Direkte landbrugsstøtte: Arealer udlagt til akvakultur er støtteberettigede, hvis de faktisk anvendes som agerjord

Sagen omhandler to forenede præjudicielle sager (C-294/19 og C-304/19) fra den rumænske appeldomstol i Constanţa. Spørgsmålet er, hvorvidt arealer, der i henhold til national lovgivning er registreret som akvakulturanlæg (fiskeopdræt), kan betragtes som »landbrugsarealer« og dermed »støtteberettigede hektarer« under EU's ordninger for direkte landbrugsstøtte, når de faktisk anvendes til dyrkning af landbrugsafgrøder (agerjord) som led i rotation.

Tvisterne blev rejst af to rumænske selskaber, SC Piscicola Tulcea SA og Ira Invest SRL, mod det rumænske agentur for landbrugsbetalinger (APIA). Sagerne vedrører støtteansøgninger for perioderne 2007-2014 (reguleret af Forordning 73/2009) og 2016 (reguleret af Forordning 1307/2013).

Sagens kerne

Selskaberne anvendte de koncessionerede arealer i Donaudeltaets biosfærereservat til dyrkning af korn og andre afgrøder som en del af en rotation mellem jordbrug og fiskeavl for at sikre genopretning og mineralisering af jorden. APIA havde enten afvist eller krævet tilbagebetaling af udbetalt støtte med den begrundelse, at arealerne i de nationale matrikler og koncessionsaftaler var udlagt til akvakultur, og derfor ikke opfyldte de nationale definitioner af støtteberettiget landbrugsareal, især efter rumænsk lovgivning fra 2014, der specifikt udelukker landbrugsstøtte til akvakulturanlæg i biosfærereservatet.

Den forelæggende ret ønskede klarhed over, om den nationale vurdering af støtteberettigelse skulle baseres på arealet faktisk anvendelse eller udelukkende på dets registrerede kendetegn i de offentlige ejendomsregistre.

Domstolen konkluderede, at EU-rettens definition af støtteberettigede arealer har forrang, og at det er arealet faktiske anvendelse, der er afgørende for støtteberettigelsen under den fælles landbrugspolitik.

Domstolens ræsonnement

Domstolen fastslog, at begrebet »støtteberettiget hektar« i henhold til artikel 34, stk. 2, i forordning nr. 73/2009 og artikel 32, stk. 2, i forordning nr. 1307/2013 omfatter ethvert af bedriftens landbrugsarealer, der anvendes til landbrugsaktivitet.

• Definitionen af »agerjord« i EU-retten afhænger af, om arealet faktisk dyrkes med henblik på produktion af afgrøder eller holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand (præmis 61-62).
• Kvalificeringen som »landbrugsareal« kan ikke drages i tvivl alene af den omstændighed, at arealet er blevet anvendt som agerjord i strid med nationale bestemmelser om klassificering af jordarealer (præmis 63).
• Hvis arealerne faktisk anvendes til landbrugsformål (produktion af afgrøder), skal de anerkendes som støtteberettigede, selvom de nationalt er registreret som akvakulturanlæg.