Kendelse om inhabilitet af dommer i sag omhandlende bandekonflikt mellem LTF og VHK

Baggrund for Inhabilitetsspørgsmålet

Anklagemyndigheden rejste den 4. november 2013 spørgsmål om, hvorvidt Dommer 3 var inhabil til at medvirke som dommer i en verserende straffesag. Baggrunden var, at Dommer 3 tidligere som retsformand i et nævningeting havde deltaget i afgørelsen af en straffesag, hvor et lignende spørgsmål om anvendelse af Straffeloven § 81 a, stk. 2, var relevant.

Sagens Forhold

Den aktuelle sag (Rettens nr. 15-9524/2013)

Den aktuelle sag omhandlede seks tiltalte (Tiltalte 6, Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5), der var tiltalt for forsøg på manddrab efter Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21, og jf. Straffeloven § 81 a, stk. 2. Forholdet drejede sig om et skyderi den 3. marts 2013 i Skovlunde, hvor der blev afgivet skud mod en lejlighed. Skyderiet blev beskrevet som led i et gensidigt opgør mellem bandegrupperne LTF (Loyal to Familia) og VHK (Værebros Hårde Kerne).

Den tidligere sag (Rettens nr. 15-8767/2013)

Dommer 3 havde som retsformand deltaget i en nævningesag, hvor der blev afsagt dom den 18. oktober 2013. Denne sag omhandlede forsøg på manddrab efter Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21, og jf. Straffeloven § 81 a, stk. 2, i forbindelse med et opgør mellem de samme bandegrupperinger, LTF og VHK. I den sag blev to personer dømt for drabsforsøg, og det blev fastslået, at handlingen var sket som led i et gensidigt opgør mellem bandegrupperingerne.

Anklagemyndigheden anførte, at der var tale om de samme grupperinger i begge sager, hvilket rejste spørgsmål om Dommer 3's inhabilitet, selvom der ikke var personsammenfald mellem sagerne.

Forsvarernes Indsigelser

Forsvarerne, advokat Kristian Qvist Krüger og advokat Erbil G.E. Kaya, støttede anklagemyndighedens synspunkt om, at Dommer 3 var inhabil. De argumenterede for, at det var problematisk, at en dommer allerede havde taget stilling til, at den aktuelle konflikt var en del af Straffeloven § 81 a, selvom det var i en anden sag. De mente, at dette burde medføre, at retten skulle sættes med en ny sidedommer. De øvrige forsvarere udtalte sig ikke.

Rettens Bemærkninger og Vurdering

Retten bemærkede, at anklageskriftet af 1. november 2013 tiltalte seks personer for forsøg på manddrab efter Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21, og jf. Straffeloven § 81 a, stk. 2. Forholdet drejede sig om et skyderi den 3. marts 2013 i Skovlunde, som angiveligt skete som led i et gensidigt opgør mellem bandegrupperne LTF og VHK.

To dommere (Dommer 2 og Dommer 3) udtalte, at nævningetinget i den aktuelle sag først skulle tage stilling til de tiltaltes skyld i overtrædelse af Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21. Vurderingen af, om betingelserne i Straffeloven § 81 a, stk. 2, var opfyldt, indebar dels en generel vurdering af bandegrupperingers konfliktniveau, dels en specifik bevisvurdering i den konkrete sag. De fandt, at selvom den tidligere dom af 18. oktober 2013 havde taget stilling til et generelt spørgsmål om forholdet mellem VHK og LTF i marts 2013, havde afgørelsen ikke en sådan karakter eller rækkevidde, at Dommer 3 havde foregrebet sin stilling til afgørelsen i den aktuelle sag. De fandt ingen øvrige omstændigheder, der var egnede til at rejse tvivl om Dommer 3's upartiskhed, jf. Retsplejeloven § 61, fortolket i lyset af artikel 6, stk. 1, og 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

En dommer (Dommer 1) udtalte derimod, at en vurdering af Straffeloven § 81 a, stk. 2, krævede stillingtagen til, om samtlige betingelser i bestemmelsen var opfyldt, herunder om der den 3. marts 2013 forelå et gensidigt opgør af betydelig intensitet med anvendelse af skydevåben. Dommer 1 fandt, at der i nævningetingets dom af 18. oktober 2013 var lagt omstændigheder til grund som bevist, der i nærværende sag skulle gøres til genstand for bevisbedømmelse. Dette rejste tvivl om Dommer 3's fuldstændige upartiskhed, jf. Retsplejeloven § 61, fortolket i lyset af artikel 6, stk. 1, og 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Afgørelse

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet:

Dommer 3 skulle ikke vige sit sæde.

Sagen blev udsat, og retten hævet.