier:
Nævnet henviser klageren til, at en eventuel fornyet prøvelse af sagens faktiske og retlige forhold må ske ved domstolene, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.

Sagen omhandler en kvinde født i Brasilien, som har boet i Danmark siden 1996. Hun er gift med en dansk mand og har to børn i landet. Efter en bilulykke i 2002 fik hun stillet diagnosen generaliseret myofascielt smertesyndrom, hvilket medførte, at hun måtte lukke sin frisørsalon. Hun har efterfølgende søgt om førtidspension, en sag der har været under behandling hos kommunen over en længere årrække.
Klager har i flere perioder mellem 2008 og 2012 været udrejst af Danmark, primært til Brasilien. Som følge af disse udrejser blev hun tre gange slettet i CPR-registeret. Klager anfører, at hun under sagsbehandlingen fik oplyst, at hun aldrig ville kunne få førtidspension, fordi hendes ophold i Brasilien blev modregnet i hendes optjeningstid. Hun føler desuden, at sletningen af hendes adresse i CPR-registeret skete for at skade hendes pensionssag.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Integration - en udfordring for kommunerne.
I løbet af sagsbehandlingen har der været uenighed om klagers medvirken til arbejdsevneafklaring:
Klager mener, at kommunens ageren udgør chikane og forskelsbehandling baseret på hendes etniske oprindelse. Hun påpeger, at lægelige vurderinger entydigt viser, at hun ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Indklagede kommune afviser påstandene om diskrimination og anfører, at de tidsmæssige forsinkelser i sagen skyldes klagers hyppige udrejser samt hendes manglende villighed til at deltage i de nødvendige afklaringstilbud, som er en forudsætning for at kunne træffe afgørelse om førtidspension.

Sagen omhandler en mandlig jøde af tunesisk oprindelse og fransk statsborger, der er uddannet lærer og har en magistergr...
Læs mere
Sagen omhandler en mandlig klager, der er dansk statsborger, men som oplevede at få afslag på kontanthjælp og starthjælp...
Læs mereLov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022