Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt)

2. Beskyttelse af ansattes navne (§ 21, stk. 3)

• Der indføres en ny bestemmelse, der gør det muligt at undtage en offentligt ansats navn fra aktindsigt, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler imod udlevering.
• Reglen sigter især mod ansatte i borgernære funktioner med høj risiko for konflikter, f.eks. ansatte i politiet, kriminalforsorgen, psykiatrien og på det sociale område. Den vil som udgangspunkt ikke gælde for chefer eller ansatte med begrænset borgerkontakt.
• Vurderingen skal ske konkret. Hvis en ansat tidligere har været udsat for trusler eller chikane fra den, der søger aktindsigt, vil det som klart udgangspunkt være et væsentligt hensyn. En generel følelse af utryghed er ikke tilstrækkeligt.
• Myndigheden skal som udgangspunkt høre den ansatte, og hvis den ansatte kommer med en velbegrundet indvending, skal navnet normalt undtages.
• Denne beskyttelse kan også anvendes i andre sager end personalesager (via offentlighedslovens § 33, nr. 5) og i sager om partsaktindsigt (via forvaltningslovens § 15 b, nr. 5). For partsaktindsigt kræves dog afgørende hensyn til den ansattes tryghed.

Ændring i Forvaltningsloven

Lovfæstelse af praksis for partsaktindsigt (§ 9 a, stk. 2)

• Forslaget lovfæster den hidtidige (uskrevne) praksis, hvor en myndighed kan afslå en anmodning om partsaktindsigt, hvis den antages at tjene et retsstridigt formål eller lignende.
• Det præciseres, at dette ikke er en ændring af retstilstanden. Tærsklen for at afvise en anmodning om partsaktindsigt vil fortsat være meget høj og kun kunne anvendes i helt undtagelsestilfælde. Tærsklen sænkes altså ikke, som det er tilfældet i offentlighedsloven.

Ikrafttrædelse og Anvendelsesområde

• Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2024.
• De nye regler vil gælde for aktindsigtsanmodninger, der ikke er færdigbehandlet på ikrafttrædelsesdatoen. Klager over afgørelser truffet før denne dato vil blive behandlet efter de gamle regler.
• Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning for sager behandlet af rigsmyndigheder.

Lovforslaget etablerer en ny central myndighed, 'Ét Kontaktpunkt', som skal fungere som en samlet indgang for forskere, myndigheder og virksomheder, der ønsker adgang til sundhedsdata til brug for forskning og innovation. Formålet er at forenkle og strømline processen, så det bliver lettere at udnytte potentialet i Danmarks omfattende sundhedsdata.

• Centraliseret sagsbehandling: Anmodninger om data fra flere forskellige datakilder (f.eks. nationale registre, patientjournaler) skal som udgangspunkt indgives til Ét Kontaktpunkt, der koordinerer sagsbehandlingen.
• Pligt til videregivelse: Dataansvarlige myndigheder forpligtes til at videregive elektroniske sundhedsdata, når de er berettigede til det. En undtagelse gælder dog, hvis anmodningen påfører den dataansvarlige et merarbejde, der væsentligt overstiger den anmodende parts interesse i dataene.
• National Analyseplatform: Initiativet understøttes af en national analyseplatform, der skal give sikker adgang til dataanalyse på tværs af datakilder i beskyttede miljøer.

Behandling af Sundhedsdata til Specifikke Formål

Forslaget skaber et klarere retsgrundlag for at genanvende sundhedsdata, der oprindeligt er indsamlet til statistik eller videnskab, til andre specifikke formål:

• Kliniske forsøg med lægemidler: Data kan bruges i alle faser af kliniske forsøg, herunder til administrative formål og myndighedstilsyn.
• Beslutningsstøtte i patientbehandling: Data kan anvendes til at udvikle og træne værktøjer, herunder kunstig intelligens (AI), der kan støtte sundhedspersoner i at træffe bedre kliniske beslutninger.
• Varetagelse af vitale interesser: Giver mulighed for at kontakte en person, hvis man under et forskningsprojekt opdager en alvorlig, behandlingskrævende sygdom hos vedkommende.

Styrket Beskyttelse af Sundhedspersonale

For at øge trygheden for ansatte i sundhedsvæsenet indføres en ny bestemmelse i sundhedslovens regler om aktindsigt.

• Undtagelse af navne: Myndigheder og behandlingssteder får mulighed for at undtage navne på sundhedspersoner og andre medarbejdere fra en patients aktindsigt i egen journal, hvis væsentlige hensyn til personernes tryghed taler for det. Dette kan f.eks. være tilfældet ved risiko for chikane, trusler eller forfølgelse.
• Patientens rettigheder: Patienten vil fortsat have fuld adgang til resten af journalens indhold om helbredsforhold og behandling.

Videregivelse af Oplysninger om Demensdiagnoser

Lovforslaget etablerer en specifik hjemmel for Sundhedsdatastyrelsen til at videregive oplysninger om demensdiagnoser til Styrelsen for Patientsikkerhed.

• Formål: Formålet er at give Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at overvåge lægers ordinationer af antipsykotiske lægemidler til patienter med demens. Dette skal sikre, at behandlingen er i overensstemmelse med faglige standarder og patientens bedste.

Ændringer i Komitésystemet

Reglerne for indberetning af hændelser i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter justeres for at mindske den administrative byrde.

• Fokuseret indberetning: Pligten til omgående at indberette alvorlige hændelser begrænses til de tilfælde, hvor sponsor eller den forsøgsansvarlige vurderer, at der er en sammenhæng eller formodet sammenhæng med personens deltagelse i forskningsprojektet. Hændelser uden relevans for forsøget skal ikke længere indberettes omgående.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Dog vil indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte et senere ikrafttrædelsestidspunkt for bestemmelserne om Ét Kontaktpunkt og de relaterede ændringer i apotekerloven, hvilket forventes at ske i løbet af 2026, når de nødvendige IT-systemer er klar.