Dyrevelfærdsloven § 58

Dyreværnslovens straffebestemmelser findes i lovens kapitel 8 om straf, gebyr m.v. Dyreværnslovens § 28 fastsætter bl.a. strafferammerne for uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr og mishandling af dyr, samt for overtrædelse af en række bestemmelser i dyreværnsloven og i administrative forskrifter udstedt i medfør af loven. Der henvises til afsnit 2.20.1. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af lovforslagets § 58, stk. 1, at den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Det følger endvidere af forslagets § 58, stk. 2, at har det i stk. 1 nævnte forhold haft karakter af grovere uforsvarlig behandling af dyr, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år.

Derudover følger det af lovforslagets § 58, stk. 3, at har det i stk. 2, jf. stk. 1, nævnte forhold haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 2 år.

De omtalte bestemmelser viderefører uændret bestemmelserne i dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, og sanktionsniveauet for overtrædelse af disse regler forudsættes fastholdt, jf. nedenstående.

For så vidt der ikke findes grundlag for fængselsstraf, gælder nedenstående strafpositioner som udgangspunkt for strafudmålingen. Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, beror på domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende omstændigheder.

Fremover vil nedenstående fortsat være udgangsstrafpositioner ved overtrædelser uden for erhvervsforhold (privates hold af dyr):

Overtrædelse	1. gang	2. gang
Uforsvarlig behandling af dyr	2.000 kr.	6.000 kr.
Grovere uforsvarlig behandling af dyr	10.000 kr.	15.000 kr.

Fremover vil nedenstående fortsat være udgangsstrafpositioner ved overtrædelser i erhvervsforhold, jf. § 58, stk. 12:

Overtrædelse	1. gang	2. gang
Ikke uforsvarlig behandling af dyr (væsentlig ulempe)	3.000 kr.	4.500 kr.
Uforsvarlig behandling af dyr	5.000 kr.	15.000 kr.
Grovere uforsvarlig behandling af dyr	20.000 kr.	30.000 kr.

Spørgsmålet om, hvilken bøde, der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, beror på domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende omstændigheder. Det betyder, at der kan være grundlag for at udmåle bøder, der er højere og efter omstændighederne væsentligt højere end dem, der følger af de nævnte udgangspunkter. Det kan for eksempel være i sager, hvor det konkret kan lægges til grund, at der er opnået eller tilsigtet en økonomisk vinding. Omvendt kan der også konkret være grundlag for at udmåle lavere bøder end de anførte, for eksempel hvis forholdet i den konkrete sag har mindre strafværdighed eller den pågældendes personlige forhold taler for det. De domme, hvor bødestørrelserne adskiller sig fra de vejledende bødestørrelser, er for så vidt angår lavere bødestørrelser primært konkret begrundede i særlige tidsmæssige eller personlige forhold, f.eks. psykiske problemer, og for så vidt angår højere bødestørrelser, er der ofte tale om domme, der vedrører mange forhold på flere områder, der er til bedømmelse samtidig.

I sager, hvor der alene er tale om brud på helt formelle regler, f.eks. krav om optegnelser, og hvor dyr ikke konkret har været udsat for væsentlig ulempe m.v., gælder de anførte minimumsbøder ikke. I disse tilfælde kan også mindre bøder således efter omstændighederne anses for passende.

For at modvirke, at personer som led i deres erhverv konsekvent overtræder dyrevelfærdslovgivningen vil der i sager, hvor der er tale om erhvervsforhold, kunne være grundlag for absolut kumulation, dvs. sammenlægning af de bøder, der isoleret set er forskyldt i de enkelte tilfælde. Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, i hvilket omfang dette udmålingsprincip om absolut kumulation bør anvendes.

For så vidt angår fængselsstraf fremgår det af forarbejderne til lov nr. 645 af 8. juni 2016 om ændring af dyreværnsloven, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L137 som fremsat, at dyreværnsloven ikke skelner mellem dyrearter. Derfor forudsættes det, at der ved strafudmålingen ikke bliver lagt afgørende vægt på, hvilken dyreart sagen vedrører. Strafudmålingen foretages ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I vurderingen vil der bl.a. skulle lægges vægt på overtrædelsens alvor, overtrædelsens omfang, overtrædelsens art, om overtrædelsen er sket med fortsæt eller har systematisk karakter og eventuelle andre omstændigheder (jf. straffelovens almindelige del).

Ved tvivl om, hvorvidt et konkret forhold skal karakteriseres som uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling af dyr forudsættes som hidtil indhentet en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd, efter bekendtgørelse nr. 1712 af 15. december 2015 om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for det Veterinære Sundhedsråd.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.1.1.

I sager om transport af dyr gælder således skærpede bødeudgangspunkter for transportører (vognmanden/transportvirksomheden) og leverandørerne (landmanden). De anførte bødestørrelser tjener som et udgangspunkt for retsanvendelsen i sager om transport af dyr og bygger bl.a. på, at overtrædelse af reglerne på dette område ofte generelt vil være egnet til at skaffe den pågældende transportør m.v. en økonomisk vinding. Der kan således være et særligt økonomisk incitament til at overtræde lovgivningen. De nævnte strafpositioner forudsætter ikke, at der i den konkrete sag er opnået eller tilsigtet en sådan vinding. I sager om transport af dyr gælder det, at flere ansvarssubjekter kan straffes samtidig, dvs. både leverandør og transportør kan sanktioneres for samme overtrædelse efter en konkret vurdering af det strafferetlige ansvar.

Som led i politisk aftale af 18. december 2018 om styrket kontrol af dyretransporter mellem daværende regering (VLAK) og Dansk Folkeparti er Fødevarestyrelsens sanktioneringspraksis i sager om transportegnethed blevet præciseret, således at styrelsen i forbindelse med styrkelsen af kontrollen med dyretransporter primært sanktionerer landmand og transportvirksomhed. Det vil betyde, at Fødevarestyrelsen i højere grad vil udnytte mulighederne for at sanktionere med påbud og forbud, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt. Dette indebærer, at styrelsen ved kontrollen på samlesteder eller i besætninger og ved AM-kontrollen på slagterier i bl.a. sager om transportegnethed vil sanktionere landmand og transportvirksomhed med indskærpelse, påbud eller forbud med en fremadrettet forbedring af regelefterlevelsen som formål.

I forbindelse med overtrædelser af reglerne om transport, herunder om dyrs transportegnethed, vil der som hidtil skulle foretages en konkret vurdering af overtrædelsen, herunder om der skal ske politianmeldelse.

Det er uændret anklagemyndigheden, der – på baggrund af politiets efterforskning – afgør, om der skal rejses tiltale, og hvilke aktører der i givet fald skal rejses tiltale mod.

Fremover vil nedenstående fortsat være udgangsstrafpositioner i sager om transport af dyr (overtrædelser begået af landmænd og transportører):

Overtrædelse	1. gang	2. gang
Ikke uforsvarlig behandling af dyr	7.000 kr.	12.000 kr.
Uforsvarlig behandling af dyr	13.000 kr.	18.000 kr.
Grovere uforsvarlig behandling af dyr	25.000 kr.	40.000 kr.

Spørgsmålet om, hvilken bøde, der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, beror på domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende omstændigheder. Det betyder, at der kan være grundlag for at udmåle bøder, der er højere og efter omstændighederne væsentligt højere end dem, der følger af de nævnte udgangspunkter. Det kan for eksempel være i sager, hvor det konkret kan lægges til grund, at der er opnået eller tilsigtet en økonomisk vinding. Omvendt kan der også konkret være grundlag for at udmåle lavere bøder end de anførte, for eksempel hvis forholdet i den konkrete sag har mindre strafværdighed eller den pågældendes personlige forhold taler for det. De domme, hvor bødestørrelserne adskiller sig fra de vejledende bødestørrelser, er for så vidt angår lavere bødestørrelser primært konkret begrundede i særlige tidsmæssige eller personlige forhold, f.eks. psykiske problemer, og for så vidt angår højere bødestørrelser, er der ofte tale om domme, der vedrører mange forhold på flere områder, der er til bedømmelse samtidig.

I sager, hvor der alene er tale om brud på helt formelle regler, og hvor dyr ikke konkret har været udsat for væsentlig ulempe m.v., gælder de anførte bødestørrelser/udgangspunkter ikke. I disse tilfælde kan også mindre bøder således efter omstændighederne anses for passende.

Som eksempler på formelle overtrædelser kan nævnes tilfælde, hvor autorisation ikke er medbragt, jf. artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning 2005/1/EF af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, eller tilfælde, hvor godkendelsescertifikatet ikke er medbragt til kort national transport, jf. § 14, stk. 2, jf. § 5 i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport. Det afgørende for at anse en overtrædelse som formel er, at overtrædelsen – på grund af den overtrådte bestemmelses formelle karakter – ikke er egnet til konkret at udsætte dyret for væsentlig ulempe m.v.

Der kan være grundlag for at udmåle bøder, der er højere og efter omstændighederne væsentligt højere end dem, der følger af de nævnte udgangspunkter. Dette gælder navnlig, hvor det i den konkrete sag kan lægges til grund, at der er opnået eller tilsigtet en økonomisk vinding.

I tilfælde, hvor der foreligger gentagne og eventuelt systematiske overtrædelser af transportreglerne, bør bødebeløbet også være væsentligt højere, end hvad de angivne strafpositioner for andengangstilfælde ellers ville føre til. I disse tilfælde vil der kunne være grundlag for absolut kumulation, dvs. sammenlægning af de bøder, der isoleret set er forskyldt i de enkelte tilfælde.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.1.1 om sanktioner for overtrædelse af dyreværnsloven, særligt om bødeniveau, og afsnit 2.20.3.1. om bødeniveau – særligt i relation til dyretransport.

Den foreslåede § 58, stk. 4, fastsætter strafferamme for overtrædelse af visse af lovens bestemmelser. Det fremgår således af det foreslåede stk. 4, at medmindre højere straf er forskyldt efter stk. 1-3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der

1. overtræder §§ 2 eller 3, § 4, stk. 1, §§ 5-8, § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 3, § 16, stk. 1, § 18, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 1 eller 2, eller § 32.

2. uden tilladelse efter § 28, stk. 3, opretter zoologiske haver, dyreparker eller lignende,

3. uden tilladelse driver virksomhed som omhandlet i § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

4. undlader at give tilsynsmyndigheden oplysninger og fornøden bistand efter § 46, stk. 1,

5. tilsidesætter et vilkår for en tilladelse meddelt i medfør af § 28, stk. 3 eller § 30, stk. 1, samt for tilladelse nævnt i § 70, stk. 8,

6. undlader at efterkomme et påbud eller forbud efter § 47, stk. 1, eller

7. undlader at give tilsynsmyndighederne adgang efter § 50, stk. 1.

Den foreslåede § 58, stk. 4, nr. 1, er en delvis videreførelse af dyreværnslovens § 28, stk. 4, nr. 1, idet den uændret viderefører straf for overtrædelse af dyreværnslovens § 1-3, § 3 a, stk. 1, § 5, § 9, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1-2, § 17, stk. 1-2, og § 19. Dyreværnslovens § 11, stk. 2, og § 16 vil blive fastsat administrativt efter den nye dyrevelfærdslov og straf for overtrædelse af disse bestemmelser vil således også blive fastsat i bekendtgørelserne. Der er således tale om en opretholdelse af gældende retstilstand, ligesom sanktionsniveauet forudsættes videreført.

Strafferammen for overtrædelse af lovforslagets § 7 om forbud mod dyrekampe vil være bøde eller fængsel op til 4 måneder, men hvis dyret under kampen har været udsat for uforsvarlig behandling vil straffen skulle fastsættes i medfør af lovforslagets § 58, stk. 1-3. Den foreslåede § 58, stk. 4, nr. 2, fastsætter, at den, der uden tilladelse efter den foreslåede § 28, stk. 3, opretter zoologiske haver, dyreparker eller lignende, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

I medfør af dyreværnslovens § 28, stk. 4, nr. 1, kan overtrædelse af § 17, stk. 3, ligeledes straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Dyreværnslovens § 17, stk. 3, fastsætter, at zoologiske haver, dyreparker og lignende ikke må oprettes uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

Der er således tale om videreførelse af gældende ret ligesom sanktionsniveauet forudsættes videreført.

Med lovforslagets § 58, stk. 4, nr. 3, kan den, der driver virksomhed, som omhandlet i den foreslåede § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., uden tilladelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Efter dyreværnslovens § 28, stk. 4, nr. 1, kan overtrædelse af § 18, stk. 1, ligeledes straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Dyreværnslovens § 18, stk. 1, fastsætter, at erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr må kun drives med tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Det samme gælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr.

Der er således tale om videreførelse af gældende ret ligesom sanktionsniveauet forudsættes videreført.

Efter lovforslagets § 58, stk. 4, nr. 4, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der undlader at yde tilsynsmyndigheden fornøden vejledning og hjælp efter den foreslåede § 46, stk. 1.

Dyreværnslovens § 28, stk. 4, nr. 1, fastsætter tilsvarende straf for overtrædelse af lovens § 24 a, stk. 4, og der er således tale om videreførelse af gældende ret, ligesom sanktionsniveauet forudsættes videreført.

Med lovforslagets § 58, stk. 4, nr. 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der tilsidesætter et vilkår for en tilladelse. Efter lovforslaget kan der bl.a. meddeles tilladelse efter den foreslåede § 28, stk. 3, hvorefter oprettelse af zoologiske haver, dyreparker eller lignende kræver tilladelse, og den foreslåede § 30, stk. 1, hvorefter erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr kun må drives med tilladelse. Det samme gælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr. Endvidere finder bestemmelsen også anvendelse på vilkår i tilladelse omfattet af overgangsbestemmelsen i § 70, stk. 8, hvoraf fremgår, at personer, der har etableret selvstændig virksomhed med hold af ræve før den 26. november 2008, og som på dette tidspunkt havde denne virksomhed som deres hovederhverv, og som efter ansøgning har fået meddelt tilladelse af Justitsministeriet til at fortsætte deres virksomhed indtil den 31. december 2023, kan fortsætte deres virksomhed indtil dette tidspunkt.

Dyreværnslovens § 28, stk. 4, nr. 2, fastsætter tilsvarende straf for tilsidesættelse af vilkår for en tilladelse, og lovforslaget indebærer således ingen ændring i forhold til gældende ret.

Med lovforslagets § 58, stk. 4, nr. 6, fastsættes, at den, der undlader at efterkomme et påbud eller forbud efter lovforslagets § 47, stk. 1, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Den foreslåede § 47, stk. 1, bemyndiger ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at kunne meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd. Lovforslagets § 58, stk. 4, nr. 6, er en videreførelse af dyreværnslovens § 28, stk. 4, nr. 3, og indebærer således ingen ændring i forhold til gældende ret.

Med lovforslagets § 58, stk. 4, nr. 7, fastsættes, at den, der undlader at give tilsynsmyndighederne adgang efter den foreslåede § 50, stk. 1, kan, medmindre højere straf er forskyldt efter stk. 1-3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Efter den foreslåede § 50, stk. 1, har tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer, m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i medfør af loven eller den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Lovforslagets § 58, stk. 4, nr. 7, er ny, men svarer til tilsvarende bestemmelser på veterinær- og fødevareområdet, bl.a. indeholder lov om fødevarer en tilsvarende bestemmelse.

Lovforslagets § 58, stk. 5, fastsætter, at forsøg på overtrædelse af §§ 6-7 kan straffes.

Det fremgår af lovforslagets § 6, at det er forbudt at anvende levende dyr som mål ved øvelses- og kapskydninger. Forsøg på overtrædelse af forbuddet kan ikke i dag straffes, idet strafferammen er bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Det fremgår af straffelovens § 21, stk. 3, at for så vidt andet ikke er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder. Det findes derfor hensigtsmæssigt at indsætte lovforslagets § 58, stk. 5, således at forsøg på overtrædelse af lovforslagets § 6 vil kunne straffes, idet anvendelse af levende dyr til øvelses- og kapskydning må forventes at kunne påføre dyrene væsentlig smerte og lidelse.

Det fremgår af lovforslagets § 7, at det er forbudt at lade et dyr deltage i dyrekampe, og det er endvidere forbudt at afholde dyrekampe. Af hundelovens § 6 d fremgår, at det er forbudt for en ejer eller besidder at lade en hund deltage i hundekampe, og at det er forbudt at afholde hundekampe. Hundelovens § 12, stk. 3, fastsætter, at med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der overtræder hundelovens § 6 d. Hundelovens strafferamme indebærer, at forsøg kan straffes, idet det af straffelovens § 21, stk. 3, fremgår, at for så vidt andet ikke er bestemt straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder. Med lovforslagets § 58, stk. 5 videreføres således hundelovens mulighed for at kunne straffe forsøg på at lade en hund deltage i hundekampe og afholdelse af hundekampe, dog således, at dette udvides til at gælde for alle dyr.

Lovforslagets § 58, stk. 6, fastsætter, at den, der overtræder et pålæg efter den foreslåede § 40, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Efter bestemmelsen kan politidirektøren give den ansvarlige pålæg om dyrets behandling, hvis dyr behandles uforsvarligt. Er dyret sygt eller kommet uhelbredeligt til skade, kan politidirektøren meddele pålæg om aflivning af dyret, hvis det vil medføre unødig lidelse at lade det leve.

Bestemmelsen er en videreførelse af dyreværnslovens § 28, stk. 5, hvorefter den, der overtræder et pålæg efter § 21, stk. 1, som videreføres med lovforslagets § 40, stk. 1, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, og medfører således ingen ændring i forhold til gældende ret.

Lovforslagets § 58, stk. 7, fastsætter, at den dyrlæge, som tilsidesætter sin anmeldelsespligt efter lovforslagets § 39, straffes med bøde. Ifølge lovforslagets § 39 skal en dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, anmelde forholdet til politiet. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes.

Lovforslagets § 58, stk. 7, viderefører uændret dyreværnslovens § 28, stk. 6.

Det fremgår af lovforslagets § 58, stk. 8, at der i forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Lovforslagets § 58, stk. 8, viderefører uændret dyreværnslovens § 28, stk. 7, hvorefter der i forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Med lovforslagets § 58, stk. 9, fastsættes endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om, at forsøg på overtrædelse af regler udstedt i medfør af lovforslagets §§ 33, 35, 36 og § 37, stk. 1 og 5, kan straffes.

Lovforslagets § 58, stk. 9, er ny og medfører, at der administrativt kan fastsættes regler om, at forsøg kan straffes. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at forsøg på overtrædelse af lovforslagets §§ 33, 35, 36, 36 og § 37, stk. 1 og 5, kan straffes.

Lovforslagets § 33 bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om forbud mod salg af visse dyr på markeder og andre samlinger af dyr. Et forbud mod salg af hunde på markeder er i dag fastsat i dyreværnslovens § 19 a. Forsøg på overtrædelse af forbuddet kan ikke i dag straffes, idet strafferammen er bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Det er hensigtsmæssigt, at forsøg kan straffes, da der er tale om dyr, som er særligt fysisk sårbare eller stiller særlige pasningsmæssige krav, der vanskeligt kan tilgodeses på et marked. Endvidere kan især salg på markeder give anledning til impulskøb, hvor køber måske ikke har gennemtænkt de krav, der stilles til at have det pågældende dyr.

Lovforslagets § 35 bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at reklame for og salg af genstande, der ikke må anvendes ved behandlingen af dyr, ikke er tilladt. Bestemmelsen findes i dag i dyreværnslovens § 12 a, 1. pkt. Det fremgår af dyreværnslovens § 12 a, 2. pkt., at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at forsøg på reklame for og salg af visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr kan straffes. Bemyndigelsen til at fastsætte straf for forsøg er udmøntet i bekendtgørelse om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr.

Lovforslagets § 36 bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte. Forbuddet findes i dag i lov om forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte. Af lovens § 1, stk. 1, fremgår, at det er forbudt erhvervsmæssigt at indføre, producere samt handle med andre skind fra hunde (Canis lupus familiaris) og katte (Felis silvestris) end de pelsskind og pelsskindsprodukter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2007/1523/EF af 11. december 2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår. Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at forsøg på overtrædelser omfattet af § 1, stk. 1, kan straffes.

Lovforslagets § 37, stk. 1, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om transport af dyr, herunder syn af dyr, dyrs velbefindende og transportegnethed, håndtering af dyr under transport, forsendelsestider, hvil, vanding og fodring. Lovforslagets § 37, stk. 5, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om indretning, konstruktion og udformning af transportmidler og på- og aflæsningsfaciliteter, herunder vedligeholdelse og anvendelse, inventar, ventilations- og tempera- turovervågningssystemer, anvendelse af navigationssystem, pladsforhold og arealkrav for dyr, adgang til dyrene, forhold vedrørende strøelse eller tilsvarende materiale på transportmidlets gulv, forhold vedrørende tag eller overdække på transportmidler og beskyttelse af dyr mod vejret.

Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der kan straffes for forsøg på overtrædelse af særligt arealkrav, dvs. hvor en transportbil kører med for mange dyr. Forsøg på transport med for mange dyr vil således kunne strafsanktioneres, før transporten er påbegyndt, dvs. på det tidspunkt, hvor det er åbenlyst, at der vil ske en overtrædelse af reglerne. Fuldbyrdelsesmomentet rykkes således frem, så allerede forsøget på at læsse flere dyr på transportmidlet, end der må være i henhold til reglerne, kan straffes.

Efter lovforslagets § 58, stk. 10, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forordninger udstedt af De Europæiske Fællesskaber.

Lovforslagets § 58, stk. 10, er en uændret videreførelse af dyreværnslovens § 28, stk. 8.

Med lovforslagets § 58, stk. 11, fastsættes endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om, at forsøg på overtrædelse af bestemmelser i Rådets forordning 2005/1/EF af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning 97/1255/EF, EU-Tidende 2005, nr. L 3, side 1, og Europa- Parlamentets og Rådets forordning 2007/1523/EF af 11. december 2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, EU-Tidende 2007, nr. L 343, side 1, kan straffes med bøde. Lovforslagets § 58, stk. 11, er ny og medfører, at der administrativt kan fastsættes regler om, at forsøg på overtrædelse af de to forordninger nævnt i den foreslåede § 58, stk. 11, kan straffes.

Efter lovforslagets § 58, stk. 12, skal det ved udmåling af straf efter loven eller efter regler fastsat i medfør af stk. 8 og 10, anses som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, herunder dyretransporter. Tilsvarende gælder, hvis overtrædelsen er begået mod dyr, der benyttes under udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, jf. den foreslåede § 59.

Lovforslagets § 58, stk. 12, er en uændret videreførelse af dyreværnslovens § 28, stk. 9.

Med lovforslagets § 58, stk. 13, fastsættes, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lovforslagets § 58, stk. 13, er en uændret videreførelse af dyreværnslovens § 28, stk. 11

Endelig skal bemærkes, at dyreværnslovens § 28, stk. 10, ikke videreføres med dette lovforslag, idet bestemmelsen allerede er omfattet af straffelovens 9. kapitel. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.20.2.