Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Tiltalte var tiltalt for overtrædelse af hvidvaskparagraffen, Straffeloven § 290 a, stk. 1, til dels jf. forsøg Straffeloven § 21. Anklagen vedrørte modtagelsen af 50.000 kr. på tiltaltes bankkonto den 28. maj 2020, som var udbytte fra en strafbar handling. Kort tid efter overførte tiltalte 46.000 kr. af beløbet videre til fire forskellige bankkonti tilhørende ukendte personer.
Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede, at han handlede efter opfordring fra sin søster, som hævdede, at hun skulle bruge pengene kontant til køb af en bil i Aarhus. Han havde oprindeligt indvilliget i at modtage 15.000 kr. og hæve dem, men accepterede kort efter at modtage yderligere 50.000 kr. Han stolede på sin søster og godkendte blot overførslerne til de fire konti via sin netbank ved at "swipe", efter søsteren havde opsat dem.
Tiltalte fastholdt, at han ikke lagde mærke til, at pengene kom fra Forurettede. Han fortrød sin handling, da han blev kontaktet af banken, og forsøgte at stoppe overførslerne. Han valgte desuden at føre de resterende 4.000 kr. tilbage med egne midler, hvorved han led et personligt tab.
I Landsretten forklarede søsteren (Vidne1), at hun blev truet af en mand (Person5), og at hun derfor brugte tiltaltes konto til at modtage pengene for at redde sig selv og sine børn. Hun kunne dog ikke huske detaljerne om, hvorvidt hun selv eller Person5 fik adgang til tiltaltes netbank for at gennemføre de fire videreoverførsler. Tiltalte var tidligere straffet for berigelseskriminalitet, og gerningen var begået, mens han afsonede en tidligere dom med fodlænke.
Vestre Landsret stadfæstede Retten i Hjørrings dom, hvori tiltalte blev fundet skyldig i hvidvask og idømt fængsel i 60 dage.
Landsretten lagde til grund, at de 50.000 kr., der blev overført til tiltaltes konto, hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse. Retten tiltrådte Byrettens vurdering af, at tiltalte, uanset søsterens opfordring, senest da han videreførte beløb til fire forskellige konti, måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at pengene stammede fra kriminalitet. Retten fandt, at Vidne1’s forklaring ikke kunne føre til et andet resultat.
Retten lagde vægt på følgende omstændigheder:
Straffen blev fastholdt som ubetinget fængsel i 60 dage, jf. jf. (gentagelsesvirkning). Landsretten lagde vægt på forholdets karakter og tiltaltes tidligere straffe, herunder det forhold, at gerningen var begået under afsoning, hvilket udelukkede muligheden for en betinget straf.

Hvidvasksekretariatet modtog over 29.000 underretninger i slutningen af 2022, hvilket markerer en betydelig vækst i indberetninger om økonomisk kriminalitet.



T1, ejer og direktør for vekselbureauet ApS (senere T2), blev af anklagemyndigheden tiltalt for hæleri af særlig grov beskaffenhed i to hovedforhold, som Landsretten senere henførte under bestemmelsen om hvidvask, Straffeloven § 290 a.
Det første forhold omhandlede en veksling foretaget den 21. januar 2014, hvor 3 millioner svenske kroner (svarende til 348.000 EUR eller ca. 2,6 millioner DKK) blev vekslet for V1, en person dømt for narkotikakriminalitet. Vekselingen tog halvanden time og fandt sted i et baglokale.
Det andet forhold dækkede perioden fra 1. februar 2014 til 31. december 2015 og vedrørte systematisk forsøg på at skjule oprindelsen af et samlet beløb på 7.327.712 EUR (ca. 54,6 millioner DKK). Dette fænomen, kendt som , indebar, at store kontantbeløb bevidst blev opdelt i talrige mindre transaktioner på 1.000 EUR eller derunder for at undgå de lovpligtige kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvasklovgivningen.
Hvidvasksekretariatets kvartalsrapport afslører fald i underretninger, men store beslaglæggelser og nye trusler mod unge rejsende.
Finanstilsynet var den 5. november 2025 på inspektion i Skjold Burne Vine v/ Jamshed Saleem. Inspektionen omfattede en undersøgelse af virksomhedens kundekendskab og -overvågning med særlig fokus på transaktioner til højrisikotredjelande.
Bevismaterialet viste et yderst usandsynligt transaktionsmønster, hvor en stor andel af salget lå præcist på eller lige under grænsen på 1.000 EUR. Desuden købte vekselbureauet massivt ind af store eurosedler (først 500 EUR, derefter 200 EUR) fra Nordea, hvilket blev anset for at understøtte den kriminelle praksis.
T1 påstod frifindelse, subsidiært formildelse, og hævdede, at han primært var en investor, der ofte var fraværende, og at han havde ringe kendskab til den daglige drift og handelssystemet. Han forklarede også, at de store kontantbeholdninger, der blev fundet ved ransagning, delvist var deponerede penge fra hans vennekreds.
Forsvareren gjorde gældende, at anklagen skulle henføres under Straffeloven § 290 a og ikke hæleribestemmelsen. Der blev fremlagt en revisionsberetning fra EY, som kritiserede SØIK’s beregningsmetode for smurfing-beløbet. Ifølge EY var SØIK’s opgørelse (54,6 mio. DKK) fejlagtig på grund af periodiseringsfejl og burde reelt være betydeligt lavere (ca. 14 mio. DKK).

Denne sag omhandler tiltaler mod fem personer (Tiltalte 1-5) for omfattende bedrageri af særligt grov beskaffenhed og sk...
Læs mereLovforslaget udgør en omfattende modernisering og reform af retsplejen i Grønland. Det har til formål at styrke retssikk...
Læs mere
Sag om groft bedrageri af særlig grov beskaffenhed