Midlertidig rettighedsfrakendelse for dyrevelfærdskrænkelser begrænses til egen besætning

Den sigtede var mistænkt for og tidligere dømt for uforsvarlig behandling af dyr i sin besætning af kvæg og får. Anklagemyndigheden anmodede Retten i Holbæk om midlertidig udelukkelse fra at beskæftige sig personligt med dyr, indtil straffesagen var endeligt afgjort, med henvisning til Dyrevelfærdsloven § 60, stk. 7. Man mente, at der var en nærliggende fare for, at sigtede ville fortsætte den uforsvarlige behandling af dyrene i besætningen.

Anklagemyndighedens og Sigtedes Positioner

Anklagemyndigheden understregede, at sigtede allerede var dømt to gange i 2021 for overtrædelser af Dyrevelfærdsloven § 58, stk. 1 og nu stod over for tre nye sigtelser vedrørende sin besætning. Man argumenterede for, at den vedvarende dårlige tilstand i besætningen siden 2020 viste manglende vilje til at rette op på forholdene.

Sigtede protesterede og forklarede, at han havde reduceret besætningen og forbedret foderstand. Han erkendte, at nogle dyr fortsat var for magre. Han argumenterede stærkt imod den midlertidige frakendelse, da han også arbejdede fuldtid som medhjælper med pasning af en kvægbesætning på en anden gård, og en total udelukkelse ville betyde, at han mistede sit væsentligste erhverv. Forsvaret fremhævede, at indgrebet var uproportionalt og for indgribende, da der ikke var akut behov for så voldsomt et indgreb forud for straffesagens behandling.

Landsrettens Afgørelse

Retten i Holbæk havde den 16. marts 2022 fundet, at betingelserne for midlertidig udelukkelse var opfyldt, og udelukkede Sigtede fra personligt at beskæftige sig med kvæg og får, dog uden at undtage hans ansættelsesforhold som medhjælper. Sigtede kærede denne afgørelse til Østre Landsret.

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at der var en rimelig begrundet mistanke om flere strafbare forhold, der er omfattet af Dyrevelfærdsloven § 60, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, og at der forelå en nærliggende fare for gentagelse under sagens behandling. Landsretten fastslog, at de tidligere domme og sigtelser udelukkende vedrørte Sigtedes egen besætning.

Landsretten fandt, at hensynet til proportionalitet i forbindelse med en midlertidig rettighedsfrakendelse betød, at forbuddet kunne begrænses. Da der ikke forelå oplysninger om uforsvarlig behandling i Sigtedes ansættelse som medhjælper på en anden gård, var der ikke nærliggende risiko for, at han ville behandle dyrene uforsvarligt i dette regi.

Landsretten ændrede derfor byrettens kendelse, så den midlertidige udelukkelse blev begrænset: