Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
En omboende har klaget over Solrød Kommunes beslutning om at give en anlægsbevilling til genoptagelse af et kystbeskyttelsesprojekt ved Solrød Strand. Klagen omhandler også kommunens beslutning om projektets linjeføring for et planlagt dige.
Klager anførte, at Solrød Kommune havde truffet beslutning om at gennemføre projektet uden at foretage en vurdering af projektets påvirkning på Natura 2000-område N147, hvilket ifølge klager er i strid med Habitatdirektivet. Klager mente, at beslutningen om projektets linjeføring skulle betragtes som en afgørelse omfattet af Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Solrød Kommune traf den 19. juni 2024 beslutning om en anlægsbevilling til at genoptage kystbeskyttelsesprojektet. Beslutningen indebar, at en tidligere beslutning fra 2019 om at anlægge et landdige som en kombination af jorddiger og højvandsmure skulle følges. Kommunen oplyste efterfølgende til klager, at der på daværende tidspunkt kun var truffet beslutning om linjeføring og sikringshøjde for projektet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen, da de påklagede beslutninger ikke udgør afgørelser, der kan påklages til nævnet.
Nævnet kan kun behandle klager over administrative afgørelser, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. En afgørelse er en beslutning, der fastsætter, hvad der er eller skal være gældende ret i en konkret sag. Procesledende beslutninger, der forbereder en endelig afgørelse, falder uden for dette begreb.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at Solrød Kommunes beslutninger om anlægsbevilling og projektets linjeføring er procesledende skridt og ikke en endelig tilladelse til kystbeskyttelse efter Kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Da der ikke er truffet en endelig afgørelse om selve kystbeskyttelsesforanstaltningen, er der heller ikke truffet en afgørelse efter Kysthabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, som implementerer Habitatdirektivet.
Da der ikke foreligger en påklagelig afgørelse, afviser Miljø- og Fødevareklagenævnet at behandle klagen. Nævnet bemærker, at eventuel klage over kommunens generelle sagsbehandling kan rettes til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunerne. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.



Sagen omhandler Kystdirektoratets dispensation til etablering af et madpakkehus, to shelters og en stormflodssøjle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene matr. nr. F og F Allerup By, Sneum i Esbjerg Kommune. De ansøgte faciliteter er placeret ved Sneum Sluse, et område der er udpeget som værdifuldt landskab, en del af Natura 2000-område nr. 89 (Habitatområde nr. 78, Fuglebeskyttelsesområde nr. 51 og 57, og Ramsarområde nr. 27 Vadehavet), Nationalpark Vadehavet og UNESCOs verdensarvsliste. Området er desuden omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjen, og diget er et fortidsminde.
Kystdirektoratet meddelte dispensation den 1. august 2019, idet de vurderede, at faciliteterne var beskedne i størrelse og placeret landværts diget i tilknytning til eksisterende parkeringsplads og toiletbygning samt bag eksisterende bebyggelse. Direktoratet mente, at anlæggene ikke ville påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, og at stormflodssøjlen udgjorde et særligt tilfælde uden risiko for præcedens. Kystdirektoratet vurderede også, at det ansøgte ikke væsentligt ville påvirke Natura 2000-området eller beskadige leve- eller voksesteder for arter omfattet af .
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. august 2019 med flere anbringender:
Kystdirektoratet fastholdt i deres bemærkninger, at anlæggene var placeret hensigtsmæssigt nær eksisterende anlæg og neden for diget, hvilket minimerede landskabelig påvirkning. De henviste til bemærkninger til ændringen af Naturbeskyttelsesloven § 15 i 2017, som angiver, at der normalt dispenseres til faciliteter til støtte for friluftslivet. Direktoratet mente desuden, at afgørelsen indeholdt en vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området og bilag IV-arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Kystdirektoratet om yderligere uddybning af deres vurdering af effekten på Natura 2000-området og bilag IV-arter, hvilket Kystdirektoratet efterfølgende gav en mere detaljeret redegørelse for, med vægt på anlæggenes beskedne størrelse og placering ved eksisterende faciliteter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse omhandlede et kystbeskyttelsesprojekt i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg, hvor Ro...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afgørelse om fortsat drift og udvidelse af et t...
Læs mereLovforslag om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug